Annonce
Klumme

Guide til overlevelse i november

Per Høgh er ny klummeskribent på Dagbladet. Foto: Jørgen Kirk

"Året har 16 måneder: november, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november".

Absolut enig med forfatteren Henrik Nordbrandt, som er en sand mester i melankoli og en sortseer af Guds nåde - og som rammer november måned spot on. Det er bare en laaang måned. Mentalt sker der noget sidste weekend i oktober, hvor vi skipper sommertiden (hvor alt jo kunne lade sig gøre) og sender solen i seng en time tidligere, og kun sporadisk mærker, at den så også står tidligere op. Skyerne er solidariske, og gi’r den en ekstra tand på gråtonen.

Det er endegyldigt slut med de korte bukser og grill på terrassen. Haven er i forfald (nogle vil måske insinuere, at det har min sådan set været siden juni) og den sidste squash viser sig, at være hul indeni af råddenskab. Hvor tungt kan det blive?

Hvordan dælen kommer man igennem sådan en måned uden varige mén på optimismen og livsglæden. Svaret er - kulturelle vitaminer. Og ved du hvad - du er heldig at bo et sted, hvor de er lige til at samle op.

Her er fem staldtips til overlevelse i november:

Tip nr. 1: Nyd søndagsfrokosten derhjemme med en lokal pils og tag så til det kommende regionale spillested Generator i Ringkøbing og hør Six City Stompers, som tager traditionel jazz til nye højder. Top prof og hamrende festligt. Gang i den for hele familien.

Tip nr. 2: Ud i naturen og saml ind til en mad-kulturel oplevelse. Det er ved at være sidste udkald for at finde svampe, men det kan stadig lade sig gøre i Hoverdal. Smørstegte på ristet brød og et godt glas hvidvin. Og lykkes det ikke, så er Hoverdal i sig selv jo bare healende for krop og sjæl.

Tip nr. 3: Tag en tur til kunstens lokale hovedstad - Videbæk, og besøg Vestjyllands Kunstpavillon. Stedet i sig selv er fantastisk og lige i øjeblikket skal du nyde Ove Ødegaards vidunderlige lyse og farverige billeder. Med ét skiftes vintermørke ud med farver og sommerdrømme. Det er svært at opretholde melankolien efter at have set de malerier. Tag dig god tid og nyd en kop kaffe og stykke kage i cafeen, og tag dig tid til at snakke med de frivillige ildsjæle, der driver stedet.

Tip nr. 4: Du skal på biblioteket og låne en bog, du kan svømme helt væk i. Et godt bud kunne være Audur Ava Olafsdottirs alvorlige, sjove og underfundige roman "Ar", om en mand, der er fast besluttet på at tage sit eget liv, og derfor rejser til et krigshærget land med sin værktøjskasse. Men, men, men. Det går naturligvis anderledes - hans projekt udsættes gang på gang, kærligheden dukker op og så kan alting jo ske. Selv på en novemberdag.

Tip nr. 5: Slut dagen af med en tåreperser af en film. Filmstriben er bibliotekernes gratis streamingtjeneste, og her finder du "Mine aftener i Paradis". Du skal ikke lade dig skræmme af, at det er en italiener. Den har alt det gode og er både hjertevarm og lækkersørgelig.

Så der er absolut ingen grund til at hænge med næbbet - der er masser af måder at komme helskindet gennem måneden på. Man kan jo også bare tage det roligt og geare ned. Spille spil med børnene, kysse med konen eller bage kager fra Den store Bagedyst. Og så blot nyde, at det gode ved at bo i Danmark netop er årstidernes skiften. Det er jo det vi elsker og efter mørket og kulden kommer lyset og varmen.

Nyd mørket, nyd regnen og nyd hinanden. God november til alle.

Annonce
Hvordan dælen kommer man igennem sådan en måned uden varige mén på optimismen og livsglæden. Svaret er - kulturelle vitaminer. Og ved du hvad - du er heldig at bo et sted, hvor de er lige til at samle op.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce