Annonce
Erhverv

Grus i Europas opsving kan udløse stor økonomisk hjælpepakke

Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Torsdag eftermiddag ventes Den Europæiske Centralbank at præsentere hjælpepakke, der skal støtte økonomien.

Alle øjne i finansverdenen er torsdag eftermiddag rettet mod Frankfurt og nærmere bestemt hovedkvarteret for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Banken ventes at offentliggøre en større økonomisk hjælpepakke, der skal give mere kunstigt åndedræt til det opsving, som har kørt i Europa efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.

For selv om økonomien stadig vokser i Europa, er der kriseskyer på himlen.

Væksten er aftagende, og handelskrigen mellem USA og Kina har allerede sat sine spor, mens Storbritanniens farvel til EU truer i horisonten.

Samtidig er inflationen - stigningen i priserne - et stykke under ECB's mål på to procent om året, hvilket kan være problematisk på sigt. Økonomien har det bedst med let stigende priser år til år.

- Europæisk økonomi er blevet ramt af en række chok - herunder handelskrig og brexit, siger Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit.

- Det har medvirket til at sende væksten ned på et niveau, hvor centralbanken ikke længere tror, at den kan skubbe inflationen op.

- Så ECB's tiltag er en kombination af et ønske om at øge væksten i det hele taget og få inflationen op, siger Frederik Engholm.

ECB forventes ifølge Bloomberg News at sænke indskudsrenten til rekordlave minus 0,50 procent. Renten er nu på minus 0,40 procent, hvor den har ligget siden 2016.

Den negative indskudsrente er den rente, som banker i eurozonen betaler for at have deres overskydende penge stående hos ECB. Den har i sidste ende betydning for renterne på opsparinger og boliglån.

En endnu lavere rente skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud, hvilket håbes at sparke gang i økonomien.

Frederik Engholm spår desuden, at ECB blandt flere øvrige tiltag starter opkøb af obligationer for samlet knap 360 milliarder euro de næste ni måneder.

Det er knap 2700 milliarder kroner og skal hjælpe til at sende flere penge ud i systemet.

Men det er ifølge Frederik Engholm tvivlsomt, hvor stor effekt ECB's tiltag får.

- I forvejen har ECB en meget aggressiv pengepolitik med renter i minus. Det betyder, at yderligere tiltag formentlig ikke hjælper fantastisk meget, siger Frederik Engholm.

ECB's ventede tiltag strider mod normalen. Centralbanker plejer historisk at stramme til - for eksempel ved at hæve renterne - når økonomiske opsving er tæt på toppen.

En lempelse kan derfor blive et problem, når den næste krise kommer.

- Det bliver næppe Den Europæiske Centralbank, der kommer til at hjælpe os ud af den næste krise, fordi der ikke er så mange værktøjer tilbage i værktøjskassen, siger Frederik Engholm.

I Danmark plejer Nationalbanken, der blandt andet har som opgave at holde kronekursen tæt på eurokursen, at følge trop på ECB's beslutninger.

Derfor kan der være lagt op til en lavere rente herhjemme. Renten er aktuelt på minus 0,65 og er ikke blevet sænket siden 2015.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce