Annonce
Videbæk

Grundlejen øger omkostninger til tre vindmøller i Hvide Sande

<p>Problemet er ikke den årlige grundleje på 4,8 millioner kroner, for møllerne blev rejst for at få havnens udvidelse igennem. Problemet er de lave strøm-priser, siger Henning Davidsen. Arkivfoto</p>

I Troldhede koster det 8,5 øre at producere en kWh. I Hvide Sande koster det ti øre mere per kWh

Der er udsigt til store underskud på de tre strandmøller i Hvide Sande, hvis strømpriserne bliver ved med at være så lave, som de er i øjeblikket.

Annonce

Ifølge formanden for Nordhavn Møllelaug, Henning Davidsen, vil de lave strømpriser betyde, at der kommer underskud i 2017.

I Troldhede står der seks vindmøller af samme type som de tre vindmøller i Hvide Sande.

I Troldhede koster det cirka 8,5 øre at producere en kWh, fortæller Bertel Jensen, mølle-ejer og medlem af bestyrelsen i Danmarks Vindmølleforening.

»I Troldhede ejer hver mølle sin egen grund«, forklarer Bertel Jensen.

Ifølge ham har hver mølle i Troldhede faste årlige omkostninger på cirka 800.000 kroner.

Støtte på 25 øre per kWh

I Hvide Sande betaler hver mølle hvert år 1,6 millioner kroner i grundleje til Hvide Sande Havn. Dertil kommer de faste omkostninger.

»Hos os koster det cirka 18 øre at producere en kWh-time,« forklarer Henning Davidsen, formand for Hvide Sande Nordhavn Møllelaug.

Derfor vil faldende strømpriser ikke blive så stort et problem i Troldhede som i Hvide Sande.

Staten giver 25 øre per kWh i støtte til vindmøllestrøm i de første 22.000 fuldlasttimer. Da møllerne i Hvide Sande producerer mere strøm end møllerne i Troldhede og er opstillet tidligere, falder de 25 øre først væk i Troldhede i 2019, mens det sker allerede i 2016 i Hvide Sande.

»Men situationen med en elpris på 12 til 14 øre er da træls og kræver stor opmærksomhed og rettidig omhu fra bestyrelserne eller is i maven.« siger Bertel Jensen

Ikke med i prisforhandling

I Hvide Sande vil man forsøge at sælge møllerne til Hvide Sande Fjernvarmeværk.

Forhandlingerne er imildertid sat i bero indtil videre på grund af uafklarede forhold i henhold til varmeforsyningsloven.

»Hvide Sande Fjernvarmes bestyrelse er ikke sat i verden for at redde møllerne eller havnen, men alene for at skaffe de lavest mulige varmepriser i Hvide Sande. Men hvis et salg til Hvide Sande Fjernvarme kan gøre at alle bliver glade, er det en god løsning,« fortæller Henning Davidsen, der også er formand for Hvide Sande Fjernvarme. (Henning Davidsen var i første omgang citeret for at sige »Vi vil være helt sikre på, at det er en fordel for alle parter, inden vi gennemfører et salg,« men har ønkset det præciceret til ovenstående, red.)

»Når vi går i prisforhandlinger, så kan jeg selvfølgelig ikke være med. Der vil det være de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der træffer en afgørelse,« slår Henning Davidsen fast.

Han peger på, at det ikke er grundlejen, der er for høj.

»Vi rejste møllerne i sin tid, så havnen kunne udvides. Det har alle hele tiden vidst, også de private anpartshavere. Modellen i Hvide Sande er jo unik på den måde, at pengene bliver i lokalområdet, Det er ikke en mand i en Mercedes, der kører væk fra området med alle pengene. Fortjenesten bliver i Hvide Sande. Så problemet er ikke huslejen, problemet er de lave strømpriser,« siger Henning Davidsen.

Han håber, at der vil være en afklaring af konsekvenserne ved et salg til fjernvarmeværket en gang efter påske.

Også i Troldhede ligger der et projekt klar til udnyttelse i fjernvarmen, men den er stødt ind i uklarheder om reglerne og forskellige tolkninger af dem, fortæller Bertel Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce