Vestjylland

Grundejerformand: Vi er i dialog med kommunen, men det er en noget ulige snak

Sommerhusejere i Vester Husby er meget imod kommunen planer om 50-80 nye sommerhusområde på marker, som de ser som et åndehul. Det gule er eksisterende sommerhusområder, mens det blå felt er de marker, som kan blive til sommerhuse. Ill.: Holstebro Kommune.
Holstebro Kommune har en plan om 200-300 sommerhusgrunde - og heraf 50 til 80 i omstridt område i Vesterhusby og 100 til 200 i Fjand, og det skal ske ved flytning af 135 grunde ved Ejsingholm.

HOLSTEBRO: Kommunen ønsker at udlægge nye sommerhusgrunde tre steder i kommunen. De fleste er i Fjand, hvor forskellige lodsejere har lagt billet ind på samlet 200 nye sommerhusgrunde.

Desuden er der plan om 50 til 80 sommerhusgrunde ved Vester Husby, og det er planer, som har været skarpt kritiseret af især sommehusejere i nærområdet, som ønsker at bevare det nuværende åndehul og som ønsker markerne genskabt som natur i stedet.

Det tredje projekt er ved Ejsingholm, hvor der er et ønske om 22 nye fritidsgrunde nord for de eksisterende sommerhusområde. I dag er der udlagt et område til 135 sommerhuse øst for Ejsingholmvej, som aldrig er udnyttet. Det er fortrinsvis disse, som kommunen ønsker at omfordele og placere andre steder, fordi en lovændring har givet mulighed for det.

Sommerhusgrunde

I kommunens forslag til kommuneplanstrategi er der forslag om forskellige nye sommerhusområder.

I Vester Husby er der lagt op til 50 til 80 nye sommerhuse på marker, som grænser op til eksisterende sommerhusområde ved Svollingvej. Området ligger 800 meter til 2 kilometer fra kysten.

I Fjand er ønskerne fordelt på fire projekter, som ligger fra 1,2 til 2,2 kilometer fra kysten. 30 grunde er syd for Fjand Gårdbutik, mens 70 til 170 sommerhuse er nord for Klitvej - mellem Hagevej og Nørre Fjandvej. Det grænser op til Nissum Fjord Camping og eksisterende sommerhuse. Endelig er der tre sommerhusgrunde ved Illeborgvej. Alle er med en grundstørrelse på 2250 kvadratmeter.

Desuden er der forslag om 22 sommerhusgrunde ved Ejsingholm (hvor andre 135 nedlægges) og 10 ferie-husbåde i Handbjerg Marina.

Der er 105 ubebyggede sommerhusgrunde i kommunen, heraf 24 i Fjand Strand Feriecenter og 36 i Husby Strandenge.

Stærkt imod planerne

For det nye sommerhusområde ved Vester Husby har kommunen tidligere sagt, at den vil gå i dialog med lokale parter om udformningen af udstykningen.

- Vi er i dialog, men det er en noget ulige snak. Der er ikke meget tegn på, at kommunen vil følge vore ønsker, så på den måde er dialogen noget mangelfuld, siger Per Korsgaard, der er formand for Vester Husby Grundejerforening.

Grundejerforeningen ønsker den nuværende plan, hvor markerne ligger som et frirum, respekteret.

- Vi mener, at det nuværende åbne land indgår i planen for sommerhusområdet, og at det er udlagt som et frirum mellem sommerhuse. Det er den måde, vi mener, at planen for Vester Husby skal forstås. Der har kommunen det modsatte standpunkt om, at man kan godt kan bebygge det område, der i dag ligger som marker, siger Per Korsgaard.

Vil søge ekstra kvote

Planerne om nye sommerhusgrunde fremgår af en kommuneplanstrategi, som skal godkendes af økonomiudvalget, før det kommer i offentlig høring i otte uger.

Under denne høring vil det være muligt at komme med forslag til nye sommerhusudstykninger i områder med turistmæssig potentiale. Det er tiltænkt lodsejere, som ikke hidtil har været opmærksom på muligheden.

Planstrategien er første trin, inden der kan udlægges nye sommerhusområder i kommunen.

Det kræver en ansøgning til Erhvervsministeriet, før kommunen kan udlægge nye sommerhusområder, og her er næste ansøgningsrunde til december.

De cirka 200 sommerhusgrunde kan kommunen "skaffe" ved at flytte rundt på ikke benyttede område - samt at placere 50 til 80 grunde i Vester Husby, hvor området har en status, så det ikke kræver del i kvoten.

De sidste 100 grunde kan kun komme oveni, hvis kommunen får andel i en ekstra kvote i 1000 ekstra sommerhusgrunde på landsplan.

I den sidste ende er det Erhvervsministeriet, som i et landplandirektiv udlægger nye sommerhusområder.

Det er især i Fjand mellem Nissum Fjord og Vesterhavet, at der er planer om mange - op til 200 - nye sommerhusgrunde. Både syd for Fjand Gårdbutik - men især over for gårdbutikken på nordsiden af Klitvejen. Blå felter er ønsker om nye sommerhusområder, mens gule fleter er eksiterende sommerhuse. Tegning: Holstebro Kommune.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce