Annonce
Videbæk

Grunde på Guldregnallé rummer klorerede opløsningsmidler

Således figurerer den pågældende del af Guldregnallé på kortet over forurenede grunde hos Region Midtjylland.

Klorerede opløsningsmidler udgør en trussel mod indeklimaet i fire huse på Guldregnallé - regionen har derfor etableret afskærmning under husene.

Videbæk: Det er ikke kun Guldregnallé 9, som er ramt af forurening. Fem andre grunde er også kortlagt som forurenede af Region Midtjylland, hvorunder området sorterer.

- Der var oprindeligt en sandgrav, og i 1960'erne begyndte byen at bruge den som såkaldt fyldplads. Her smed man affald, murbrokker, olie og opløsningsmidler, uden at tænke på konsekvenserne for miljøet. I 1974 har man så udstykket området til boliger, fortæller kontorchef Morten Bondgaard, Region Midtjylland.

Regionen undersøgte en tidligere losseplads på et grønt areal øst for Guldregnallé for at vurdere, om en eventuel forurening kunne udgøre en risiko for grundvandet. Ved denne lejlighed fandt regionen forurening tæt på Guldregnalle og blev opmærksom på den gamle fyldplads, hvor Guldregnallé nu ligger. Så begyndte undersøgelserne også dér.

- Hverken på det grønne areal eller på Guldregnallé udgør forureningen nogen fare for grundvandet. Men på Guldregnallé er der fire grunde, hvor klorerede opløsningsmidler er en trussel mod indeklimaet i husene. Det drejer sig om nummer 9, 11, 15 og 17.

I husene har regionen etableret ventilation under gulvene, så dampene fra de klorerede opløsningsmidler forhindres i at trænge ind i husene.

Også nummer 7 er kortlagt som forurenet grund, men her rækker de klorerede opløsningsmidler kun en smule ind over grunden og udgør derfor ikke nogen påvirkning af huset.

Nummer 13 er også kortlagt som forurenet grund. Her er der fundet stoffer fra lossepladsen såsom olieprodukter og tungmetaller, men det ligger ikke i topjorden, men er så langt nede, at det ikke udgør nogen risiko for anvendelse af boligen eller haven, oplyser Morten Bondgaard.

Klorerede opløsningsmidler er brugt mange steder, primært i renserier til rensning af tøj og i metalindustrien til affedtning af metalemner.

- Miljøstyrelsen har fastsat kriterier for, hvor meget afdampning af opløsningsmidler, man vil tillade i indklimaet. Disse værdier er overskredet i de fire huse på Guldregnallé, og derfor skal regionen gøre noget for at fjerne den risiko. Det har vi gjort ved at etablere ventilationen under gulvet, som afskærmer dampene fra at trænge ind, siger Morten Bondgaard.

Dagbladet: Ville det være sundhedsskadeligt at opholde sig i huset uden ventilationen?

- Ja, det er derfor, vi har sat ventilationen ind. Vi ønsker ikke, at borgeren bliver udsat for det, siger Morten Bondgaard.

Dagbladet: Kan man lade sine børn lege i haven?

- Ja det kan de sagtens. De klorerede opløsningsmidler udgør ikke nogen fare udendørs.

Dagbladet: Kan man dyrke gulerødder i haven og spise dem?

- Ja, beboerne kan bruge haven som alle mulige andre. Der er fundet lettere forurening af top-jorden nogle steder, og her rådgiver vi boligejerne om fornuftig anvendelse af haverne. Men det er indeklimaet, der er problemet, siger Morten Bondgaard.

Niels Olesen - hvis datter og svigersøn ejer Guldregnallé 9 - fortæller, at når der bliver fjernet jord eller fliser fra matriklen, skal det deponeres som særligt forurenet.

I Region Midtjylland findes cirka 3.000 registrerede forurenede grunde - og dertil cirka 4.800 grunde, som mistænkes for at være forurenede.

- Vi prioriterer vores indsats i forhold til de penge, staten afsætter til formålet, og i tilfælde som Guldregnallé vurderer vi, at der skal ske en sikring af indeklimaet, men det vil ikke være muligt at fjerne jorden fra den gamle losseplads, da arealet er bebygget, siger Morten Bondgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce