Videbæk

Grunde på Guldregnallé rummer klorerede opløsningsmidler

Således figurerer den pågældende del af Guldregnallé på kortet over forurenede grunde hos Region Midtjylland.

Klorerede opløsningsmidler udgør en trussel mod indeklimaet i fire huse på Guldregnallé - regionen har derfor etableret afskærmning under husene.

Videbæk: Det er ikke kun Guldregnallé 9, som er ramt af forurening. Fem andre grunde er også kortlagt som forurenede af Region Midtjylland, hvorunder området sorterer.

- Der var oprindeligt en sandgrav, og i 1960'erne begyndte byen at bruge den som såkaldt fyldplads. Her smed man affald, murbrokker, olie og opløsningsmidler, uden at tænke på konsekvenserne for miljøet. I 1974 har man så udstykket området til boliger, fortæller kontorchef Morten Bondgaard, Region Midtjylland.

Regionen undersøgte en tidligere losseplads på et grønt areal øst for Guldregnallé for at vurdere, om en eventuel forurening kunne udgøre en risiko for grundvandet. Ved denne lejlighed fandt regionen forurening tæt på Guldregnalle og blev opmærksom på den gamle fyldplads, hvor Guldregnallé nu ligger. Så begyndte undersøgelserne også dér.

- Hverken på det grønne areal eller på Guldregnallé udgør forureningen nogen fare for grundvandet. Men på Guldregnallé er der fire grunde, hvor klorerede opløsningsmidler er en trussel mod indeklimaet i husene. Det drejer sig om nummer 9, 11, 15 og 17.

I husene har regionen etableret ventilation under gulvene, så dampene fra de klorerede opløsningsmidler forhindres i at trænge ind i husene.

Også nummer 7 er kortlagt som forurenet grund, men her rækker de klorerede opløsningsmidler kun en smule ind over grunden og udgør derfor ikke nogen påvirkning af huset.

Nummer 13 er også kortlagt som forurenet grund. Her er der fundet stoffer fra lossepladsen såsom olieprodukter og tungmetaller, men det ligger ikke i topjorden, men er så langt nede, at det ikke udgør nogen risiko for anvendelse af boligen eller haven, oplyser Morten Bondgaard.

Klorerede opløsningsmidler er brugt mange steder, primært i renserier til rensning af tøj og i metalindustrien til affedtning af metalemner.

- Miljøstyrelsen har fastsat kriterier for, hvor meget afdampning af opløsningsmidler, man vil tillade i indklimaet. Disse værdier er overskredet i de fire huse på Guldregnallé, og derfor skal regionen gøre noget for at fjerne den risiko. Det har vi gjort ved at etablere ventilationen under gulvet, som afskærmer dampene fra at trænge ind, siger Morten Bondgaard.

Dagbladet: Ville det være sundhedsskadeligt at opholde sig i huset uden ventilationen?

- Ja, det er derfor, vi har sat ventilationen ind. Vi ønsker ikke, at borgeren bliver udsat for det, siger Morten Bondgaard.

Dagbladet: Kan man lade sine børn lege i haven?

- Ja det kan de sagtens. De klorerede opløsningsmidler udgør ikke nogen fare udendørs.

Dagbladet: Kan man dyrke gulerødder i haven og spise dem?

- Ja, beboerne kan bruge haven som alle mulige andre. Der er fundet lettere forurening af top-jorden nogle steder, og her rådgiver vi boligejerne om fornuftig anvendelse af haverne. Men det er indeklimaet, der er problemet, siger Morten Bondgaard.

Niels Olesen - hvis datter og svigersøn ejer Guldregnallé 9 - fortæller, at når der bliver fjernet jord eller fliser fra matriklen, skal det deponeres som særligt forurenet.

I Region Midtjylland findes cirka 3.000 registrerede forurenede grunde - og dertil cirka 4.800 grunde, som mistænkes for at være forurenede.

- Vi prioriterer vores indsats i forhold til de penge, staten afsætter til formålet, og i tilfælde som Guldregnallé vurderer vi, at der skal ske en sikring af indeklimaet, men det vil ikke være muligt at fjerne jorden fra den gamle losseplads, da arealet er bebygget, siger Morten Bondgaard.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Galleri: Her er alle fotos fra forhindringsløbet i Tarm

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce