Annonce
Sport

Groth leverer nyt mirakelcomeback og er i semifinale

Lars Møller/Ritzau Scanpix
Jonathan Groth var igen nede med matchbolde, men han kom tilbage og er semifinaleklar ved European Games.

Hvor mange liv er Jonathan Groth udstyret med ved European Games?

I hvert fald nogle stykker. Tirsdag var han igen på randen af exit, men fik kæmpet sig tilbage og vandt.

Ligesom i sin første kamp i turneringen var Danmarks bedste bordtennisspiller nede med flere matchbolde, inden det lykkedes at vinde med 4-3 i sæt i kvartfinalen.

Denne gang slog han slovakken Wang Yang med 11-9, 7-11, 12-14, 10-12, 12-10, 11-3, 11-7.

Dermed er Groth klar til semifinalen og er bare en sejr fra at indløse medalje samt en af de tre OL-pladser, der er på spil i den stærkt besatte turnering.

Han gav sig selv noget af et rygstød, da han i mandagens ottendedelsfinale slog den forsvarende mester, tyskeren Dimitrij Ovtcharov, med 4-0 i sæt i det, han mandag betegnede som sit livs bedste kamp.

Spillet levede han ikke op til tirsdag, men mindre kunne altså gøre det til sidst. Denne gang vandt han på fight.

Det startede godt. Kampen blev indledt med defensive dueller, og de tre første endte alle med, at Wang Yang fejlede, og så førte Groth 3-0.

Danskeren fik slovakken til at forcere sit spil, og det udløste fejl, så føringen blev øget til 8-3.

Så ramte Wang Yang imidlertid en stime og udlignede til 8-8. Det virkede bekymrende, men så forpagtede danskeren heldet.

Efter en lang duel fik han hjælp af en netruller til føring 9-8 og minsandten endnu én på den anden sætbold, der gav sejr på 11-9.

I andet sæt fik Groth hjælp af bordkanten til at starte en lille stime, der ændrede 2-4 til 5-4, men derfra var det slovakkens sæt. Fra 6-6 snuppede han fem af de næste seks point og vandt 11-7.

Det vigtige tredje sæt blev en gyser. Spillerne fulgtes ad, og Groth spillede sig til den første sætbold ved 10-9. Han formåede dog ikke at udnytte den, og i stedet fik Wang Yang de næste chancer og greb den tredje til 14-12.

Lige så jævnbyrdigt var fjerde sæt. Danskeren bragte sig i vinderposition efter et par slovakiske fejl, men han udnyttede ikke sætboldene, han fik ved 10-8. I stedet vandt Wang Yang fire bolde i træk og tog sættet 12-10.

Det lignede dansk exit i femte sæt. Wang Yang spillede sig til to matchbolde ved 10-8, men Groth hev sig op og afværgede dem begge ligesom i sin første kamp i turneringen. Han fortsatte stimen og vandt sættet 12-10.

Det gav et mentalt afsæt til sjette sæt, som Groth i løbet af ingen tid vandt 11-3, og så skulle det hele afgøres i et afgørende syvende sæt.

Her fik Wang Yang bedst fat og kom foran 7-4, men Groth svarede tilbage og udlignede til 7-7. Derefter udspillede sig en vild duel, hvor Groth på utrolig vis kom tilbage og kom på 8-7.

Det gav et nyt boost og ved at fortsætte pointstimen vandt han sættet 11-7. Nu gælder det semifinalen og medaljekampen onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce