Annonce
Sport

Groenewegen sprinter sig til sejren på 7. etape

Gonzalo Fuentes/Reuters

Den hollandske cykelrytter Dylan Groenewegen vandt 7. etape af Tour de France efter en massespurt.

Det blev til hollandsk triumf, da 7. etape af Tour de France fredag blev afgjort i en massespurt.

Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma) sprintede sig til sejren foran Caleb Ewan (Lotto-Soudal) og Peter Sagan (Bora).

Dermed er der oprejsning til den hurtige hollænder, der på 1. etape styrtede kort før mål og aldrig nåede at køre med om den eftertragtede sprintersejr på Tourens første dag.

I toppen af det samlede klassement var der ingen ændringer.

Italienske Giulio Ciccone (Trek) er stadig i gult efter andenpladsen på 6. etape.

Danske Jakob Fuglsang (Astana) kom i mål med resten af hovedfeltet fredag og ligger på en samlet 11.-plads med 1 minut og 19 sekunder op til Ciccone, og 30 sekunder op til den forsvarende mester, Geraint Thomas (Ineos), der er femmer i tabellen.

Ved starten havde mange ryttere i feltet allerede fremsagt forventninger om en massespurt: Etapen var løbets længste med sine 230 kilometer, blev kørt efter en hård dag med bjerge og over fladt terræn.

Som sådan ville en tur i udbrud være spild af kræfter, spåede blandt andre Mads Würtz Schmidt (Katusha), mens sprinterne alle blev spurgt om deres planer på opløbsstrækningen.

Men ethvert felt har sine drømmere, og da ingen andre ville, tog Yoann Offredo (Wanty) og Stéphane Rossetto (Cofidis) igen handsken op og kørte på togt.

De nåede undervejs et forspring på knap seks minutter med 190 kilometer til mål, og derfra holdt sprinternes hold dem som forventet i kort snor.

Da målstregen nærmede sig, var det kattens leg med musen. De to franskmænd i front fik lov til at have et lille forspring, men feltet kunne så let som ingenting hente dem ind.

Det gjorde de så med godt 12 kilometer til mål, og derfra kunne sprinterne begynde at indstille sigtekornet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce