Annonce
Indland

Greta Thunberg: Klimaet skal behandles som en nødsituation

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Det er vildt, at børn skal ofre skolegang for at minde voksne om klimaproblemer, siger svensk klimaaktivist.

Der skal tales med større alvorsord om klimaet. Men ord alene er ikke nok, der skal handling bag.

Det siger den svenske klimaaktivist Greta Thunberg i en tale til arrangementet Folkets Klimamarch.

- Vi skal behandle en nødsituation som en nødsituation. Vi skal tænke helt anderledes, siger Greta Thunberg.

Arrangementet afholdes lørdag i 12 byer over hele landet. Her er flere tusinde mødt frem for at råbe op om deres bekymringer for global opvarmning.

16-årige Greta Thunberg er på under et år blevet en kendt klimaaktivist og et idol for unge over hele verden. 20. august 2018 begyndte hun at tage fri fra skole for at demonstrere foran Riksdagen i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Og flere unge er hoppet med på vognen.

- Det er helt vildt, at tingene er gået så vidt, at børn føler, at de må ofre deres uddannelse for at kompensere for passiviteten hos statsledere og voksne, siger hun.

Hun opfordrer til, at der sættes et grønt aftryk på det kommende folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

- Det vi gør i EU, har enorm indflydelse på fremtidens levevilkår på planeten, siger Greta Thunberg med henvisning til, at EU's cirka 580 millioner borgere bruger 20 procent af verdens ressourcer.

- Hvis EU for alvor besluttede at se den igangværende klimanødsituation i øjnene, ville det have en enorm global effekt, siger hun.

Greta Thunberg brugte også lejligheden til at kritisere de mål, som Københavns Kommune har sat om at være en CO2-neutral by i 2025.

For det er "smukke ord", siger hun. Men:

- Hvis det at være CO2-neutrale i 2025 ikke inkluderer transport, shopping, fødevarer, luftfart og skibsfart, betyder det ikke særlig meget.

Klimamarchen har været holdt flere gange siden 2015. Senest i september sidste år, hvor 15.000 mennesker deltog alene i København.

Inden lørdagens march havde arrangørerne forudset, at antallet af deltagere ville blive fordoblet, særligt på grund af Greta Thunberg.

Det fortæller Amalie Lund Madsen, der er talsperson for Folkets Klimamarch, og opfordrer samtidig de danske politikere til at lytte.

- Hun er jo ikke bare en 16-årig pige, selv om hun er det. Hun er også et talerør for hele bevægelsen, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce