Annonce
Tarm

Grønlandske og danske gymnasieelever satte fingeren på klimapulsen

Den grønlandske elev Hans Jensen tager sig af opgaven med at give krabberne et resolut hammerslag, inden de skal i krabbesuppen. Foto: VGT
2.a på Vestjysk Gymnasium Tarm har i denne uge besøg af 19 grønlandske gymnasieelever fra GUX-gymnasiet i Aasiaat. Sammen undersøger de klimaets påvirkning af livet i Ringkøbing Fjord.

Tarm: Klimaforandringer kan være en fjern størrelse i hverdagen, men i disse dage får gymnasieeleverne i 2.a på Vestjysk Gymnasium Tarm en mere personlig vinkel på netop klimaforandringer. De har besøg af 19 gymnasieelever fra GUX-gymnasiet i grønlandske Aasiaat. Sammen har de danske og grønlandske elever indhentet vandprøver fra Ringkøbing Fjord, som de skal bruge til at undersøge, hvordan livet i fjorden er påvirket af klimaforandringerne. Undersøgelserne er et led i udvekslingsprojektet "Biodiversitet og miljøDNA", som de to gymnasier med økonomiske støtte fra Nordisk Ministerråds program Nord Plus Junior har startet op. Til marts tager de danske elever på studietur til Grønland, hvor de blandt andet skal undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker livet i Diskobugten.

- For os er det rigtig fedt at få besøg af en Grønlands klasse og selv at komme til Grønland på besøg. Det er spændende at lære grønlændere at kende, så klimaforandringerne pludselig gør et mere personligt indtryk. Og så er det også spændende at kunne arbejde sammen om et fælles fagligt projekt, siger Kristine Holm Kjær i en pressemeddelelse.

Hun underviser i kemi og biologi på Vestjysk Gymnasium Tarm og har været med til at planlægge udvekslingen.

Annonce
Rasmus Evald Kristensen (tv) og Hans Jensen arbejder med vandanalyser i laboratoriet på Vestjysk Gymnasium Tarm. Foto: VGT

Hvad er fakta?

Klimaforandringer har stor mediebevågenhed, og der er hele tiden nye fakta og analyser, der handler om menneskers påvirkning af klimaet. Alligevel er det ikke et tema, der fylder stort i hverdagen hos hverken Rasmus Evald Kristensen, elev på VGT, eller Hans Jensen, elev fra GUX-gymnasiet i Aasiaat. - Helt ærlig så tænker jeg ikke vildt meget over det i hverdagen. Men hvis store lande som Kina, Brasilien og de afrikanske lande skal op på samme levestandard, som vi er her i Danmark, er vi nødt til at finde en helt anden måde at leve på. Så skal vi revolutionere det hele, siger Rasmus Evald Kristensen, der generelt synes, det er svært at navigere i de modsatrettede fakta, han hører om klimaforandringerne. - Det er svært præcist at finde ud af, hvad der er rigtigt – om klimaforandringerne er en del af jordens egen cyklus, eller om det udelukkende er menneskets påvirkning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce