Annonce
Indland

Grønlands historie risikerer at blive ædt

Joergen Hollesen, Handout/Ritzau Scanpix
Klimaforandringer truer Grønlands arkæologiske rester. Grønlands historie smelter væk, viser rapport.

Flere områder i Grønland står til at miste mellem 30 og 70 procent af landets arkæologiske rester, hvis temperaturen i området fortsat stiger.

Det er blandt andet rester fra vikingetiden og de første indbyggere i områderne, der risikerer at forsvinde på grund af klimaforandringerne, viser en rapport, som er offentliggjort torsdag.

Jørgen Hollesen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og projektleder i undersøgelsen bag rapporten, fortæller, at et forskningshold siden 2016 har undersøgt flere områder ved Nuuk, hvor blandt andet vikingerne slog sig ned omkring år 1000.

- Vi har undersøgt, hvordan temperaturen i luften påvirker temperaturen nede i jordlagene. Hvis temperaturen stiger med 2,5 til 5 grader, vil 30 til 70 procent af de arkæologiske rester forsvinde eller rådne op, og så vil Grønland miste store dele af deres fortid, siger Jørgen Hollesen.

I Grønland er der identificeret omkring 6000 steder af arkæologisk interesse.

Alle former for arkæologiske rester er sårbare over for temperaturforandringer, fordi de har ligget så længe i jorden.

Ved temperaturstigninger vil mikroskopiske organismer spise og dermed nedbryde de arkæologiske rester, fortæller seniorforskeren.

- Organiske elementer som hår, tekstiler, menneske- og dyreknogler, fjer og skaller, som ligger i ruiner fra vikingetiden går tabt.

- Så Grønland kan miste 70 procent af deres arkæologiske rester inden for de næste 80 til 100 år, og lige nu kan vi kun observere, lave målinger og forhindre, at det ikke bliver en kritisk situation inden for de næste 50 år, siger Jørgen Hollesen.

Forskningens resultater er blevet sammenlignet med tidligere resultater på de undersøgte lokationer, og der fandt forskningsholdet tegn på, at nedbrydningen allerede er i gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce