Annonce
Indland

Grønland vil have katastrofefond til misbrugte børn

Lucas Jackson/Reuters

Alt for mange børn misbruges seksuelt i Grønland. Grønlandsk medlem af Folketinget efterlyser økonomisk hjælp.

Seksuelt misbrug af børn i Grønland er så udbredt, at Danmark skal træde til med ekspertise og økonomisk hjælp.

Aaja Chemnitz Larsen, der netop er genvalgt til Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), vil have den nye regering til at yde penge til en katastrofefond, hvor ofre kan søge om støtte til behandling.

- Generation efter generation oplever at vokse op med seksuelle overgreb.

- Det ødelægger liv, det driver folk ud i misbrug og selvmord, skriver Aaja Chemnitz Larsen i en mail til Ritzau.

Sammen med Aki-Mathilda Høegh-Dam, der er nyvalgt for Siumut, vil hun over for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, stille krav om, at støtten til socialområdet i Grønland skal øges.

Tirsdag - dagen før folketingsvalget - vedtog et flertal i Grønlands Landsting, Inatsisartut, at bede Danmark om hjælp med misbrugte børn. Det var dog småt med detaljer om, hvordan hjælpen skal komme til udtryk.

Senest har DR-programmet "Byen hvor børn forsvinder" dokumenteret, hvordan børn og unge i Tasiilaq på Grønlands østkyst i årevis forgæves har bedt om psykologhjælp hos kommunen, efter at de har været udsat for overgreb.

Men det er ikke kun børnene i Tasiilaq, der svigtes. Ifølge Aaja Chemnitz Larsen har "en lang række af bosteder længe befundet sig i en reel undtagelsestilstand".

Formand for Red Barnet Grønland Jonna Ketwa er glad for det politiske opråb.

Ifølge hende har de grønlandske politikere været for længe om at se realiteterne i øjnene og vågne op.

- Det er, som om man vænner sig til tingenes tilstand: "Nå, der er et barn, der går ude om aftenen". Der er gjort meget, men det er desværre bare ikke nok, siger Jonna Ketwa, der er privatpraktiserende psykolog i Nuuk.

Eksempelvis peger hun på, at der stort set ikke ydes professionel hjælp til personer, der begår et seksuelt overgreb, og dermed kan de i værste fald fortsætte.

Men flere penge gør det ikke alene. Det drejer sig også om nogle dårlige mønstre.

- Her er en kultur i forhold til, hvordan man kan behandle hinanden, som skal ændres. Det kan ikke bare fikses, men når det er sagt, så tror jeg, at hjælp fra Danmark kan være med til at skubbe på udviklingen.

Cirka hvert tredje barn født i Grønland 1990'erne har haft en barndom med alkoholiserede forældre og vold i hjemmet, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed offentliggjort i maj.

Hvert femte barn har været udsat for seksuelle overgreb.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskov-sagen: Flertal bakker op om undersøgelse af Trine Ørskov og moderens nye arbejde

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Erhverv

Primo Tours har gæster nær karantæneramt hotel: Indtil videre skal folk bare nyde deres ferie

Ringkøbing-Skjern

Viceborgmester beder om ekstern undersøgelse i Ørskov-sag: Kan ikke leve med beskyldninger

Annonce