Annonce
Indland

Grønland beder om 30 danske brandfolk til naturbrand

Handout/Ritzau Scanpix
Månedlang brand i Vestgrønland bliver ved at blusse op igen. Nu beder Grønland om hjælp fra Danmark.

Grønlands Selvstyre strækker nu våben i forhold til den naturbrand, der siden starten af juli har hærget et kæmpe område mellem Sisimiut og Kangerlussuaq i det vestlige Grønland.

Naalakkersuisut (regeringen) har derfor bedt Beredskabsstyrelsen i Danmark om at sende 30 brandfolk til at bekæmpe flammerne, der bliver ved med at skyde op fra den ulmende undergrund.

Senest blussede branden natten til mandag voldsomt op nordøst for Sisimiut, hvor den ifølge Grønlands Radio - KNR - åd to hytter, der var under opførelse.

Den lokale beredskabschef i Qeqqata Kommunia, Ole Kreutzmann, peger på, at søndagens opblussen er noget af det hurtigste, der hidtil er set i forbindelse med branden.

- Efter at vindretningen i går aftes (søndag aften, red.) ændrede sig, spredte branden sig hurtigt til et stort område, hvilket vi ikke tidligere har set, siger han til KNR.

Den mere end en måned lange kispus med ilden har fået Beredskabsstyrelsen til at sende to danske eksperter til området.

Det er på deres anbefaling, at Naalakkersuisut har besluttet at bede Danmark om de 30 brandfolk, fremgår det af en pressemeddelelse fra selvstyret.

Selv om Grønland reelt ikke har nogle træer og langt størstedelen af øen er dækket af is, er naturbrande hyppigt forekommende.

Ilden bliver slået ned, men fortsætter med at ulme i rødder og tørvelag, indtil vindpust får den til at blusse op igen.

Den aktuelle storbrand blev ifølge politiet oprindeligt startet af en rygeovn den 8. juli.

Siden har lokale brandfolk og frivillige igen og igen slået flammerne ned, men hidtil uden at få endeligt bugt med branden.

Grønland har denne sommer været præget af tørke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce