Ringkøbing-Skjern

Grøn sommer for landmændene: Afgrøderne står flot netop nu

Det er grønt og frodigt i Vestjylland lige nu. Her engene omkring Vonåens udmunding i Stadil Fjord. Foto: Jørgen Kirk
Oven på den tørkebrune sommer 2018 ser sommeren 2019 anderledes grøn ud for de vestjyske landmænd.

RINGKØBING-SKJERN: Sidste år ved denne tid var det vestjyske landskab et sørgeligt syn - brunt og gråt og afsvedet.

Her tæt på midsommer ser det helt anderledes ud i år: Grønt og frodigt.

Plantekonsulent Søren Søndergaard, Vestjysk, bekræfter, at planteavlerne lige nu er i godt humør.

- Vi kan selvfølgelig endnu ikke sige noget om, hvordan høsten bliver. Men lige nu står afgrøderne flot, fastslår han.

Enkelte steder kan man se nogle skader i markerne på grund af den hårde nattefrost, vi havde til langt ind i foråret; men skaderne er heldigvis ikke omfattende, understreger Søren Søndergaard.

Rent faktisk er Vestjylland stadig teknisk set i vandunderskud, men det giver heldigvis ikke udslag i markerne. Det er der flere grunde til, fastslår han.

- Først og fremmest havde vi et godt efterår og en mild vinter, der sikrede, at vinterafgrøderne havde gode vækstbetingelser og fik sat gode rodnet. Dernæst har vårsæden haft gode betingelser. Der var ikke nogen, der kom for tidligt ud at så på jord, der ikke kunne bære, så vi har ikke problemer med sammenpresset jord, siger Søren Søndergaard.

Ikke store regnmængder

I en periode har mange landmænd været nødt til at kunstvande, men det er ikke længere nødvendigt på grund af de regnmængder, der er faldet.

- Det er ikke, fordi der er faldet så megen regn, men afgrøderne mangler ikke vand, blandt andet fordi de har en god, stor roddybde, siger Søren Søndergaard.

- Vi skal dog ikke have rent mange dage med tørt, varmt vejr og østenvind, før vi begynder at komme i underskud. Det, vi ønsker os lige nu, er vejr som det, vi har nu, og så en byge engang imellem, tilføjer han.

Hvordan høsten bliver, kommer dog i høj grad til at afhænge af, hvor godt kernerne udvikler sig.

- Det kan vi ikke vide noget om, før vi kommer længere frem på sommeren; men indtil videre ser det altså godt ud, siger Søren Søndergaard.

Også græsmarkerne har det godt.

- De kom langsomt i gang på grund af det kølige forår, men i går var jeg forbi en græsmark, der lige var blevet slået, og der lå et godt lag. Så for at sige det på vestjysk. Der er ikke det vilde at gå og klage over lige nu, siger plantekonsulenten.

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Grim ulykke i havnen var en ener: Meget få sejlere blander alkohol og sejlads

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce