Annonce
Erhverv

Grøn omstilling stiller store krav til ledelsen

Mere end 80 procent af Danmarks virksomheder er ejerledere, og Mette Neville har indsigt i mange af dem, som professor og Centerleder for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Pressefoto
De fleste ejerledere ved, hvad det vil sige at blive fanget i driften og har svært ved at afgive kontrol. Det er væsentlige forhindringer for at komme i mål med den grønne omstilling og andre forandringsprojekter.

AARHUS: Det er afgørende, at direktører og ejerledere i SMV'er (små og mellemstore virksomheder) forholder sig strategisk til globale megatrends som grøn omstilling og digitalisering.

- Ellers går de i bedste fald glip af nye forretningsmuligheder, og i værste fald mister de deres konkurrenceevne.

Sådan lyder den klare besked fra Mette Neville, professor og centerleder for Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Som forsker i SMV-området sætter hun ord på de udfordringer, ejerlederne møder, hvad enten det gælder digitalisering eller den grønne omstilling.

Begge steder, hvor SMV'er generelt halter bagud i forhold til større virksomheder.

- SMV’er har begrænsede ressourcer såvel økonomisk som organisatorisk, så det er helt afgørende, at der investeres dér, hvor det skaber størst forretningsmæssig værdi for virksomheden. Det handler om strategi, og her er mange ejerledere udfordret. De bliver let fanget i driften, siger Mette Neville og tilføjer, at det for mange ejerledere er en svær øvelse både at skulle servicere den eksisterende forretningsmodel samt at arbejde med et løbende strategisk fokus og innovativt i forhold til de nye dagsordener.

- Arbejdet med grøn omstilling påvirker hele virksomheden på tværs af fagligheder og afdelinger, og derfor skal der i SMV’er arbejdes med at overvinde organisatoriske siloer og lede processer - for eksempel gennem etablering af tværgående teams med de rigtige kompetencer og frihed til at kunne træffe en række beslutninger selv. Men det at afgive kontrol kan være svært for mange ejerledere, fordi de har et stærkt kontrolgen, forklarer Mette Neville og fortsætter:

- Der skal være et stærkt fokus på ledelse for at skabe en forandringskultur, ejerskab og motivation hos medarbejderne. Spørger man ejerledere, hvorfor de driver virksomhed, kommer det at lede medarbejdere sjældent i top-2, men det går ikke. Ledelse kræver fokus, og forandringsledelse er en svær disciplin.

Annonce

Op i helikopteren

Professorens bedste råd til ejerlederne er at komme i gang med den grønne omstilling:

- Tag en tur i helikopteren og sæt strategisk fokus på, hvad megatrends som den grønne dagsorden betyder for virksomheden. Det er for dyrt at hoppe fra sten til sten. Se på forretningsmodellen både inside-out i forhold til interne områder som ressourceforbrug, forurening med videre og outside-in med fokus på kundernes krav og behov. Og få gennem den strategiske proces den grønne dagsorden brudt ned i bidder, så investeringerne sker dér, hvor det skaber værdi og på en måde, som virksomheden kan håndtere.

- Du kan ikke eksekvere uden organisationen. Husk derfor at have ledelsesmæssigt fokus på virksomhedens kultur og medarbejdernes motivation. Indret organisationen, så den kan arbejde med forandringerne på tværs. Deleger den nødvendige beslutningskompetence, men hav fokus på styring af processen – og pas på med selv at påtage dig opgaven, hvis du allerede er presset af andre opgaver, siger Mette Neville og opfordrer til, at man sikrer sig den nødvendige sparring:

- Verden forandrer sig hurtigt, og det er svært at holde strategisk udsyn og løbende agilt fokus alene. Skaf den nødvendige strategiske og ledelsesmæssige sparring for eksempel fra en bestyrelse med de rigtige kompetencer og arbejdsform, som kan hjælpe med at sætte retning og holde fast i målet. Men du skal bruge din bestyrelse rigtigt, hvis den skal skabe maksimal værdi. Og vil du ikke lytte til den, så er det spild af gode kræfter at have en bestyrelse.

Ejerlederens ansvar

Kim Axelsen, direktør og ejer af PA Savværk Korinth på Fyn, er ikke bleg for at kalde sig selv "arketypen på en ejerleder, der ikke drager nok nytte af bestyrelsen". Beslutningen om, at Cradle to Cradle certificere savværket, tog han eksempelvis selv.

- Men jeg var ret sikkert på, at bestyrelsen var enig med mig, siger han med et smil og tilføjer:

- Især som ene-ejer synes jeg, at det er svært at bruge bestyrelsen godt nok, og det er jo tåbeligt ikke at drøfte tingene med dem, fordi man som ejerleder ofte bare vælter derhen, hvor man gerne vil, men der er klart et behov for, at alle trækker i samme retning.

Direktøren er også medejer af søstervirksomheden Wiking Gulve i Nordvestjylland. Han købte sig ind i et gulvfirmaet i 2012 og gennemførte efterfølgende en turnaround sammen med den øvrige ledelse.

- I de første år havde vi stor gavn af bestyrelsen, som var med til at holde os oppe på projektet, men siden har kontakten til bestyrelsen udviklet sig mere til informationsmøder, for nu går det jo meget godt..., forklarer Kim Axelsen og fortsætter:

- Og det er altså i høj grad ejerens ansvar, at kontakten til bestyrelsen bliver god.

Gode råd

Det gode råd fra Kim Axelsen til andre ejerledere, der ønsker bedre dialog med bestyrelsen er at skabe sig bærende platform. Også selv om det ikke umiddelbart er til at se, hvor det brænder:

- Ellers bliver det bare daglig drift, og bestyrelsen bliver let glemt. Derfor: Står I ikke på en bærende platform, så skab selv én i virksomheden. Og så er det vigtigt med fælles fodslag og fælles fremdrift i organisationen. Når jeg ser tilbage, har jeg ikke været særlig god til hverken at nedskrive eller kommunikere godt nok, hvad jeg selv vil med virksomheden.

I forbindelse med SMV-dagen arrangeret af Dansk Industri med deltagelse af 300 virksomheder på Comwell Hotel i Aarhus for nylig var Kim Axelsen forud for lejligheden sat sammen med tidligere direktør i FDB og i dag professionel bestyrelsesmedlem, Thomas Bagge Olesen under overskriften: Tør du tage imod et godt råd?"

Fra Thomas Bagge Olesen lød rådene til Kim Axelsen blandt andet:

Skab en struktur, som sikrer jævnlig kontakt med bestyrelsen.

Sæt det rigtige hold og skift løbende ud i bestyrelsen, så kompetencerne passer til opgaven.

Sørg for, at ambitionen med virksomheden er klar for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce