Erhverv

Gråkjær vil bygge mere i Jylland

Siden 1973 har Gråkjær stået bag flere end 4000 byggerier. De senere år er der kommet fuldt knald på entreprenørens opgaver i København, som her hvor det gælder Zleep Hotel i Ørestad. Foto: Gråkjær
Gråkjær er landskendt for staldbyggerier, men den jyske entreprenør bygger flere erhvervsbyggerier og boliger i København end på hjemmebane.

HOLSTEBRO: De fleste, som kender en lille smule til landbrug, kender navnet Gråkjær.

I mere end 40 år har totalentreprenøren fra Holstebro bygget stalde til landbruget. Men Gråkjær har i snart 20 år også bygget mere traditionelt erhvervsbyggeri – fra lagerbygninger til domiciler, skoler og bilhuse.

På den helt snævre hjemmebane, i Holstebro, har Gråkjær Erhverv blandt andet stået bag opførelsen af VIA University College og to lokale bilhuse, og så kender de fleste Gråkjær fra hjemmebanen for håndboldklubben TTH Holstebro, som bærer navnet Gråkjær Arena.

Men mange steder er Gråkjær stadig mest kendt for sine staldbyggerier.

- Jeg er stolt over virksomhedens mange kompetencer, og vi arbejder dagligt på at sikre og udbrede kendskabet til Gråkjær Erhverv, og det går den helt rigtige vej, forsikrer Henrik Skaarup, som er direktør for Gråkjær Erhverv.

- Vi bygger der, hvor kunderne har behov for det, og historisk set har der været mange opgaver i København og på Sjælland. Det har været en god oplevelse, og vi kan mærke, at det bliver værdsat, at os vestjyder præsterer noget, som kunderne godt kan lide, siger han.

Gråkjær

John Gråkjær stiftede sit firma i 1973, hvor han begyndte at bygge stalde. Efterhånden blev forretningen udvidet til Sverige, Tyskland, Norge og senest også i Østeuropa.

I 2001 begyndte Gråkjær at bygge erhvervsbyggeri i Danmark: Produktionsbygninger, domiciler, lagerbygninger, bilhuse og uddannelsesinstitutioner.

I 2015 fik Gråkjær sit tredje ben at stå på: Gråkjær Aqua, som bygger landbaserede produktionsanlæg til fiskeopdræt.

For tre år siden opførte Gråkjær Erhverv de første boligbyggerier, og samme år åbnede selskabet sit kontor i København.

Gråkjær-koncernen, som også omfatter datterselskaber i Norge og Tyskland, omsatte ifølge senest offentliggjorte regnskab for 800 millioner kroner i 2017/18. Det gav et resultat før skat på cirka 15 millioner kroner og brød på bordet til 108 medarbejdere.

Siden 1973 har Gråkjær opført over 4.000 byggerier.

Hjemmeside: www.graakjaer.dk

Nu også boliger

Aktiviteterne på Sjælland fik et yderligere boost for tre år siden, hvor Gråkjær Erhverv tog hul på boligbyggerier.

- Hidtil har vi bevidst holdt os ude af boligmarkedet, men da en af de gamle erhvervskunder for tre år siden fortalte, at han havde købt noget jord i Næstved, ændrede vi strategi. Og det var næsten som, når man trykker på en ketchupflaske: Pludselig er boligbyggerier blevet en betragtelig del af vores portefølje, fortæller Henrik Skaarup.

Gennem de seneste tre år har Gråkjær bygget tæt på 600 boliger på Sjælland, og yderligere 700 er på vej.

Boligerne er ”alt andet end parcelhuse” – typisk etagebyggerier eller større boligkomplekser til udlejning. Og det er lidt af en tilfældighed, at de mange opgaver er foregået på Sjælland.

I øjeblikket arbejder virksomheden blandt andet på en karré med 361 ungdomsboliger, et hotel med 211 værelser og verdens største gokarthal, alle i hovedstadsområdet.

Netværk giver kunder

- Det koster stort set det samme at bygge i Holstebro, som det gør at bygge i København. Men vores relationer og kontakter har sikret os en fantastisk indgang og start på det nye segment i øst, som vi selvfølgelig gerne vil udnytte i fremtiden til at tage hul på Vestdanmark, siger Henrik Skaarup.

Og det er netop relationer, som sikrer Gråkjær Erhverv mange nye opgaver.

- Da Gråkjær Erhverv blev etableret, blev der brugt mange kræfter på at blive prækvalificeret til licitationer. Det har været et vigtigt mål for os at nå dertil, hvor kunderne kommer til os og inviterer os til at byde på opgaverne. Vi bruger meget energi på at evaluere vores opgaver og sikre, at vi indgår i de rigtige opgaver som matcher vores ressourcer og kompetencer for at sikre succes for alle involverede i projektet, forklarer Henrik Skaarup.

- For ikke så længe siden gennemførte vi et projekt for en kunde i Kolding. Det var han så tilfreds med, at han fortalte om det i sit netværk, og det har givet direkte adgang til flere nye opgaver, som en direkte konsekvens af hans anbefalinger, siger han og ser meget stolt ud.

Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv, har gang i et stort antal byggerier på Sjælland. Han ser gode muligheder for vækst i erhvervsbyggeriet "på hjemmebane" i Jylland. Foto: Gråkjær

Vækst på vestjysk

For ham er det den helt rigtige måde at ”vækste”: Stille og roligt, ikke for aggressivt. Det gælder om hele tiden at afstemme opgaverne til den interne tegnestue og de 35 mand i erhvervsbyggeri-divisionen, så man ikke hele tiden skal hyre og fyre efter en svingende ordremængde.

- Vores rullende forretningsplan er, sammen med vores klart definerede driftsgrundlag, med til at fastholde vores dygtige medarbejdere og sikre en helt særlig ”Gråkjær-kultur”.

- Stabiliteten giver tryghed for medarbejderne. Vi har trukket store veksler på dem i travle perioder, så internt sørger vi for, at de får en god uddannelse og mulighed for efteruddannelse, og vi anstrenger os for, at de trives. Og så har vi en organisationsstruktur, der er flad som en pandekage. Det giver ansvar og ejerskab til den enkelte medarbejder og gør os handlekraftige, siger Henrik Skaarup.

Og eksternt er der måske noget om, at et vestjysk firma har en særlig status på Sjælland. I hvert fald satser bygge-direktøren på klassiske vestjyske værdier, når han samarbejder med kunderne:

- Gråkjær har altid lagt stor vægt på, at ”et ord er ord”. Et byggeri skal være et tæt samarbejde, og den største anerkendelse er, når kunden vender tilbage og gerne vil have os til at bygge for ham igen.

Gråkjær Erhverv har sat et internt mål om vækst i vest sådan, at balancen mellem byggeopgaver i Vest- og Østdanmark skal være cirka 50/50 om tre år.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce