Annonce
Ringkøbing-Skjern

Godt tilbud støder mod stolthed: Vestjyder tager nødig mod økonomisk krisehjælp

Kaj Stjernholm havde godt gavn af Early Warnings hjælp. Erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen håber, at flere vil gøre som ham, hvis de får problemer med økonomien. Arkivfoto PR.
Erhvervsfremmestyrelsen giver syv millioner kroner til Early Warning-projekt, der hjælper kriseramte virksomheder. Men det kan godt være svært at nå de virksomheder, der har behov for hjælp, siger erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen.

RINGKØBING-SKJERN: Erhvervsleder Kaj Stjernholm troede, at han havde styr på sin virksomhed, vandrensefirmaet Stjernholm i Ringkøbing …

Da Stjernholm blev ramt af flere økonomiske nedture, valgte han at søge krisehjælp hos Early Warning - et tilbud under Erhvervshus Midtjylland, der med et beredskab af frivillige rådgivere hjælper kriseramte virksomheder.

Kaj Stjernholm havde meget glæde af hjælpen.

- Early Warning stillede de helt rigtige spørgsmål, som fik mig til at tænke mig grundigt om: Vil du egentlig fortsætte? Har du styr på det? Har du den rigtige bestyrelse? Sover du om natten, siger den vestjyske erhvervsmand.

Efter grundig rådgivning fra Early Warnings konsulenter, fandt han den rigtige løsning for sin virksomhed. I dag er den på ret kurs med indtjeningen, og der er 17 ansatte.

Dermed blev Stjernholm en af de mange, som Early Warning har hjulpet på ret kurs, enten gennem en konkurs eller en rekonstruktion. Hele 6000 danske virksomheder har de sidste 10 år fået krisehjælp. Det fortæller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i en pressemeddelelse.

Annonce

Et følsomt emne

Erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, ville ønske, at der var flere, der som Kaj Stjernholm erkendte, når de løb ind i problemer, og som derefter søgte hjælp.

- Vi kommer ikke uden om, at det er et følsomt emne - meget følsomt. Ofte kommer vi for sent, på et tidspunkt, hvor banken næsten har smækket kassen i. For mange erhvervsfolk kan det være meget svært at søge hjælp, siger erhvervsdirektøren til Dagbladet.

Ringkøbing Fjord Erhvervsråd gør meget for at fortælle medlemmerne om ordningen.

- Henvender nogen sig - og det håber jeg, de gør, hvis de får problemer - kan vi henvise dem til Early Warning. Der er ingen tvivl om, at det er en god ordning, og at de virksomheder, der benytter sig af tilbuddet, har større muligheder for at klare sig gennem en krise end dem, der ikke gør det. Men virksomhederne skal selv acceptere, at de har udfordringer på økonomien, og at de har brug for ekstern hjælp, siger Hans Jørn Mikkelsen.

Syv millioner

Early Warning-tilbuddet er nu sikret i en længere periode; Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har netop givet tilbuddet godt syv millioner kroner i støtte.

Når erhvervshusene rykker ud med Early Warning, sker det med konsulenter med specialviden og gratis rådgivningsforløb - oftest længerevarende - fra et landsdækkende korps på knap 100 frivillige, erfarne erhvervsfolk. Dertil kommer rådgivning fra en snes insolvensadvokater, der bidrager gratis med deres ekspertise.

Konceptet for Early Warning er meget enkelt:

- Levedygtige men kriseramte virksomheder skal have hjælp til at overleve.

- Virksomheder, der bliver nødt til at lukke, skal lukke hurtigere og med mindre gæld.

- Sunde dele af en konkurstruet virksomhed skal videreføres.

- Early Warning arbejder for, at effektive lukninger på sigt kan gøre det nemmere for ejere at starte op igen. Det kan være med til at forstærke den danske iværksætterkultur, så kriser og konkurser bliver en mere accepteret del af det at drive virksomhed i Danmark, sige Nicolai Hansen fra Erhvervsfremmebestyrelsen.

Konceptet har gjort så stort indtryk uden for Danmarks grænser, at kriseramte virksomheder i Polen, Spanien, Italien, Grækenland, Belgien og Tyskland nu kan få hjælp gennem det treårige projekt Early Warning Europe. Projektet ledes af Erhvervshus Midtjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce