Annonce
Videbæk

Godt spørgsmål: Hvor F….. ligger Videbæk…?

Hvem kender til Videbæk rundt omkring var et emne, der blev vendt ved bordet, hvor Thorkild Simonsen, Ingolf Hoffmann og Kim Mouridsen sad sammen med Anni Thusholt og Johannes W. Jakobsen. Foto: Jørgen Kirk
Hvad er Videbæk egentlig for en størrelse, set med andres øjne, vel at mærke.

VIDEBÆK: Hvad er du stolt af ved Videbæk, lød et af de emner, der var til debat på kick off-mødet.

Det blev også debatteret ved bordet i et af de bagerst hjørner i salen tirsdag aften. Her sad tre håndværkere, Thorkild Simonsen, Ingolf Hoffmann og Kim Mouridsen sammen med lærer Anni Thusholt og sælger Johannes W. Jakobsen.

ABC Lavpris, mejeriet, byens handelsliv og Kunstpavillonen var nogle af de bud, der kom på bordet.

Men, spurgte Anni Thusholt, er det ikke mest vores interne stolthed.

- Når jeg er uden for byen, er der ikke mange, der kender til Videbæk, sagde hun.

Annonce

Anonym by

Thorkild Kristensen var enig. Ved et bryllup for nylig og ved andre lejligheder er han blevet spurgt; hvor ligger Videbæk, fortalte han og rystede på hovedet.

- Det er da et problem, kommenterede Anni Thusholt ved tanken om, at Videbæk er anonym i andre folks bevidsthed.

- Folk kom da langvejs fra for at handle i Sy- og Stofbutikken, men den er jo lukket, sagde Ingolf Hoffman.

Det kneb med at komme på andre eksempler, der kan sætte Videbæk på danmarkskortet. Og som Kim Mouridsen bemærkede, så er der jo eksempelvis ikke mange, der ved, at ABC Lavpris har sin oprindelse i Videbæk.

Giv det en tanke

Arkitekt Lene Gundahl Sørensen bragte også spørgsmålet om Videbæks identitet uden for bygrænsen op.

- Hvide Sande er kendt for turisme og Ringkøbing som købstad, sagde hun blandt andet.

- Hvad er Videbæk kendt for, spurgte hun efterfølgende som en opfordring til at give spørgsmålet en tanke.

På tavlen over temaer kom spørgsmålet om byens identitet op, men det er antageligt ikke et emne, der lægger folk på sinde. I hvert fald var det kun ganske få, der satte deres røde klistermærke ved det.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce