Annonce
Danmark

Godstransportformand: Grønne løsninger bliver dyrere for forbrugeren

Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i DSV Panalpina. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Direktør Jens Bjørn Andersen fra et af verdens største transportfirmaer, DSV, skal hjælpe regeringen med at lave grøn omstilling på transportområdet.

Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i transportvirksomheden DSV Panalpina, skal være formand for regeringens klimapartnerskab på landtransportområdet.

- Hvorfor mener du, at det er erhvervslivets opgave at levere svar til regeringen på, hvordan den kan leve op til sin klimamålsætning?

- Fordi løsningerne skal implementeres af erhvervslivet. Øget dialog mellem politikere og erhvervsliv er en forudsætning for, at vi kan iværksætte bæredygtige løsninger - og her mener jeg også bæredygtig i forhold til erhvervslivet. DSV Panalpina kan både spille en vigtig rolle nationalt og globalt for et bedre klima i kraft af vores internationale format. Når vi arbejder på tværs af landegrænser med mere bæredygtige løsninger, kan det få effekt over hele verden.

- Er der nogle lavthængende frugter at høste på jeres område?

- Ja, jeg mener, at vi i Danmark er bagud i forhold til at nedsætte eller fjerne afgifter på mere bæredygtige brændstoffer og transportmidler. Den bedste løsning for miljøet må ikke være den dyreste. Vi skal øge incitamentet til at køre grønt.

- Vil jeres virksomhed kunne reducere jeres CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990?

- Det bliver ikke nemt, fordi der p.t. er begrænsede alternativer til tungvognskørsel på fossilt brændstof. Skal vi nå i mål - ikke bare i DSV Panalpina, men i hele branchen - skal der grøn omstilling til, og der har vi brug for et meget stærkt signal fra politikerne og en vilje til samarbejde om løsningerne.

- Hvis en uundgåelige del af svaret på, hvordan målet nås, er, at mængden af gods simpelthen skal nedbringes, hvordan skal vi så tro på, at branchen selv vil være med til at give det svar?

- Vi tror på, at den vækst, vi har set de sidste mange år, vil fortsætte, så svaret findes ikke i nedbringelse af fragtmængderne. En del af svaret er til gengæld nok, at vi skal vænne os til, at bæredygtig godstransport er forbundet med en merudgift - i hvert fald i en overgangsfase. Her kan man virkelig tale om et ansvar, hvor alle aktører i forsyningskæderne må bidrage - herunder kunderne og i sidste ende forbrugerne. Men det starter med, at branchen bliver bedre til at tilbyde grønne løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce