Debat

God kunst kræver ordentlig støtte – også i børnehøjde

Tomas Lagermand Lundme

Kunst for børn: God kunst tager sin tid. At skrive, tegne eller oversætte bøger tager som regel meget lang tid, hvis værket skal være godt. Og det skal det. For ingen har tid til bøger, dramatik eller lydmontager, der ikke kræver noget af sit publikum. Ja, god kunst handler om dialog og nye erkendelser, hvor man heldigvis ikke altid kan gå efter et udfald, og hvor alting heller ikke kan gøres op i resultater og facit i grønne excelark.

Et vigtigt område for Statens Kunstfond er, at børn og unge skal møde oprigtig kunst. De skal føle sig set, mærket og anerkendt, som netop det de er, mennesker, som sagtens selv kan forholde sig til en verden i opbrud, fordi de læser og dermed aflæser sig selv midt i en tid, deres tid. Her kan kunsten skabe andre rum og forståelsesrammer, så man får en stærk fornemmelse af, at verdensbilledet er langt rigere og større end det, man støder på i skolegården eller derhjemme. Kunst kan danne, men den kan også omdanne ens eget liv.

Børnelitteratur er et område, der er på vej frem i Danmark. Flere og flere søger Statens Kunstfond – både forfattere, der skriver til børn og arrangører, der skaber litteraturarrangementer i børnehøjde. På blot få år er vores ansøgere både til legater og projektstøtte steget markant. I 2018 modtog vi 512 i alt inden for børne- og ungdomslitteratur – det er 180 flere end i 2015. – og det har vi imødekommet med godt 1,7 mio. millioner mere til børnelitteraturområdet i 2018 sammenlignet med 2015.

Børn og unge er fremtidens kulturforbrugere. Det er en vigtig kamp og et præcist mål for Statens Kunstfond at se tiden – og dermed fremtiden – lige i øjnene, og selv være i øjenhøjde med tiden. Børn og unge vil ikke – og de skal ikke – spises af med bøger fra den gamle verden og tid, nej, de skal møde den tid, de selv er en vigtig del af.

Det kan udmønte sig i møder, hvor man føler sig set, mærket og i høj grad bemærket som individ. Det er noget af det allervigtigste, hvis vi fremover skal skabe grobund for børn og unge som kunst- og kulturforbrugere. Man skal føle, at værket taler til en og netop fortæller om lige præcis den historie, man gik rundt og ledte efter at høre. Børn og unge skal tages alvorligt. Det er dem, der snart skal overtage landet. Og det land skal de helst overtage med den tradition, vi gennem de sidste 50 år har skabt, for et vigtigt, inspirerende og tillidsskabende kunst- og kulturliv.

At skabe og at omskabe en tid kræver sit mod. Det mod skal vi bakke op om med muligheden for tid til professionel fordybelse ved fortsat at give kunstnerne mulighed for ro og rum i form af arbejdslegater, der støtter kunstneres arbejde. Kun sådan kan en ny verden bliver imødekommet med ordentlig kunst, ja, god, professionel kunst, hvor der på alle planer er højt til loftet. God kunst er selvfølgelig for alle. Men vi skal huske børnene og de unge. De er de vigtigste lige nu og i fremtiden, hvis vi skal fastholde, at vi stadig er et land med et berigende kunst- og åndsliv for alle aldersgrupper.

Det kræver mod hos de kunstnere, der arbejder med kunst for børn og unge. Det mod og den originalitet skal fortsat være en synlig del af Statens Kunstfonds virke. For kun sådan har vi alle sammen en fremtid.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce