Debat

Giv børnefodbolden tilbage til børnene

Bent Clausen

Fodbold: Jeg er meget optaget af, at vi som voksne skal gøre vores ypperste for at fastholde og stimulere børns umiddelbare begejstring i børnefodbolden. For spillet, legen, relationerne, sammenholdet og fællesskabet giver så meget til børnene uanset om det er piger eller drenge. Til gengæld kan børnefodbold i de forkerte rammer desværre hurtigt blive det modsatte: Alvorlig, resultatfikseret og ekskluderende. Og det er ikke en vej, som jeg ønsker for dansk fodbold.

Børnefodbold har ændret sig meget, siden jeg selv var barn. Dengang spillede vi på alt for store baner med alt for store mål, 11 spillere på hvert hold uanset alder (hvilket betød, at nogen reelt aldrig rørte bolden – ikke mærkeligt at de ofte stoppede!), mesterskabsturneringer for de alleryngste og trænere, der udelukkende havde fokus på at vinde.

I dag er mange af disse forhold heldigvis anderledes. Børnefodbolden er blevet tilpasset børnenes fysik og udvikling med mindre baner, nye spilleformer, der sikrer boldberøringer til alle, tilpassede boldstørrelser, fokus på udvikling frem for resultater, afskaffelse af resultatformidling til og med U12 og mange andre gode tiltag. De overordnede rammer for alle disse tanker samlede DBU i ”Holdninger & Handlinger”, som blev introduceret tilbage i 2006. Et koncept der efterfølgende er indarbejdet i dagligdagen i langt de fleste klubber.

Desværre synes jeg, at vi lige nu oplever nogle bekymrende tendenser i børnefodbolden. Midt i de mange gode intentioner blevet en tendens til, at der i en meget tidlig alder introduceres et elitært mindset i børnefodbolden, hvor det handler om sammensætning af førstehold – og dermed meget tidlig fravælgelse af en stor gruppe spillere og ensidig fokus på sejre. Jeg tror, at der er rigtig mange grunde til, at vi oplever disse tendenser. Presset kommer fra ambitiøse forældre. Det kommer også fra licensklubberne, der har stor fokus på at bringe dansk talentudvikling op på det næste niveau. Så er der hele samfundsudviklingen. Og jeg tror desværre også, at vi i DBU på forskellig vis er med til at skubbe på udviklingen.

Jeg er helt med på, at unge spillere på et tidspunkt skal sluses ind i licensklubbernes talentprogrammer. Men i vores iver for at ville udvikle dansk fodbold må vi bare ikke forfalde til at tro, at jo tidligere man overfører en elitær tankegang til børnefodbolden, jo bedre bliver spillerne på den lange bane.

Som fodboldmand ønsker jeg, at børn skal gå til fodbold. Men en alt for voldsom dosering af træning og kampe i en meget tidlig alder indebærer i min optik en risiko for, at børn mister lysten til fodbold, fordi de får for meget af det samme og samtidig oplever at gå glip af alt det andet, som de også er nysgerrige på.

Desværre kan det være særdeles svært at overbevise meget ambitiøse forældre om, at alsidighed, fokus på motorisk udvikling og en legende tilgang til børnefodbold giver de bedste spillere på den lange bane. Derfor er der stort behov for, at vi i endnu højere grad end i dag bliver i stand til at formidle viden og holdninger til de mange tusinde frivillige i fodboldklubberne.

Det er essensen i den omfattende satsning, der netop nu rulles ud i fodboldklubberne. Faktisk investerer vi over de kommende ti år 45 millioner i tiltaget ”Træneren er nøglen”, som er et bærende element i DBU’s vision for dansk fodbold. Initiativet skal være med til at sikre, at endnu flere trænere end i dag gennemgår en uddannelse. Ja, faktisk er det vores håb, at den kan bidrage til en kulturændring, hvor uddannelse af børne- og ungdomstrænere bliver en selvfølgelighed. Det er i hvert fald min ambition, at vi skal drive og udvikle fremtidens børnefodbold på børnenes præmisser.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!