Læserbrev

Gigantisk grønt marked venter – men S har nul kroner til grøn omstilling

Læserbrev: Danmark er verdens grønne stormagt. Skiftende V- og S-regeringer har siden 1970'ernes oliekriser investeret stort i opbygningen af universiteter og erhvervsklynger inden for klima, miljø og energi, som hele verden i disse år spejder efter og drømmer om at kopiere. Og nu, hvor klimaforandringerne for alvor kan mærkes – og lande over hele verden gør klar til at investere i grønne klima- og energiløsninger, som Danmark er så rig på – bør Folketinget kunne samles om at udbygge Danmarks grønne førerposition yderligere.

Vi vil sætte turbo på grøn omstilling. Kloden vil have godt af at det. Og der er et gigantisk marked for Danmark i at investere yderligere i forskning, udvikling og realiseringen af nye grønne løsninger. Der er tusindvis af virksomheder og mange tusinder af arbejdspladser til det land, der går ambitiøst til værks. Derfor har Venstre sat målet om 1 million grønne el-biler i 2030, startet forskning i nye produktionssystemer, der trækker klimagasserne ud af landbrugsproduktionen, etableret en grøn transportkommission. Og spiller skatte- og afgiftsprovenu for mere end 50 milliarder kroner ind i udviklingen af nye grønne løsninger.

Men Socialdemokratiet og Mette Frederiksen er blevet en bremseklods for ambitiøse universiteter, virksomheder og iværksættere, der er klar til at realisere nye grønne løsninger. Vi ser det i den økonomiske plan, som Mette Frederiksen har spillet ud med i valgkampen. Selv om Socialdemokratiet vil gennemføre skattestigninger på ti milliarder kroner, så er der afsat nul kroner til klima- og energiløsninger. Det er ikke bare en kolossal skuffelse til os, der har ventet os et konstruktivt medspil fra Socialdemokratiet, når vi skal udvikle vores grønne erhvervsklynger. Men det er endnu mere et slag i ansigtet på de unge og børn, som Mette Frederiksen har travlt med at fortælle, hvor store klimaudfordringerne er.

Desværre er Socialdemokratiets manglende prioritering af grønne klimaløsninger ikke helt ny. Vi så det også, da regeringen i 2018 inviterede et samlet Folketing ind i det mest ambitiøse og brede energiforlig til dato. Venstres klima- og energiminister havde 12 milliarder kroner fra det økonomiske råderum med til forhandlingerne. Både til udbygning af vindmøller og til igangsætning af en lang række nye teknologier inden for sol og geotermi, som kan blive nye gigantforretninger for danske universiteter og virksomheder.

Selv om der aldrig går en dag, uden at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har travlt med at tale om klimakrise, så blokerede Socialdemokratiet for, at der blev brugt mere end småpenge på energiforliget. S var en bremse på grøn omstilling på niveau med Dansk Folkeparti, der heller ikke ville bruge en krone på energiforliget. Mette Frederiksens manglende prioritering af grøn omstilling betød, at Venstre måtte skrue ned for vores forslag til investeringer i grøn omstilling – for at nå ned på det niveau, hvor Socialdemokratiet ville være med. Kun på udbygning af havvindmølleparker er energiforliget på niveau med det, Venstre og regeringen spillede ud med.

Derfor er vi alt andet end imponerede over Mette Frederiksen og Socialdemokratiets visioner og prioriteringer. Det var galt nok sidste år, da vi forhandlede energiforlig, men det er jo grotesk ringe lederskab, når Socialdemokratiet også i de kommende fire år hellere vil hænge i bremsen end at prioritere et af Danmark største potentielle vækstområder. Dermed svækker S den grønne omstilling i stedet for at styrke den.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Annonce