Annonce
Videbæk

Giftgrundene: "Kommunens ingeniører burde have set den var helt gal"

Søren Jespersen på Guldregnallé-lommen, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Foto: Lars Kryger

Kommunen vidste, at fem grunde på Guldregnallé blev udstykket på losseplads, siger Søren Jespersen, som byggede huset på nummer 15 og stødte ind i problemer med fundamentet.

Videbæk: Der var fart på parcelhusbyggeriet i 1970erne. Der blev bygget 100 nye huse hvert år i Videbæk dengang. I 1972 udstykkede Videbæk Kommune et areal i den nordlige del af byen, hvoraf en del af var blevet brugt som losseplads. Den nye parcelhusvej fik navnet Guldregnallé.

Søren Jespersen og Kaj Kristensen drev dengang et byggefirma og købte i 1976 grunden på Guldregnallé 15 og gik i gang med at opføre et parcelhus.

Året efter i 1977 opførte Søren Jespersen det hus, han stadig bor i på Guldregnallé 31, som ligger i lommen ved siden af nummer 15.

Han har i de seneste 40 år delt hæk med nummer 15 og 17 og har fulgt begivenhederne på nabolommen, siden chokket i 2013. Da begyndte Region Midtjylland at undersøge seks grunde for forurening og fastslog i 2015, at fem grunde er forurenet med klorerede opløsningsmidler.

- Jeg har fulgt Dagbladets artikler om sagen, og nu kan jeg ikke lade være med at blande mig. Jeg var sammen med Kaj Kristensen bygherre i 1976 på Guldregnalle 15, som sammen med Guldregnallé 17 er to af de mest forurenede grunde, fortæller Søren Jespersen.

Annonce
Denne kasse rummer ventilationsanlægget, som sørger for at holde klardampene væk fra indeklimaet i to huse på Guldregnallé. Foto: Lars Kryger

Hovedrystende

I Dagbladet tirsdag forklarede tidligere kommuneingeniør Erling Damgaard, at kommunen ikke kunne vide, at grundene var forurenede.

- Man tjekkede ikke for forurening af opløsningsmidler dengang, og der var ingen indicier for, at der skulle være forurening. Vi opdagede ingen spor efter noget, da vi kloakerede og etablerede veje, udtalte Erling Damgaard tirsdag.

Det bestrider Søren Jespersen.

- Da kommunen i begyndelsen af halvfjerdserne udstykkede grundene på den øverste stikgade til Guldregnalle, startede man med at grave kloakledning ned i cirka tre meters dybde. Derved kom man direkte ind i epicentret af det forurenede område, som vel er cirka 50 meter af det sidste stykke af vejen, siger han og fortsætter:

- De tilsynsførende ingeniører fra kommunen måtte have set, at her var noget helt galt. Men man dækkede kloakrørene til, og efterfølgende etablerede man vejen og asfalterede hen over det forurenede opfyld, som varierer i tykkelse helt ned til tre meter. Det er hovedrystende, siger Søren Jespersen.Som et resultat af, at vejen er anlagt oven på opfyldet, er der store fordybninger i vejen, hvor der står store vandpytter. Ud for nummer 17 er vejen ganske enkelt sunket.

Vejen synker, fordi den er er anlagt på opfyld, forklarer Søren Jespersen. Foto: Lars Kryger

Slog problemet hen

Søren Jespersen og Kaj Kristensen stødte på problemer, da de skulle bygge huset på nummer 15.

- Da vi gravede ud til fundamentet, var vi i det nordvestlige hjørne af huset nede i tre meters dybde, inden vi var ved fast bund. De første fem kubikmeter beton blev brugt i det hjørne. Det, der blev gravet op, var mest aske, men også andet affald, fortæller Søren Jespersen.

Han er barnefødt i Videbæk, er 81 år og husker godt byen i gamle dage.

- Det var vognmand Peter Nielsen, der med "stivvogn" før og under Anden Verdenskrig kørte affald op i området. På det tidspunkt havde alle jo komfur og mange kakkelovn, så det gav en masse aske. Efter sigende skulle der også være samlet affald fra Videbæk Maskinfabrik, som menes at have indeholdt rensevæsker med giftige klordampe, der senere skulle vise sig at være det store problem, siger Søren Jespersen.

- Vi gjorde kommunen opmærksom på det store forbrug af beton til fundamentet og fortalte, at vi byggede på en losseplads. De slog problemet hen og sagde, at vi kunne få noget muldjord, for det var der stort set intet af på grunden. Muldjorden lå ude på Fabriksvej og det skulle vi selv betale for at få fragtet hertil.

Søren Jespersen har draget sin konklusion.

- At kommunen var uvidende om de giftige klordampe kan man forstå. Men at kommunen afviser, at man kendte til det meget opfyld efter at have været nede i tre meters dybde med kloakrørene, er uforståeligt.

Rystet over behandlingen

Regionen fastslog i 2015, at fem grunde på Guldregnallé er forurenede med klorerede opløsningsmidler. For at hindre de sundhedsskadelige dampe i at komme ind har regionen etableret ventilation under fire huse.

Der er lagt rør ind under nummer 15 og 17, og ude på vejen står selve anlægget, der sørger for ventilationen til huset.

- Jeg bor selv nabo til Guldregnalle 15 og 17, og jeg er rystet over den behandling, de har fået af kommunen. De har haft talrige søvnløse nætter over at være havnet i denne situation. At der kører et ventilationsanlæg døgnet rundt, som sikrer, at der ikke siver giftige klordampe ind i huset, er vel ok. Anlægget kører jo ret lydløst. Men det er jo blot en afhjælpning af et alvorligt problem. Det er jo med til at begrænse prisen på huset, hvis de skulle sælge engang. Som ejerne af nummer 9 skriver, så er de jo stavnsbundne. Hvem vil købe de huse, når den tid kommer, siger Søren Jespersen.

Han har en opfordring til kommunen.- Jeg synes, kommunen skal komme herud og vurdere, hvad husene ville være værd uden forurening, og hvad de reelt er værd med forurening. Det vil cirka være halv pris, og det burde kommunen så betale. Så kan folk bo her i fred og ro, og så kan folk sælge til halv pris engang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce