Annonce
Rejser

Georgien: - I har alle en mening om hr. Stalin

Tbilisi ligger ved floden Mtkvari og blev grundlagt for mere end 1500 år siden. Indbyggertallet er godt en million. Foto: Boris Breytman/Colourbox
Tag med på en tur til Georgien og Stalins fødeby, Gori, hvor guiden skal holde tungen lige i munden, når det gælder den tidligere Sovjet-diktator. Men så er der også hovedstaden Tbilisi, som helt overordnet er umådelig indbydende, venlig og generøs.
Annonce

Hvordan klarer man den lige som turistguide, når der på dagsprogrammet er et stop i Stalins fødeby med indlagt besøg på Mr. Stalins museum, der helt utvetydigt hylder dette til alle tider mest kontroversielle bysbarn? Og når halvdelen af ens kunder samtidig er russere?

Det spørgsmål er ikke hypotetisk, men helt reelt for de guider, der bringer et stadig større antal turister fra Tbilisi, hovedstaden i Georgien, ud i landet for at opleve seværdigheder.

Jeg ankom i lavsæsonen og delte minibus med to englændere, tre russere og en finne og valgte bevidst en tur, der gik gennem Gori, for at se, hvordan pokker sådan en sag løses.

Og helt enkel var den ikke for den hårdtarbejdende guide, der på skiftevis engelsk og russisk forklarede sig. Således indledte hun med at sige, at ”you all have an opinion about Mr. Stalin” (I har alle en mening om hr. Stalin), men at hun havde ændret en smule i programmet og gjort museumsbesøget frivilligt.

Der var nu mulighed for blot at slappe af i den skyggefulde park med udsigt til Stalins barndomshjem og private togvogn. Englænderne og jeg løste billet til den i georgisk henseende særdeles høje pris af 40 kroner.

- De får en god løn via entréindtægten, svarede guiden mig, da jeg spurgte hende, hvordan man finder personale til museet.

Det var nu kun en del af forklaringen. En anden del er, at såvel blandt personalet som gæsterne er der en betragtelig andel trofaste stalinister.

Annonce

Alle fordomme bliver bekræftet

Finnen og de to russere kunne ikke manifestere den akademiske nysgerrighed, som englænderne og jeg nærede, og fravalgte straks museet. De erklærede forlegent, at de hellere havde sprunget denne del af turen over. Og det er fuldt forståeligt. Museet lever op til enhver fordom: Her er historien om Stalin, der smiler, omfavner, giver håndtryk og på landsfaderlig vis besegler aftaler. En uafbrudt hyldest, som krones i den mini-replika af hans mausoleum i Moskva, hvor dæmpet lys og ærefrygt hersker. Men intet om konsekvenserne.

De mere stalintro turister lader sig gerne fotografere ved siden af deres helt. Foto: Ingemai Larsen

Et tilsvarende museum over Hitler er en umulig tanke, og da jeg spurgte guiden, om der nogensinde var opstået kontroverser mellem turisterne, svarede hun, at georgierne foretrækker at overkomme dette kapitel af historien på konstruktiv vis ved at stå ved den, lade folk tale og udveksle meninger og ved at forsøge ikke at lade Gori kile sig yderligere ind i relationen mellem Georgien og Rusland, som under overfladen er meget sensitiv.

Men, sagde guiden, langt de fleste russere er meget glade for at rejse i Georgien. De finder georgierne åbne og imødekommende og har ikke lyst til at bore i det sår, som Gori og Mr. Stalin udgør.

Og at der vitterlig er spændinger under overfladen, fik verden bekræftet, da der midt i juni sidste år brød optøjer ud i Tbilisi, fordi en russer fik taleret i selveste parlamentet. Det var for meget for georgierne, der i forvejen føler sig ganske pressede - og det kostede parlamentsformanden hans politiske liv. Som turist er det derfor nødvendigt at have denne omstændighed i baghovedet, inden man kaster sig ud i længere politiske diskussioner med georgierne.

Turen til Stalins fødeby var i øvrigt en del af en fin heldagsudflugt, som også omfattede Georgiens ældste kirkekloster, en rundtur i den Unesco-blåstemplede arkæologiske klippehule Uplistsikhe og et stop i den første hovedstad Mtskheta og besøg i dens katedral.

Her fik jeg en skøn frokost bestående af brød med indbagte bønner og estragon (pris: 2,50 kroner) og en lokal øl. Behøver jeg sige, at jeg blev venner for livet med bageren, da jeg vendte tilbage og købte brød nummer to?

Annonce

På strejftur i Tblisi

Men hvordan ender man på de kanter? Hvis det lyder lidt for ekstravagant at foreslå en forlænget weekend i Tbilisi, så lad os i stedet sige, at en uge i Georgien, heraf tre dage i hovedstaden, giver den perfekte ramme for at opleve en masse forskelligt. Smag først lidt på navnene Tbilisi og Kaukasien, det vækker associationer om noget ukendt eksotisk, men ikke i retning af palmetræer og jungle - vi er ude i en anden boldgade.

I den spektakulære hall på Stamba Hotel er vægge og lofter revet ned, så kun betonpillerne står tilbage. Man har ladet det oprindelige transportbånd til aviser hænge som en gestus til trykkeriet og som en unik dekoration i sig selv. Foto: Ingemai Larsen

Det eksotiske knytter sig til landets afsondrede beliggenhed og en fortid, der forener øst og vest og inkluderer Silkevejens mange kulturelle påvirkninger, men også indlemmelsen i Sovjetunionen.

Og så er Georgien alligevel en nation med et særegent udtryk. Man har eget alfabet og taler georgisk, og nej, det er ikke en variant af russisk, men et af de sprog, hvis oprindelse lingvister stadig ikke har afklaret. Og alene på grund af det ulæselige alfabet havde jeg allieret mig med Google Maps, der sørgede for, at jeg altid kunne finde rundt.

Friskpresset granatæblejuice er blandt de delikatesser, man køber på gaden. Foto: Ingemai Larsen

Her er rigeligt at tage sig til, og helt overordnet er Tbilisi umådelig indbydende, venlig og generøs. I den gamle bydel spadserede jeg i timer rundt gennem smalle gyder og op og ned ad de stejle skråninger, hvor et utal af charmerende vinde og skæve bygninger så småt er ved at blive nænsomt restaureret. To af de ældste kirker ligger her og minder om, at kristendommen så tidligt som år 500 blev indført i Georgien og i dag samler 85 procent af befolkningen.

Jeg deltog i en søndagsmesse, hvor georgierne, som det er traditionen i den ortodokse kirke, vandrer ind og ud af kirken, sludrer lidt med naboer og bekendte og på kirkepladsen går til nadver hos et par præster, der fra en stor blå plasticspand deler oblater ud.

Koret sang guddommeligt, og stemningen var på en gang værdig og uformel.

Lidt derfra ligger det arabiske kvarter med de ældgamle svovlbade og gadeservering af vidunderligt duftende kaffe og lokum. Altså det til kaffen tilhørende konfekt forstås.

Annonce

Spadsereture på må og få

På vej tilbage til hotellet var det for fristende ikke at stoppe op ved loppemarkedet under Dry Bridge, en af de broer, som forener øst- og vestsiden af byen og giver den ekstra charme. Jeg prøvede at lægge bånd på mig selv, men blev nødt til at købe seks antikke vandglas til den rørende pris af 40 kroner. Og så pruttede jeg ikke engang om prisen. Det gør man ikke med en morlille på 75 år, der i forvejen har nok at se til.

Også vegetarer kan roligt drage mod Tbilisi. Nødder er et hyppigt indslag i hverdagsmaden. Det samme er ost og diverse varianter af brød med indbagte krydderier, grønsager eller kød. Foto: Ingemai Larsen

Aftensmaden blev indtaget på en ganske folkelig parkrestaurant med optræden og meget lokal mad: nøddefyldte aubergineruller med granatæbler og dertil kold hvidvin.

Spadsereture på må og få er afgjort Tbilisis hovedattraktion, og så kan man sagtens langs boulevarden Rustaveli smutte inden om diverse typer museer. Her kan man også blive bekræftet i, at engelsktalende turister endnu ikke er de dominerende - det er derimod russerne og derefter iranere.

Iranerne har formentlig samme vanskeligheder ved at orientere sig som mig, mens introduktioner og foldere i langt højere grad findes på russisk. Det er sådan set ganske sundt at opleve verden i dét perspektiv.

Billigt at gå på restaurant

Den lokale valuta hedder lari, og det er en god idé at veksle i Istanbul, hvor man har flyskift.

Overnatning på mellemklassehotel fra 300 kroner pr. nat. Overnatning på de nedlagte fabrikker - vintage-hoteller - fra 1000 kroner pr. nat.

Restaurantbesøg til en tredjedel af danske priser. Vin og øl ligeså.

Der er mange udbydere af udflugter fra Tbilisi. En heldagstur med engelsktalende guide koster omkring 125 kroner.

På den sidste dag i Tbilisi flottede jeg mig med en tur i operaen, hvor såmænd ”La Traviata” blev opført. Og hvis opsætningen måske ikke var den mest interessante, var samtalen i de tre pauser det. Georgierne vil meget gerne sludre og synes, det er skønt, at landet åbner sig og er ved at overkomme det lidt grå og kedelige post-sovjetiske image, det har haft og i nogen grad stadig bokser med. Så måske var det mest interessante ved eftermiddagen en intens samtale med det ægtepar, som jeg delte loge med, og som gladeligt ville svare på mine utallige spørgsmål om Tbilisi og omegn.

Annonce

Indlogering på nedlagte fabrikker

Udbuddet af overnatningsmuligheder i Tbilisi er enormt. For rygsækrejsende er det let at få en overnatning til 50 kroner, mens turister med lidt mere økonomisk rygstød kan se frem til et slaraffenland af muligheder.

I hovedsagen er der to veje at gå: Enten kan man tilbringe feriedagene i en af de fine, gamle ejendomme med smukt ornamenterede svalegange, som i stort antal er blevet ombygget til hoteller. De ligger primært i den gamle bydel - det ene mere pittoresk end det andet, og med tilbud om alle romantiske fornødenheder. Eller man kan vælge den mere traditionelle luksusmodel og eksempelvis booke et værelse på det femstjernede Radisson Blu eller andre internationale hotelkæder.

Klinet op ad bjergvæggen og med den gamle borg knejsende øverst oppe ligger de små pittoreske pensionater. Foto: Ingemai Larsen

Men man kan også gå en helt tredje og mere sofistikeret vej. To super smagfulde og gennemført eksklusive vintage-hoteller er for få år siden blevet indrettet i henholdsvis et nedlagt trykkeri og en tekstilfabrik. For enhver med interesse for ny arkitektur og design er det æstetisk stimulerende at slå et slag forbi dem: Rooms Hotel og Stamba Hotel.

Det var i den nordlige provins Kazbegi, at ejerne tilbage i 2012 afprøvede konceptet ved at købe et nedlagt sovjetisk sanatorium og omdanne det til diskret luksushotel. Det vakte en del opstandelse, og ingen troede på, at turister ville rejse så langt for at bo midt i bjergene på et hotel, der i udseende, service og pris var så anderledes.

Arabisk kaffebrygning. Foto: Ingemai Larsen

Men direktøren havde i USA lært alt om hoteldrift, og i et land, hvor det er helt almindeligt først at åbne for morgenbuffeten så sent som klokken 9.00, lærte han medarbejderne at yde service 24-7, men også at udvikle georgisk gastronomi og kunsthåndværk til et nyt niveau.

Turisterne begyndte stille og roligt at ankomme, og hotellet har siden vundet adskillige priser for sin beliggenhed, arkitektur og indretning.

Vejen dertil

Hurtigste og billigste transport fra Danmark til Georgien er med Turkish Airlines. Flyskift i Istanbul.

Tilsvarende vandt Stamba Hotel forrige år prisen New Concept of the Year, en af branchens fineste anerkendelser. Her kan man virkelig få innovation for alle pengene: En del af det tidligere trykkeri indeholder, ud over hotelværelser, et økologisk mikrogartneri, en anden del er udlånt til unge kunstnere, der tre måneder ad gangen kvit og frit kan udfolde deres talent og siden udstille deres værker i lobbyen og restauranten.

Men fortiden som trykkeri fornægter sig ikke: Bøger er det gennemgående blikfang i såvel den meget indbydende reception som på de enkelte værelser. Og her stopper historien ikke. Ejerne opkøbte sidste år 3000 hektar land for at lancere et projekt, der kombinerer bæredygtigt landbrug med turisme.

En overnatning eller i hvert fald et måltid på en af de nedlagte fabrikker er et must og en uventet, opmuntrende oplevelse. Så også af den grund er udgangsbønnen: Tag af sted uden fordomme, men med forventninger. De bliver indfriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Tommy Jepsen har været fodboldtræner i 42 år: - Jeg har da forsøgt at holde pause, men det er aldrig rigtig blevet til noget

Ringkøbing-Skjern

I næste uge får tusindvis af kommunens borgere nyt internet og tv-signal: Sådan skal du forholde dig

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Ringkøbing-Skjern

Efter coronafund på plejehjem: Kommune ved ikke hvornår plejehjemsbeboere vaccineres anden gang

Annonce