Ringkøbing-Skjern

Genvalgt Venstremand vil hjælpe Ringkøbing-Skjern

Thomas Danielsen hentede en del personlige stemmer i Ringkøbing-Skjern, og han er parat til at være forbindelsesled til Christiansborg, nu hvor Venstre ikke fik valgt sin egen kandidat. Arkivfoto
Borgmesteren får endnu et tilbud fra et vestjysk folketingsmedlem, som vil være kommunens hjælperytter i Folketinget.

Ringkøbing-Skjern: Selv om borgmester Hans Østergaard (V) står uden den direkte forbindelse til sit partis folketingsgruppe på Christiansborg efter folketingsvalget, så er hjælpen på vej.

Den genvalgte Venstremand Thomas Danielsen fra Holstebro, som hentede 750 af sine næsten 9000 personlige stemmer i Ringkøbing-Skjern, erklærer sig parat til at give en hånd med de lokale sager.

- Jeg fortsætter, der hvor jeg slap. Jeg har altid arbejdet tæt sammen med Esben Lunde Larsen, så da han stoppede sidste år, var det naturligt, at jeg tog over. Og det har jeg tænkt mig at fortsætte med, siger han.

Danielsen er ikke den første, som tilbyder sig som hjælperytter for Ringkøbing-Skjern. Også Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær har opfordret borgmesteren og resten af byrådet til at holde tæt kontant til ham i forhold til lokale sager, der skal løftes - blandt dem 2+1-vejen mellem Ringkøbing og Herning.

Opgraderingen af vejen ligger også Thomas Danielsen på sinde.

- Jeg har hørt fra flere erhvervsfolk, som er bekymrede for 2+1-vejens fremtid med et regeringsskifte. Socialdemokraterne har jo ikke finansieret vejen, som vi havde. Men jeg lover, at jeg vil ånde den nye regering i nakken på det spørgsmål, lyder det fra Thomas Danielsen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce