Annonce
Rejser

Genopdag Spanien langs Asturiens kyst

Hvide facader og røde tegltage i bjergsidebyen Lastres, hvis hårnålesving ender ved havnen og havet. Foto: Brian Schæfer Dreyer
Mange måtte tage en ufrivillig pause fra rejserne til Spanien i 2020. Men når turen igen går til Den Iberiske Halvø, så søg eventyret i nord og genopdag landet langs Asturiens storslåede kyst.

Selv har vi tidligere rundet Asturien gennem nationalparken Picos de Europa. Så denne gang lokker kysten, da vi krydser regionsgrænsen fra naboen Galicien og følger i hjulsporene på Fernando Alonso. Den tidligere Formel 1-verdensmester stammer, ligesom Spaniens dronning Letizia, fra Asturien. Men modsat Alonso sænker vi farten og tager os tid til adskillige pitstop undervejs.

Vi begynder i Tapia de Casariego i regionens nordvestlige hjørne. En lille by, som førhen var dedikeret til hvalfangst, men hvor havets giganter for længst er byttet ud med fisk og skaldyr. En fangst, som restauranterne langs den indre havn nyder godt af, mens mågerne skriger på resterne.

Stilhedens Strand kaldes den, og den omfavnes smukt af de grønklædte bjergsider og Biscayabugtens blå dyb. Foto: Brian Schæfer Dreyer

Vi slentrer forbi de mange kulørte ro- og fiskerbåde, der ligger for anker, og via gangbroer når vi ud til byens lille fyrtårn, som troner på en klippeø. Ud over fiskeriet er området omkring Tapia et yndet sted for surfere, og efter en kold øl i solen surfer vi videre østpå ad hovedvejen A8. En rute over flere store viadukter, som fører os let gennem de grønklædte bjerge langs kysten.

Alt ånder fred og idyl i Puerto de Vega, hvor et par unge piger hopper hvinende i havnebassinets mørke vand. Og bådene ligger i lag nær byens blå-stafferede fiskeauktion. Ligesom i Tapia de Casariego har havet og dets spisekammer skabt dette lille fiskersamfund, og Biscayabugtens dyb er stadig en guldåre for de lokale fiskerestauranter. Her oser af fortidens romantiske havneatmosfære, så vi får lyst til at blive hængende, men dagens endestation lokker i nærliggende Luarca.

Annonce

En del af Caminoen

Boderne bugner af kæmpe tomater og løg på onsdagsmarkedet, da vi endelig finder en parkeringsplads i centrum af Luarca. Og Asturiens blå-gule flag hænger stolt fra balkonerne i byen, som ligger på den nordlige forgrening af pilgrimsruten Caminoen.

Asturiens storslåede kyststrækning kan nydes fra adskillige udsigtspunkter som her ved Cabo Vidio. Foto: Brian Schæfer Dreyer

Ved havnen gemmer små krabber sig i sprækkerne mellem store sten, mens et væld af farverige fiskerbåde vugger blidt mellem en perlerække af barer og restauranter. ”Den hvide by på den grønne kyst” kaldes Luarca, der ligger ideelt ved havet og Río Negros flodudmunding. En by, som har nok at byde på til et par dages sightseeing, for eksempel at nyde den smukke arkitektur eller besøge museet for kæmpeblæksprutter, der efter planen skal genåbne i sommeren 2021.

Luarca er desuden hjemsted for Spaniens største busselskab, ALSA, som syr landet sammen på kryds og tværs. Men vi holder os til bilen, da vi næste morgen sigter efter kystens naturlige højdepunkter.

Annonce

Stilhedens Strand

Vores sølvgrå Peugeot smyger sig ad de smalle gader i landsbyen Busto og gennem meterhøje majsmarker på vej ud til fyrtårnet ved Cabo Busto. Et af mange udsigtspunkter, hvor man virkelig kan overskue den dramatiske kyststrækning.

Asturiens bugter gemmer på et væld af storslåede strande, og vi sætter kurs mod den mest berømte, Playa del Silencio. Stilhedens Strand ligger nær landsbyen Castañeras. Her kræver det snilde at finde en parkeringsplads langs den stenede grusvej. Og de stejle trapper ned mod den klippeomsvøbte bugt er ikke for dårligt gående. Men den eksotiske, halvmåneformede stenstrand er hele besværet værd.

Vi runder endnu et seværdigt udsigtspunkt ved Cabo Vidio, inden frokosten kalder i kulørte Cudillero. En rigtig charmetrold, hvor de mange små fiskerestauranter ligger som sild i en tønde. Byens hjerte er nærmest spartlet op ad de stejle bjergskråninger omkring den indre havn som Asturiens svar på italienske Positano. Og ikke overraskende nævnes Cudillero ofte blandt de smukkeste landsbyer i Spanien.

Kulørte Cudillero klynger sig til klippesiderne omkring havnen og nævnes blandt de smukkeste landsbyer i Spanien. Legenden siger sågar, at byen blev grundlagt af vikingerne. Foto: Brian Schæfer Dreyer

Vi havde store forventninger til netop Cudillero, mens Avilés, en halv times kørsel længere nede ad kysten, overrasker stort. Vi kender intet til regionens tredjestørste by, før vi smider bilen og ledes gennem en park og ind i dens middelalderhjerte. Et centrum prydet af rustikke træbalkoner og overdækkede arkader, der nærmest ligner tematiserede kulisser i en forlystelsespark. Ikke mindst i bar-gaden Calle Galiana, der fører os over blomsterklædte pladser og ned ad Calle San Francisco, hvor fortovsrestauranterne smelter sammen til én.

Asturien

Der bor lidt over en million mennesker i Asturien, som er blandt de mindre regioner i Spanien.

Asturiens hovedstad er Oviedo, der sammen med Gijón og Avilés udgør regionens største byer.

Spansk er officielt sprog, mens den asturiske dialekt tales af godt 20 procent af befolkningen.

Overfor, ved siden af en lille kirke, spytter seks stenhoveder vand ud i Caños de San Francisco-fontænen, som er blandt byens historiske attraktioner. Og som kontrast venter Centro Niemeyer på den anden side af Avilés-floden. Et futuristisk kulturkompleks, som er tegnet af, og navngivet efter, den verdenskendte brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer. Niemeyer døde i 2012, hele 104 år gammel, blot året efter at centret i Avilés stod færdigt.

Annonce

Cachopo og cider i Gijón

Dagen derpå venter storbystemning i havnebyen Gijón, men først runder vi Luanco længere mod nord. En kystby, der ved første øjekast ikke gør stort væsen af sig. Men efter en slentretur på den indre strand, som er henlagt i riflede tidevandsmønstre, går vi på opdagelse og ender tilfældigt på Plaza Baragaña. En smal plads, der med sine bolsjestribede facader og sprossede ruder minder om en teaterkulisse. Nærved strømmer orgeltonerne ud over havet fra byens smukke stenkirke, og et stenkast derfra slikkes der sol i det gyldne sand på Playa de Luanco.

Atmosfærefulde Avilés er Asturiens tredjestørste by og byder både på historie, kultur og et stort udbud af restauranter. Foto: Brian Schæfer Dreyer

Sandstrand er der også kilometervis af, da vi når til Gijón sidst på eftermiddagen. Faktisk på begge sider af den centrale halvø, som huser byens ældste og mest attraktive kvarter, Cimadevilla.

Naboen er byens store marina, hvor en skulptur til ære for Asturiens cider-kultur bærer 3200 tomme flasker og vejer otte ton. Den tørre asturiske æblecider er blandt de stolte gastronomiske traditioner i regionen sammen med egnsretten cachopo. Og vi prøver begge dele hos den regionale restaurationskæde Tierra Astur, hvor cideren skænkes med lang stråle, og der spildes i rigelige mængder på det savsmuldsdækkede gulv.

Cachopoen består af ost og skinke indbagt i panerede kalvefileter, og den kan nemt mætte selv en fuldvoksen skovhugger. Derfor er det helt okay at dele én cachopo, som traditionelt serveres med grove pommes frites og stegt peberfrugt, men helt uden sovs. Et solidt måltid, som ikke efterlader megen plads til dessert.

Annonce

Idyllisk afstikker fra kysten

Der bor godt 280.000 indbyggere i Gijón, og byen har både strande, shoppingmuligheder og caféliv nok til adskillige dages ophold. Næste dag søger vi dog den diametrale modsætning i den lille bjerglandsby Alea, men først efter et par stop undervejs i havnebyerne Tazones og Lastres.

Fra fyrtårnet i Tapia de Casariego er der udsigt over den lille havneby, hvorfra hvalfangere tidligere sejlede ud fra. Foto: Brian Schæfer Dreyer

Førstnævnte er en åbenlys turistattraktion, men det føles stadig meget lokalt, da vi går på opdagelse i byens autentiske San Roque-kvarter, hvor højdepunktet er et hus beklædt med muslingeskaller. Lastres, derimod, har fundet sig til rette på en grøn bjergskråning, som ender i det blå ocean. Og vi får udsigt over de røde tegltage og de snørklede hårnålesving fra den lille kirke, der troner på en bakketop over byen.

Vejen dertil

Man kan ikke flyve direkte til Asturien fra Danmark, men Iberia flyver fra Madrid og Barcelona til Asturiens største lufthavn nær Oviedo.

Alternativt kan man leje en bil i Madrids lufthavn og nå Asturien på fire-fem timer.

Herfra venter en halv times kørsel til Alea, og det sidste kvarter ad snoede bjergveje giver store forhåbninger til vores hjem for natten. La Posada del Alba betegnes som et klassisk casa rural i Spanien. Groft oversat: en landlig indkvartering. Et pusterum fra trafik og byliv, hvor lave bjælkelofter, et romantisk landkøkken og en træg internetforbindelse skruer ned for tempoet. Og da vi næste morgen vækkes af kobjælder fra en forbipasserende hyrde og hans kvæg, bliver det ikke meget mere autentisk.

Annonce

Så vender vi kajakken

Alea er en smagsprøve på, hvad der gemmer sig i nationalparken Picos de Europa ikke langt derfra. Men i denne omgang vender vi tilbage til kysten og Ribadesella, som ligger smukt der, hvor Sella-floden strømmer ud i Det Cantabriske Hav.

Udvalget af friluftsforretninger i centrum afslører, at området er et mekka for aktiv turisme. Og årets højdepunkt er byens internationale kajakfestival med 90 år på bagen. En begivenhed, som er lige dele sport og festivitas, og som lokker tusindvis af besøgende til Ribadesella, når verdens tilstand ellers tillader det.

Der er god plads på stranden i Gijón, hvor badegæsterne har udsigt til byens ældste kvarter, Cimadevilla. Foto: Brian Schæfer Dreyer

Vi holder os på land og snupper en kaffepause langs flodens bred, inden vi runder vores asturiske kysteventyr af nær regionsgrænsen til Cantabrien.

I Llanes borer den lange havnekanal sig ind i centrum og trækker havet og charmen med sig langs de sirligt forankrede lystbåde. Fortovsrestauranterne summer lystigt på de mange små pladser, og blandt byens højdepunkter imponerer det gamle kasino med sin overdådigt dekorerede facade i stilarterne modernisme og art nouveau.

Byen viser sig som en Maggi-terning af Asturiens tiltrækningskraft og opsummerer på bedste vis vores oplevelser langs kysten over de seneste dage: intim havneatmosfære, storslåede landskaber, byliv og lokale delikatesser.

Vi skyller efter med endnu et glas syrlig cider og vinker på gensyn til Biscayabugtens blå horisont.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tarm

Brændte dæk og madrasser giver stor bøde

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

KD mødte møllekritiske borgere: I skal vide, at debatten om testcentret slider på lokalsamfundet

Annonce