Danmark

Efter Bertel Haarder-interview: Genmæle fra Rasmus Paludan

Rasmus Paludan ankommer til partilederdebat hos TV2 på Hovedbanegården i København, tirsdag den 7. maj 2019 Paludan har sendt et genmæle til avisen Danmarks artikel "Rasmus Paludan kan blive Mette F.'s problem, før det bliver vores". Du kan læse hans bemærkninger her. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Leder af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan har sendt følgende genmæle til et interview med Bertel Haarder (V) om Stram Kurs og Paludan bragt her og i avisen Danmark mandag 13. maj 2019.

Rasmus Paludan, leder af Stram Kurs, har sendt redaktionen dette genmæle vedr. artiklen "Bertel Haarder: Rasmus Paludan kan blive Mette F.'s problem, før det bliver vores":

”Dommen vedr. straffelovens § 266b er anket og har dermed ikke retskraft. Jeg bærer ikke rundt på noget som helst polititilhold mod at kontakte nogen som helst. Jeg har aldrig sagt, at fremmede er ynkelige uslinge, hvis død kan være nødvendig og lovlig. Stram Kurs' politik er, at grundloven ubetinget skal overholdes."

Avisen Danmark tilføjer:

Rasmus Paludan blev 5. april i år dømt skyldig for at have overtrådt straffelovens paragraf 266b, der handler om, at man ikke må true eller forhåne personer på baggrund af deres race, hudfarve, tro eller seksuelle orientering. Han fik 14 dages betinget fængsel. Dommen er anket til landsretten, hvilket formelt betyder, at han først er dømt, hvis landsretten stadfæster byrettens afgørelse.

Rasmus Paludan fik ifølge Berlingske i 2013 et tilhold mod en anden mand på grund af forfølgelse og chikane. Et tilhold kan højst udstedes fem år ad gangen og vil derfor være udløbet i dag.

I november 2016 sagde Rasmus Paludan i en tale i Nyhavn, København, hvor han advarer mod borgerkrig i fremtiden mellem danskere og fremmede i landet: ”De er ynkelige uslinge, hvis død på det tidspunkt vil være både nødvendig og lovlig.” Talen kan ses på Youtube.

/Redaktionen/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce