Annonce
Kultur

Genforeningsudstilling: Kunstnergaven, der har været gemt væk

Anna Ancher: Aftenmøde ved havegærdet (u.årstal). Anna Ancher er en af de meget kendte kunstnere fra datiden, som donerede værker til Kunstnergaven. Hendes malerstil var, som de andre skagensmaleres, realismen. Motivet kan opfattes symbolsk - aftenmøde ved havegærdet kan forstås som en historie om at mødes henover grænsen. Værket er udateret, påpeger Iben Johansen, og det var sjældent for kunstnere af Anchers kaliber, at de ikke daterede deres hovedværker. Derfor tyder det på, at dette er et mindre værk, hun ikke selv har vægtet så højt. Foto: Museum Sønderjylland
500 danske kunstværker blev samlet for at støtte sønderjyderne i deres bestræbelser på at holde liv i den danske kultur, selv om landsdelen var blevet tysk efter 1864. Nu er et lille udpluk af den omfattende kunstnergave udstillet på Brundlund Slot for at markere, at det næste år er 100 år siden, Jyllands sydligste del blev genforenet med resten af Danmark.

Siden 1921 har fire sønderjyske museer rådet over en kunstsamling på 500 værker. Fyldt med danske landskaber, portrætter af mødre med børn, nationalistiske motiver med flag og folkeviser og nogle få, men gode modernistiske opstillinger viser den et tilbageskuende udsnit af dansk kunst i begyndelsen af 1900-tallet. Men selv om navnene på flere malerier er velkendte som for eksempel Krøyer, Ancher og ægteparret Swane, er samlingen – der hedder "Kunstnergaven til Sønderjylland" - sjældent vist frem.

I anledningen af 100 året for genforeningen i 2020 har Kunstmuseet Brundlund Slot støvet 60 af de bedste billeder af.

- Det er ikke malerier, der har været set meget. Det er ikke en samling, der er blevet benyttet særligt meget. Og desværre er store dele af samlingen i meget dårlig forfatning i dag. Det var en gave, en fin gave, som museerne i de fire købstæder: Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev, fik. Men der var ikke nogen, der havde bedt om gaven, og det var ikke en prioritet for de kulturhistoriske museer at tage sig af og udstille kunst, siger Iben Johansen, museumsinspektør på Brundlund Slot.

Siden sommeren 2019 har besøgende kunne opleve udstillingen ”Givet med glad sind – kunstnergaven til Sønderjylland”, der udover at markere det kommende genforeningsjubilæum også fortæller historien om kunstneriske strømninger udenom datidens etablerede kunstkritik og udvælgelsesmetoder. Det betyder blandt andet, at der er mange flere kvindelige kunstnere repræsenteret, end man vanligt så på kuraterede udstillinger i begyndelsen af 1900-tallet.

Annonce

Fire genforeningsudstillinger i Sønderjylland

Sønderborg Slot: 100 år med Danmark

  • Åbner i slutningen af januar.
  • Pris: 80 kroner for voksne. Børn gratis. Medlemmer af Museumsklubben gratis.
  • Hvor: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

Kunstmuseet i Tønder: Udvekslinger- 200 års dansk og tysk kunst før

  • Åbner: 28. marts 2020 - 6. september 2020.
  • Pris: 70 kroner for voksne. Børn gratis. Medlemmer af Museumsklubben gratis.
  • Hvor: Kunstmuseet i Tønder, Wegners plads 1, 6270 Tønder

Kunstmuseet Brundlund Slot: Udvekslinger- 200 års dansk og tysk kunst nu

  • Åbner: 28. marts 2020 - 6. september 2020.
  • Pris: 60 kroner for voksne. Børn gratis. Medlemmer af Museumsklubben gratis.
  • Hvor: Kunstmuseet Brundlund Slot, Brundlund Slot 1, 6200 Aabenraa

Kulturhistorie Aabenraa: H.P. Hanssen – Idealist og realpolitiker

  • Åbner: juni 2020 – primo januar 2021.
  • Pris: 50 kroner for voksne. Børn gratis. Medlemmer af Museumsklubben gratis.
  • Hvor: Kulturhistorie Aabenraa, H.P. Hanssens gade 33, 6200 Aabenraa

Historien bag kunstnergaven

Det vender vi tilbage til. Først skal vi have historien bag den generøse, kunstneriske gave til de sønderjyske museer.

- Vi skal langt tilbage i tiden til dengang, Sønderjylland var tysk. I 1864 taber Danmark Sønderjylland til Tyskland, men den danske kultur var meget udbredt. Der blev bygget forsamlingshuse, som var små danske kulturhuse, selv om forsamlingerne blev overvåget af tyske gendarmer. Der blev trykt sangbøger med blanke sider, så ejerne selv kunne skrive de forbudte danske sange ind i den. Der blev plantet hvide og røde roser, fordi man ikke måtte flage med dannebrog. Og der var også kunstudstillinger med dansk kunst i Haderslev, men da en af dem blev lukket, faldt det københavnerne for brystet. De fulgte også med i undertrykkelsen af den danske kultur, siger Iben Johansen.

50 år efter 1864 besluttede en komite af danske foreninger og kunstnere at indsamle danske kunst til glæde for sønderjyderne. Meningen var, at værkerne kunne hænges op i forsamlingshusene og understøtte den danske kultur. Men historien overhalede indsamlingen. Første verdenskrig brød ud, og mens komiteen samlede 98.000 kroner og 500 værker sammen, tabte tyskerne krigen, Versailles-traktaten blev en realitet og det betød at landegrænsen mellem Tyskland og Danmark skulle afgøres ved afstemning. I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark.

- Efter krigen besluttede man, at værkerne skulle fordeles mellem de fire købstadsmuseer i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Man havde i første omgang glemt Flensborg, men man sendte efterfølgende en pengesum, der gik til Det Danske Hus i Flensborg, siger hun.

Kunstsamlingen på 500 værker havnede på den måde på kulturhistoriske museer. Først i 70’erne kom der et kunstmuseum i Tønder, og indtil da blev samlingen ikke brugt.

Samlingen

Langt de fleste af de 500 værker er skænket af kunstnerne selv. De fleste er skabt i perioden mellem 1900 og 1921. Få er af dengang allerede afdøde kunstnere, som blev købt eller skænket af private. Blandt samlingen er flere malerier af endog meget kendte navne: Slott-Møller, Michael og Anna Ancher, endnu en maler fra Skagen: Julius Paulsen, samt Christine og Sigurd Swane.

- Det er en samling af svingende kvalitet. Der er nogle rigtig fine billeder, men man kan også se, at det har været frivilligt for kunstnerne, hvad de ville give. Man har fornemmelsen af, at nogle har givet skitser eller værker, de ikke kunne få solgt. Men det er tydeligt, at de kvindelige kunstnere især har sendt nogle virkelig gode malerier. De har måske set det som en mulighed for at få deres værker ud, fortæller Iben Johansen.

Kvinderne er stærkt repræsenteret i samlingen med cirka 25 procent. Andelen er langt højere, end man så på kuraterede udstillinger på den tid.

- Det er et meget interessant billede på kunstscenen dengang, fordi vi her ser den, uden at den har været igennem en jury og et udvælgelsessystem. Samlingen er helt uden indflydelse af tidens form for ”rigtig smag”. Og det viser blandt andet, at der var masser af dygtige kvindelige kunstnere, siger Iben Johansen.

Stilmæssigt er samlingen lidt konservativ og tilbageskuende. Der er ikke mange modernister, men mest nationalistiske motiver, der er malet realistisk.

- Man kan se, at kunstnerne har sendt billeder af sted, som skulle understøtte den danske kultur. Der er landskabsmalerier fra hele landet, der er historiske elementer og mytologi, der er middelalderfortællinger og -folkeviser, og der er billeder af Ribe, som var en vigtig by i grænsedragningen, siger hun.

Et andet symbol på det nationalistiske sind er en stor andel af mor og barn-billeder.

- Det var en symbolik, der gik igen i genforeningsplakaternes motiver. På den tid var det ret udbredt at bruge kvindefigurer som en personificering af en nation: ”Mor Danmark”. Og Sønderjylland blev set som en datter, der blev røvet af tyskerne. Der er en tematik og en symbolik, der går igen, som man kan forestille sig, at kunstnerne har tænkt på, når de skænkede billeder til kunstnergaven, siger museumsinspektøren, der har udvalgt 60 værker, der fortæller historien om kunsten og tiden, til udstillingen på Brundlund Slot.

- Det er en meget lille del af den store samling, men det er ikke alle værker, der kan udstilles. Nogle er bortkommet gennem årene, andre er udlånt, nogle værker er så store, at vi slet ikke kan få dem ind i huset. Og en del er i så dårlig stand, at vi ikke kan udstille dem. De trænger virkelig til at blive konserveret, men det kan være en temmelig bekostelig affære og det har vi ikke midler til nu. Men vi har fået et nyt magasin til dem, så vi kan gøre det næstbedste: at sørge for at de står ordentligt, siger Iben Johansen.

Udstillingen ”Givet med glad sind – kunstnergaven til Sønderjylland” kan opleves på Brundlund Slot frem til 15. marts 2020.

Julius Paulsen: En moder (1921). Et eksempel på mor og barn-motiverne, der går igen i samlingen, som et symbol på moder Danmark. Det er et særegent, spændende billede, forklarer museumsinspektør Iben Johansen, fordi det er malet med løse penselstrøg midt i realismen. Det er et sent værk i forhold til indsamlingen, så det er muligvis malet med det formål at give til Sønderjylland. Julius Paulsen hørte også til skagensmalerne, ligesom ægteparret Ancher. Foto: Museum Sønderjylland
Christine Swane: Opstilling med tulipaner og blå flaske (1919). Sigurd Swane, der var gift med Christine, var meget engageret i kunstnergave-komiteen, og mon ikke det er derfor, at hustruen har doneret et værk. Samlingen er ellers præget af, at der er meget få modernister i blandt sammenlignet med samtiden. Christine Swane er en af de kvindelige kunstnere, der for tiden har fået ny opmærksomhed. Iben Johansen forklarer, at der er ved at blive skrevet ny kunsthistorie nu, hvor kvinderne bliver genopdaget, beskrevet og sat mere pris på. Foto: Museum Sønderjylland
Michael Ancher: Portræt af fru Anna Ancher (u.årstal). Den kendte skagensmaler har portrætteret sin hustru på maleriet, som han skænkede til samlingen. - Det er et rigtig fint portræt. Det efteraber et større portræt, han har lavet af hende i fuld figur med nogenlunde samme motiv. Det er et af de værker, hvor vi kan fortælle om historier og navne, som folk genkender. Det er med til at kontekstualisere, hvor stor og omfangsrig indsamlingen har været, og hvor stor velvilje, der har været fra kunstnerne, siger Iben Johansen. Foto: Museum Sønderjylland
Niels Pedersen Mols: Ribe set fra vejen til Sønderborg (1918). Et af de typiske landskabsmalerier, som der er mange af i Kunstnergave-samlingen. Dette er endda malet ved Ribe, der var en vigtig by i grænsedragningen, og vejen til Sønderjylland er med i motivet. Så der er masser af nationale symboler i Niels Pedersen Mols maleri. Foto: Museum Sønderjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce