Annonce
Navne

Generator-Anton: Jeg er så heldig, at mit arbejde også er min hobby

Anton Bjerg er noget ved musikken - som daglig leder af spillestedet Generator i Ringkøbing og som bassist i orkestret Tambourine Men. Foto: Morten Stricker

EN GOD SØNDAG FOR MIG ER EN DAG med besøg af eller hos familie, børn og børnebørn. At lave ingenting. At læse søndagsavisen i bund.

Desuden må søndagen gerne indeholde eller afsluttes med en fodboldkamp enten på Blue Water Arena i Esbjerg eller på tv - helst med en sejr til Esbjerg.

Da jeg ofte er afsted på spillejob lørdag aften og til ud på natten, står jeg for det meste op lidt senere end til daglig. Jeg er så heldig, at mit arbejde også er min hobby, hvilket gør, at fyraftens-begrebet som sådan er lidt nedtonet.

HVIS JEG FÅR EN UDENBYS GÆST PÅ BESØG, SÅ VIL JEG HELT KLART VISE VEDKOMMENDE Generator. Men da bestemt også Ringkøbing by, havnen og vores dejlige egn med mange fine og spændende steder, som jeg bestemt mener, er værd at vise frem og måske oveni købet prale lidt af.

Der kunne også være tale om en tur rundt om fjorden med holdt forskellige steder - for eksempel Stauning Havn, et kig ud over Skjern Å-deltaet, Tipperne, Hvide Sande Havn, Søndervig, Bagges Dæmning og en tur til havet.

Jeg vil også gerne tage min gæst med en tur op ad Klitvejen nord på mod Vedersø med et kig ud over Vest Stadil Fjord - og dermed en anskueliggørelse af, hvad "åbent landskab" i bund og grund betyder.

Jeg kunne også godt finde på at invitere ind på et af vores mange gode spisesteder med vestjyske specialiteter. Vi har meget i denne forkantsdel af Danmark, som vi kan være stolte af.

MIT SENESTE BESØG I EN KIRKE VAR i april, da jeg deltog i en bisættelse i Brejning Kirke ved Spjald.

HVIS JEG BLIVER BEDT OM AT VÆLGE EN SANG PÅ EN KARAOKEBAR, SÅ SKAL DET NOK VÆRE "Drengen og hesten", der nok er bedre kendt som "Giv mig en hest mor" med Povl Dissing. Den sang har helt fra min barndom stået for mig som enestående. Det er en fantastisk måde, Dissing følsomt og med stor indlevelse kan formidle teksten på.

Min fremførelse ville helt bestemt og absolut ikke engang kunne nå hans version til sokkeholderne. Sangen findes sandsynligvis heller ikke som karaoke, så på den måde er det utopi og vel en form for en win-win-situation.

HVIS JEG UD AF DET BLÅ VINDER 50.000 KRONER TIL EN DRØMMEREJSE, så kunne jeg godt tænke mig en gang at køre på Route 66 fra Chicago til Los Angeles i USA.

Men ellers er jeg mest til oplevelser i blandt andet storbyer. Vi har været nogle gange i Berlin, som vi nok aldrig bliver færdige med. En tur i Beatles' fodspor i Liverpool med en lille afstikker til fodbold på Anfield Road endnu engang, ville heller ikke være at foragte. Vi er ikke meget til sol- og strandferie, men vil hellere holde ferier, hvor der er muligheder for at opleve historiens vingesus.

HVIS JEG KUNNE FÅ EN MIDDAGSAFTALE MED EN KUNSTNER, SÅ SKULLE DET VÆRE Paul McCartney, hvis der er absolut frit valg på alle hylder. Ham har jeg jo kendt, siden jeg var syv - han har dog aldrig kendt mig.

I NÆSTE UGE SER JEG FREM TIL at lægge sidste hånd på Generators forårsprogram.

Og så er der også forberedelser til nogle koncerter inden jul - blandt andet en julekoncert 9. december og et arrangement 16. december, hvor vi holder en god, gammeldags juletræsfest for hele familien med godteposer til børnene og dans omkring juletræet.

Desuden skal jeg spille til julefrokoster på blandt andet Bechs Hotel i Tarm og på Hotel Nørre Vinkel i Lemvig og til juleballer på Ansager Hotel og i Tim Hallen.

Annonce

Hvis jeg kunne få en middagsaftale med en kunstner, så skulle det være Paul McCartney, hvis der er absolut frit valg på alle hylder. Ham har jeg jo kendt, siden jeg var syv - han har dog aldrig kendt mig.

Anton Bjerg

ALDER: 61 år.PRIVAT: Gift med Susanne. Parret har til sammen seks børn, og barnebarn nummer otte er på vej.

PROFESSION: Daglig leder af spillestedet Generator i Ringkøbing - samt bassist og sanger i bandet Tambourine Men.

HJEMBY: Ringkøbing.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce