Annonce
Ringkøbing

Nåhhhh, hvor nuller: Genbrugspladsens skraldekillinger er blevet revet væk

På genbrugspladsen i Ringkøbing har man fået nye små - nærmere bestemt kattekillinger. Pladsen kan dog ikke beholde dem, og der har været stor interesse fra ringkøbingenserne for at få klørene i en af de små affaldskatte.

Ringkøbing: At være baggårdskat er et hundeliv, lyder det i sangen "Kattejammer rock" - men at være en skraldekilling er derimod slet ikke så værst endda.

Det virker i hvert fald til, at de tre små pelsede kræ, der lige nu huserer i affaldshallen på genbrugspladsen i Ringkøbing, nyder tilværelsen.

De kom til verden for knap syv uger siden i en skraldespand på genbrugspladsen, men bor nu i en palleramme med kabelrør, hvor de tumler rundt og leger.

Annonce
Martin Larsens opslag på Facebook gav stor interesse for at få fat i en af de små killinger. Foto: Jørgen Kirk

Dronningen af hallen

De tre killinger er resultatet af en strejfetur, som deres mor har været på. Hun har været en fast del af staben i affaldshallen, siden hun kom til verden i en blå container på genbrugspladsen for tre år siden.

- I begyndelsen var det kun Glenn, der kunne komme til hende - vi andre fik en klo, hvis vi prøvende, men nu er hun blødt op og har lært, at folk i orange tøj ikke er farlige, fortæller Martin Larsen, der arbejder på pladsen, og som sammen med kollegaen Glenn Skelmose tager sig af den firbenede medarbejder og hendes kuld.

- Vi køber kattemad og har fundet et kattetræ til hende, men hun sover, hvor hun vil, fortæller Martin Larsen.

Og der er ingen tvivl om, at kattemoren er dronningen af affaldshallen og har styr på sine orangeklædte "undersåtter".

Arbejder for føden

Det er dog ikke kun af ren fornøjelse, at kattemoren, der blot lyder navnet Kat, har fået fast residens på pladsen. Hun udfylder en meget nyttig funktion:

- Lige siden vi har fået hende, har vi ikke set en eneste rotte herinde i hallen, fortæller Martin Larsen.

Selvom en kat hjælper med at holde skadedyr fra døren, så er der dog ikke planer om at firedoble antallet af rottejægere.

- Vi er ikke et dyreinternat og kan ikke have fire katte rendende, siger kattepasseren, der også overvejer, om moren skal sterilisers, så man en anden gang undgår tre små behårede ups'ere - eller flere.

Glenn Skelmose med genbrugspladsens dronning, katten Kat. Hendes killinger flytter snart hjemmefra, men selv er hun fast inventar i affaldshallen, hvor hun holder rotter fra døren. Foto: Jørgen Kirk

Stor interesse på Facebook

Da medarbejderne ikke vil beholde killingerne, lagde Martin Larsen onsdag 11. september et opslag på Facebook-gruppen "Os i Ringkøbing", hvor han tilbød, at interesserede kunne hente dem, når de er blevet 12 uger - og det var der mange, der ville.

I opslagets kommentarfelt væltede det ind med folk, der gerne ville have en af de firbenede pelsbolde boende.

- Allerede efter en halv times tid var den første killing afsat, og efter fire timer var den sidste lovet væk. Der var endda nogen, der spurgte, om moren også skulle gives væk - men det skal hun ikke, fortæller han.

Medarbejderne på genbrugspladsen fik i øvrigt deres opgave for, da flere af de interesserede på Facebook gerne ville vide, hvilket køn killingerne havde. Så måtte Martin Larsen og kollegaerne i gang med at kønsbestemme dem.

En af genbrugspladsens kattekillinger . Foto: Jørgen Kirk

Zoologisk genbrugsplads

Kattene er imidlertid ikke de eneste dyr på genbrugspladsen. Pladsen har også et par geder, som vækker megen begejstring blandt pladsens brugere.

- Vi har også haft et par pekingænder, der gik sammen med gederne, men dem har vi ikke længere, siger Martin Larsen.

De næste fem uger er pladsen altså også hjemsted for tre legesyge killinger, der kan se frem til at få nye hjem om kort tid.

Brødtekst

Disse tre små tigre skal snart have nye hjem - men de næste fem uger bliver de boende på genbrugspladsen i Ringkøbing. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce