Ringkøbing

Gastronomi på efterskole-skemaet

Fjordvang Efterskole i Velling udvider fra skoleåret 2019/20 med de to nye linjefag boldspil og gastronomi, hvor der bliver fokuseret på bold- og madglæde fremfor eliten. Håbet er, at det kan tiltrække 20 nye elever fra næste skoleår.

Velling: Fjordvang Efterskole vil dyrke bredden fremfor eliten, og med den tanke i baghovedet præsenterer skolen fra næste skoleår et udvidet repertoire af linjefag, som går fra seks til otte.

En af de nye i valgbuffeten er faget gastronomi, der gennem finere madlavning blandt andet skal lære eleverne om sundhed, madglæde og lysten til at eksperimentere med mad, uden det ender med en kokkelinje, der skal lære eleverne at lave den mest autentiske paella eller ekstravagante croquembouche.

Den anden nye i klassen er boldspil, som vil være for de, der hygger sig med at dyrke fodbold, håndbold eller badminton uden at være på eliteniveau. Forventningerne er store til de to nye valgfag, som skal øge bredden hos Fjordvang Efterskole og dermed tiltrække flere elever.

- Vi kan se, at hos mange af de efterskoler, der byder på boldspil, skal man enten være klar til også at pakke gymnastiktasken, eller også er der ofte fokus på eliten. Så vi synes, der mangler et tilbud til de boldspilselever, der egentlig bare synes, boldspil er sjovt og hygger sig med det, siger efterskoleforstander Jacob Jørgensen.

Går mod strømmen

De nye linjefag er sat i søen for at få flere elever til at søge mod Vestjylland og Velling, når efterskoleåret skal startes.

Derfor søger man hos Fjordvang Efterskole væk fra den specialisering, der er fremtrædende hos flere efterskoler, særligt indenfor sport.

I stedet vil man dyrke bredden, mangfoldigheden og samværet, lyder det.

- Vi har i mange år været en ret bred efterskole, og vi kan se, at det er vi færre, der bliver. Så rent marketingsmæssigt giver det god mening for os at dyrke bredden. Derfor udvider vi antallet af linjefag, så vi bliver endnu bredere, siger forstanderen.

I år er der 80 elever på efterskolen, men der er plads til 20 flere. Selvom der er budgetteret med de ledige pladser på skolen, vil Jacob Jørgensen selvsagt helst have de sidste værelser besat af unge mennesker, og det håber han på, at det nye tiltag vil være medvirkende til.

- Det her er et træk for at være på forkant med udviklingen. Vi kæmper hårdt for at få de elever, som vi gerne vil have. Det får vi sådan set også, men vi kan mærke, at vi skal kæmpe lidt mere for det, siger han og forklarer, at han håber på at kunne byde velkommen til 20 elever næste år

- Bliver vi mere end det, er det bare godt. Vi kan godt gøre plads til flere elever, siger han.

De nye linjefag vil være tilgængelige fra skoleåret 2019 for både 9. og 10. klasse.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing For abonnenter

Planen var at blive elektriker - men nu er planterne blevet et livsværk

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce