Ringkøbing

Gang i salget: Legetøjslopper giver læring

Brødrene Alexander og Rasmus solgte ud af deres legetøj på loppemarkedet i Ringkøbing, og det var med stor succes. Foto: Mads Dalegaard
Med 175 private stande på lørdagens loppemarked i Ringkøbing var der blevet ryddet grundigt op på legeværelser og pulterrum. Noget blev solgt, noget gjorde ikke. Men det var en hyggelig dag.

RINGKØBING: Der er ikke helt enighed om i hvilken lomme, pengene skal ende, men penge kom der, da brødrene Alexander og Rasmus Jul Kaae Kristoffersen solgte ud af deres legetøj på lørdagens loppemarked i ROFI-Centret.

- Vi sælger det, fordi vores mor synes, at der er fyldt op med ting, som vi aldrig bruger, fortæller Alexander på 12 år, der har brugt de seneste dage sammen med sin 16-årige bror på at samle LEGO-klodser til figurer og bygninger, der gør sig godt på loppebordet sammen med Playmobil, Duplo og lignende.

Og det klinger i kassen. Mindre end halvanden time efter åbningen er der solgt for over 500 kroner.

- Mor synes, at pengene skal gå til vores sommerferie, fortæller Rasmus, mens Alexander tænker, at det kunne være rart med lidt lommepenge i stedet for.

Camilla og Jakob Pedersen havde ryddet op på deres store pulterrum i håb om, at nogen kunne genbruge blandt andet børnetøjet. Samtidig fik de en hyggelig dag sammen. Foto: Mads Dalegaard

Styr på legesagerne

Sagen er endnu ikke afgjort, afslører Jette Kaae Kristoffersen med et smil. Hun holder sig lidt i baggrunden og lader drengene klare ærterne selv. For de gør det så godt. På telefonen har de lavet en liste over ting til salg med en mulig pris, og på en anden liste bliver der ført regnskab over det solgte.

- De er gået op i det med liv og sjæl, og de lærer en masse. De snakker selv priser med folk og er gode til at vise andre børn, hvad legetøjet kan, så det bliver mere spændende at købe, forklarer hun, mens sønnerne har kunder.

- Og så er det jo bare en rigtig hyggelig måde at være sammen på, tilføjer Jette Kaae Kristoffersen

Kaffe og sludder

I den anden ende af hallen er det et forældrepar, der nyder dagen. Mens bedsteforældrene passer de små, er der tid til voksensnak og røverhistorier indimellem kunderne, der spørger til priser på bælter, pynteting og børnetøj og alt det andet, som parret Jakob og Camilla Pedersen fra Tim har fragtet med på loppemarked.

- Vi har et hus med 120 kvadratmeter pulterrum, og nu skulle der gøres forårsrent, fortæller Jakob Pedersen med et grin.

Camilla Pedersen har været på arbejde hele natten på Hotel Fjordgården, men kan sagtens holde sig vågen, fordi det er så hyggeligt at stå og snakke med sin mand, kunderne og alle de andre, hun kender, som også har en stand på loppemarkedet.

- Jeg har en kollega og to veninder, der også er her og Jakobs kusine står lige derover, siger hun og peger på den næste række af stande i hallen.

Familien forberedte standen allerede fredag aften, hvor børnene var med, og fra morgenstunden lørdag før markedet åbnede, var der tid til kaffe med de andre loppesælgere.

Loppemarkedet var i øvrigt udelukkende for private sælgere.

ROFI-Centrets parkeringspladser stod ikke ledige i mange minutter ad gangen, mens loppemarkedet var i gang. For der kom hele tiden nye, der skulle se på den mange forskellige slags lopper, der var på de 175 private stande. Foto: Mads Dalegaard
0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Et Æ, et Ø og et Å: Rafaellas tatovering vil minde hende om en skøn tid i Vestjylland

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper