Sport

Gammel kending bliver ny cheftræner i KIF Kolding

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ny cheftræner for håndboldklubben KIF bliver Ulf Sivertsson, der tidligere har stået i spidsen for holdet.

Fem gange har Ulf Sivertsson været med til at vinde DM-guld som træner for KIF Kolding.

Nu indtager svenskeren igen cheftrænersædet i den traditionsrige håndboldklub fra den kommende sæson og to år frem.

Det skriver KIF Kolding på sin hjemmeside.

Sivertsson stod i spidsen for Kolding-holdet fra 2001 til 2008 og var assisterende træner i 2009, og foruden de mange DM-guldmedaljer har han også vundet fire pokaltitler med klubben i ti finaler.

- Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Kolding og KIF. I Kolding har jeg haft mine otte bedste år som træner med masser af gode oplevelser.

- KIF er klubben i mit hjerte, og jeg skal sammen med holdet og ledelsen gøre alt for, at KIF kommer tilbage til toppen af dansk håndbold igen, siger Sivertsson til hjemmesiden.

Både sportsligt og økonomisk har klubben haft noget af en nedtur i den seneste sæson.

Det var kun med nød og næppe, at klubben overlevede endnu en sæson i den bedste danske række, efter at holdet måtte ud i en tredje og afgørende kamp mod TM Tønder fra 1. division om pladsen i ligaen.

Derfor håber direktør Christian Phillip, at Sivertsson er manden, der kan få klubben tilbage på fode.

- Ulf er en kapacitet, der atter kan hjælpe KIF Kolding støt og sikkert tilbage mod toppen af dansk håndbold. Ambitionerne er høje både sportsligt og kommercielt, siger han til hjemmesiden.

KIF har spillet i ligaen siden 1984, hvor klubben første gang kom op i det fornemme selskab.

Siden har holdet vundet 14 mesterskaber, og det er flere end nogen anden klub i dansk håndbold. Holdet vandt senest mesterskabet i 2015, da klubben hed KIF Kolding København.

KIF Kolding fyrede i starten af året Lars Frederiksen som træner efter utilfredshed fra spillertruppen. Siden har assistenttræner Lars Rasmussen været midlertidig cheftræner.

Lars Rasmussen har et år tilbage af sin kontrakt og skal sammen med den nye cheftræner se på, hvordan den nye trænerkonstellation skal se ud.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Tophistorier

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce