Annonce
Ringkøbing-Skjern

Gamle Dage Ekstra: Julefest når lyset vendte tilbage

”Glade Jul” af Viggo Johansen 1891. Arkivfoto
Danske jul er en sammensat størrelse: Juletræet er således fra Tyskland og Santa Claus fra Amerika, julebukken og gløkken fra Sverige, misteltenen fra England og mandelen i risalamanden fra Frankrig.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Den danske jul er en sammensat størrelse. Hedenske solhvervsskikke blandet med kristne elementer og udefra kommende traditioner. Juletræet er således fra Tyskland og Santa Claus fra Amerika, julebukken og gløkken fra Sverige, misteltenen fra England og mandelen i risalamanden fra Frankrig.

I det følgende gengives dele af en artikel, som Hans Ellekilde, arkivar i Dansk Folkemindesamling, skrev i Dagbladet juleaftensdag den 24. december 1925:

”Julen er en fest, som her i Norden er langt ældre end kristendommen. Den går i det mindste tilbage til bronzealderen. Men det er nok ikke forkert at antage, at vi her i Danmark har holdt jul, så længe vi har kendt sæd og høst. Det vil sige så langt tilbage, som til stendyssernes og jættestuernes tid”.

I hedensk tid faldt den gamle nordiske jul på et noget senere tidspunkt, end den nuværende kristne jul, nemlig midvinternatten den 14. januar.

Gåsen har været hovedret på julebordet siden middelalderen. Arkivfoto

Den oprindelige baggrund for den gamle nordiske jul var ganske givet glæden over solens tilbagevenden og lysets sejr. I dag ved vi, hvornår solhverv indtræder, men vore hedenske forfædre ejede ikke den samme tryghed. De ængstedes for, at solen skulle blive overvældet af mørket og bukke under. Så først når kendetegnene på solens tilbagevenden var sikre, gjorde man klar til fest.

Da kristendommen kom til Norden for omkring 1000 år siden, blev julefesten flyttet til den 25. december. De gamle hedenske skikke og forestillinger blev overført til den nye kristne jul, som så blev fejret med samme glæde og jubel som den gamle hedenske jul. Nu skålede man for kristendommen - Guds skål, Kristi skål, Vor Frues skål, osv., osv. Ved at drikke jul på denne vis, regnede man med at kunne sikre ”år i fred”, som det hed.

Og nissen flyttede med. Vi kender jo alle fortællingen om, at nissen i den gode gamle danske bondegård får serveret julegrøden med en stor smørklump ude i stalden eller på loftet i loen. En skik, som går tilbage til stendyssernes og jættestuernes tid, da julegrøden var højtidens fest-måltid i de fleste hjem.

Gåsestegen blev kom først til ære og værdighed som julens fest-ret i middelalderen. I en vise om Valdemar den Store og Tovelil fortælles det, at Tovelil blev spærret inde i en overophedet badstue af den onde Dronning Sofie og stegt ihjel. Det hedder bl.a.: De hente Tovelille af  Badstuen ud, da var hun som gåsen, de stegte om jul…

Juletræet hører til de yngre juleskikke. Arkivfoto

Rimeligvis er julegåsen en skik, som er overført fra Mortensaften og oprindelig kommet fra Tyskland. Lige så gammel som julegåsen - om ikke ældre - er middagsretter af svinekød, som f.eks. skinke og sylte.

Af julens mangfoldige skikke bør man også nævne juletræet og julegaverne, som ikke mindst er populære hos børnene.

I virkeligheden er der to meget forskellige slags julegaver - de i forretninger købte gaver til familie, slægt og venner, samt de i hjemmet fremstillede madvarer, der gives til egnens fattige. De førstnævnte gaver er en forholdsvis ny skik, mens gaverne til de fattige har været en del af julen helt tilbage til den hedenske tid.

Juletræet, som er en fasttømret del af den danske jul, hører til de yngste jule-skikke, idet det kun er godt 100 år siden, de første juletræer kunne ses i danske stuer. De blev indført af tyske familier, vist nok i årene 1806-07. Der var tale om et grantræ, pyntet med papirroser, æbler og sukkerting. Julelys nævnes ikke.

Lige som julegåsen stammer fra mortensgåsen, stammer skikken med juletræet sikkert fra majbøgen - det grønne træ, som tidligt forår blev hentet i skoven og opstillet i landsbyen som vidnesbyrd og den længselsfuldt ventede sommertid.

Smukkere næsten end vort strålende juletræ, er det svenske juletræ ude på den åbne gårdsplads med neg, hvor gråspurvene kan holde julegilde i vinterens kulde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Fremtiden smedes i laboratoriet på Innovest: Industri 4.0 skal løfte Ringkøbing-Skjerns virksomheder

Annonce