Annonce
Ringkøbing-Skjern

Gamle Dage Ekstra: Den gang julen altid var hvid…

Det er 10 år siden, vi sidst havde sne juleaften, viser en opgørelse fra DMI. Vi har altså ikke haft en hvid jul siden 2010. Her havde vi også temperaturer ned til tocifrede minusgrader, og sneen var faldet over en længere periode op til jul. Lidt ligesom det gjorde året før. I 2009 faldt sneen nemlig også inden juleaftensdag, da hele 99,3 procent af landet oplevede en hvid jul. Og ellers skal vi længere tilbage i tiden for at finde et år med en landsdækkende hvid jul. - Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end 0,5 cm. Foto: Ritzau/Scanpix
Det er 10 år siden, vi sidst havde sne juleaften, viser en opgørelse fra DMI.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: ”Da jeg var barn, var julen altid hvid”. Det er en påstand, som de fleste voksne gerne skriver under på. Og det er da også den kendsgerning, som er udgangspunkt for denne artikel, skrevet af chefredaktør Ejvin Bjørnkjær, Den Liberale Presse, for 25 år siden.

Hvid jul i Gammelsogn på Holmsland. Arkivfoto.

”Da jeg var barn, vågnede vi op juleaftensdags morgen og lå der, under den varme dyne, og følte velværen trænge igennem os. - I aften er det juleaften! tænkte vi og sprang ud af sengen, for hen til vinduet, trak rullegardinet op. Og dér - bag isblomsterne, for den gang var der altid isblomster på ruderne - dér så vi op mod en klar, ren, gråtung himmel.

Og vi vidste det: - Det bliver hvid jul!

Og ganske rigtigt. I de første eftermiddagstimer begyndte store, bløde snefnug at dale ned fra skyerne; først lidt spredt, men snart i en vrimmel. Og når aftenen nærmede sig, var husene og træerne - ja, hele landskabet - dækket af tykke hvide puder. I en skønhed så eventyrlig, at vi ikke længere kunne være i tvivl:

Julen var kommet!

Og i kane med knirkende meder kørte vi til kirken. Og når vi vendte hjem, var vor mor klar med gåsen og anden og flæskestegen og rødkålen og de brunede kartofler. ”For kvinderne må undvære den åndelige føde denne aften, men Herren tilgiver det nok”, sagde hun. ”For Vorherre ved godt, hvor vigtigt det er, at anden er sprød, og sovsen ikke klumper, når vi fejrer, at hans søn blev født”.

Og bagefter. Træet med de strålende lys, som vore øjne strålede om kap med.

Gaverne lå under træet, og vi vidste, at når far sagde: ”Så er turen kommet til ”Højt fra træets grønne top!”, ja, så var tiden inde, den pinefulde spænding kunne udløses.

Og ved midnat gik vi alle sammen udenfor, hvor vi under den frostklare himmel udpegede Bethlehems-stjernen, som hang derude for enden af Mælkevejen og sendte sit strålende skær ned over sneens lysende tæppe.

Se sådan var julen i min barndom! Jul efter jul. Og den var altid hvid.

Det fremgår af denne lille oversigt, at Danmark har haft landsdækkende hvid jul ni gange siden 1900.

Men det var, da jeg var barn. Siden blev jeg voksen og fik børn selv. Og det blev aldrig det samme!

År efter år har jeg set frem til at vise mine børn en ægte, gammeldags, hvid dansk jul - som dem i barndom hjemme på landet.

Men skuffet og deprimeret er jeg vågnet op til en ny, sjasket, forkølet og snusket regnvejrsdag. Har kigget ud af de pjaskvåde ruder på et landskab af klam fugtighed - og på en julehimmel, som var et trøstesløst gråt skydække, uden antydning af noget, man med lidt god vilje kunne udpege som blot et beskedent genskær af stjernen over Bethlehem.

”Jamen, hvad er der dog sket med den gode, gamle jul?” tænker man så. ”Hvorfor skulle mine børn ikke opleve min barndoms romantiske, snedækkede julestemning?”.

Og bedst, som jeg går og tænker over alle disse tunge, mørke, triste tanker, så sukker min datter, som nu er en voksen kvinde med indtil flere børn: ”Ih, far, jeg vil sådan ønske, at vi får hvid jul”.

”Jamen, det gør vi ikke”, vrisser jeg irriteret. ”Det ved du godt. Hvid jul laves ikke mere. Det er for dyrt for det kommunale vejbudget!”.

”Næh, det er sikkert rigtigt”, siger hun modfaldent. ”Men hvor ville jeg ønske, at mine børn kunne få lov til at opleve en rigtig gammeldags hvid jul, bare en enkelt gang, mens de er små”.

”I de første eftermiddagstimer juleaftensdag begyndte store, bløde snefnug at dale ned fra skyerne; først lidt spredt, men snart i en vrimmel. Og når aftenen nærmede sig, var husene og træerne - ja, hele landskabet - dækket af tykke hvide puder. I en skønhed så eventyrlig, at vi ikke længere kunne være i tvivl: Julen var kommet!”. Arkivfoto.

”Hvad ved du egentlig om det?”, spørger jeg. ”Der har da ikke været en hvid jul, siden jeg var barn”.

Hun stirrer forbavset på mig og siger: ”Sikke noget sludder. Kan du ikke huske, at da jeg var barn! Da havde vi altid hvid jul…”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Pfizer skruer ned for leverancer: Heunicke ser med stor alvor på situationen

Annonce