Danmark

Gamle biler og kød hver dag: Alex og Vera vil sænke deres CO2-udledning for børnenes skyld

Vera og Alex Haurands (t.v.) vinduer er slidte, men Energitjenestens rådgiver Niels Hørby Jørgensen (t.h.) mener godt, de kan holde nogle år endnu. Foto: Sugi Thiru
Alex Haurand og hans kone Vera vil gerne nedsætte deres CO2-udledning, men de ved ikke, hvor de skal begynde. Familien har to gamle biler, utætte vinduer, et naturgasfyr og spiser kød hver dag.

Klimadebatten har aldrig før fyldt så meget i en valgkamp, som den gør i denne. I dag vil debatten formentlig nå et foreløbigt højdepunkt, når den 16-årige svenske skolepige Gretha Thunberg, der på kort tid er blevet et af klimabevægelsens største ikoner, for første gang taler klimaets sag i Danmark ved Folkets Klimamarch, der finder sted i 12 danske byer.

Men det er ikke kun blandt skolebørn og unge, klimaet er rykket højere op i bekymringsrækkerne. Folketingets partier taler om grøn omstilling som aldrig før, og almindelige danskere er begyndt at spekulere i, hvad de selv kan gøre for at sænke CO2-udslippet.

Men det er ikke nemt, når ønsket om klimavenlighed skal realiseres i dagligdagen.

150 kilometer fra Christiansborg mellem de opdyrkede marker ved Hundslev på Fyn bor Alex og Vera Haurand i et stort familiehus fra 1800-tallet. I parrets indkørsel holder to gamle, lortebiler. Det er i hvert fald, hvad parret selv kalder den gamle, mørkegrå Citroen C5 og den endnu ældre røde Toyota Yaris.

I familien Haurands ekstra fryser ligger resterne fra en kvart ko. I køleskabet er der hakket svinekød og kylling i de firkantede pakker fra Rema. Alex og Vera Haurand og deres to plejebørn spiser kød hver dag, de har et højt elforbrug, og deres over 200 kvadratmeter store familiehus er sparsomt isoleret.

Energitjenesten hjælper Vera og Alex Haurand med at kortlægge familiens CO2-regnskab giver tips til, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Foto: Sugi Thiru

Afhængige af to biler

Familien Haurand er med dens fire familiemedlemmer gennemsnitlig på forbruget af el, varme og brændstof til biler. Familien udleder samlet 10 ton CO2 årligt på de poster, heraf er 6,5 tons fra el og varme. Ud over udledningen fra energiforbruget kommer blandt andet forbruget i det offentlige, der per dansker svarer til 6 ton CO2 årligt, flyrejser, køb af ting og sager og madforbrug. I alt løber det for den gennemsnitlige dansker op i en udledning på 17 ton CO2 årligt.

Men Alex og Vera Haurand ønsker ikke at være gennemsnitlige på klimafronten. De drømmer om at udskifte en af deres biler med en hybridbil, de vil gerne have isoleret deres hus bedre, og de vil i det hele taget gerne nedbringe deres CO2-aftryk.

- Vi vil gerne efterlade en klode til vores børn og sørge for, efterkommende generationer også har en planet at være på. Vi vil generelt gerne tage vare på ting og lade være med at svine. CO2 er jo noget svineri, siger Alex Haurand.

Men familien har også en hverdag og en økonomi, der skal hænge sammen.

- Før vi fik plejebørn undlod vi at spise kød de fleste dage. Men børnene er glade for kød, så vi får det hver dag. Vi er også afhængige af at have to biler, fordi jeg skal kunne køre rundt i hele landet i forbindelse med mit arbejde, og Vera skal kunne hente vores plejebørn i skole og børnehave. Der er ingen offentlig transport herude, siger Alex Haurand.

Bilerne har mange kilometer på bagen

Familiens biler er begge over 10 år gamle. Den mørkegrå Citroen C5 har kørt over 200.000 kilometer. Den lille røde Toyota Yaris har kørt over 250.000 kilometer. Inden for det næste år vil familien udskifte den ene bil med en bil, der er mere miljørigtig end deres nuværende, som kører mellem 14 og 15 kilometer per liter. Udfordringen er, at en el- eller hybridbil, som de drømmer om, koster over 200.000 kroner fra ny.

- Derfor bliver vi nok nødt til at købe en anden brugt bil, som vi kan have i nogle år, indtil elbilerne forhåbentlig er fritaget for afgifter, og teknologien er blevet bedre og billigere, siger Alex Haurand.

Et alternativ er, at den nuværende flextrafikordning i området bliver udvidet, så parret kan nøjes med at bestille en bil en halv time forinden i stedet for to timer før. I så fald vil familien kunne nøjes med en af sine to biler. Selv om familien grundet bilproblematikken ikke kan nå helt i mål med ønsket om at blive klimavenlig, vil Alex og Vera sætte ind, hvor de kan. I første omgang med klimavenlige forbedringer af huset.

Energitjenesten hjælper Vera og Alex Haurand med at kortlægge familiens CO2-regnskab giver tips til, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Foto: Sugi Thiru

Skift til biogas giver størst gevinst

For at få hjælp til at vurdere, hvor de får størst CO2-reduktion for pengene, har familien fået Energitjenesten til at komme på besøg denne eftermiddag. Første stop på turen rundt om huset er vinduerne, som Alex og Vera Haurand selv har overvejet at udskifte. De er slidte, og nye energiruder vil kunne isolere dobbelt så godt. Men en sådan udskiftning vil ifølge rådgiveren fra Energitjenesten, Niels Hørby Jørgensen, koste omkring 50.000 kroner og blot spare klimaet for 0,33 ton CO2 årligt.

Hvis parret i stedet skifter opvarmningskilde fra naturgas til biogas, vil det ifølge Energitjenesten spare klimaet for 4 ton CO2 årligt. Et sådant skift vil øge parrets udgifter med 150 kroner om måneden.

- 150 kroner er igenting for husejere som os. Jeg er lidt overrasket over, det er så let at skære så meget ned på vores forbug. Vi skifter til grøn el, den gamle fryser er røget ud, og vi får intelligente elmålere op efter energitjekket, men det er i høj grad skiftet til biogas, der sænker vores udledning af CO2 for alvor, siger Alex Haurand.

Energitjenesten hjælper Vera og Alex Haurand med at kortlægge familiens CO2-regnskab giver tips til, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Foto: Sugi Thiru

Vil klimakompensere for flyture

Det er særligt på energiområdet, familien Haurand ser de bedste muligheder for at sænke dens CO2-udledning. Parret har nemlig ikke planer om at ændre familiens forbrug af kød, og der er ikke meget at hente på den ene flytur familien tager på i gennemsnit hvert andet år.

- Vi flyver næsten ikke, så det kommer vi ikke til at træffe valg ud fra. Men vi vil tilkøbe skov, når vi gør det, og klimakompensere på den måde, siger Alex Haurand.

FN’s klimapanel IPCC vurderer, at vi på globalt plan skal helt ned på en udledning på 2 til 3 ton CO2 per person om året, hvis den globale temperatur ikke skal stige mere end 2 grader inden 2050. Ifølge den grønne tænketank Concito udleder hver dansker i gennemsnit 19 ton CO2 om året.

Alex og særligt Vera Haurand vil gerne have renoveret det ene badeværelse i huset. Både fordi det er af ældre dato, men også fordi hun gerne vil have installeret et spabad. Ifølge rådgiveren er der dog ingen nævneværdig klimagevinst at hente ved en renovering af parrets badeværelse, selvom det vil medføre bedre gulvisolering og nye vandrør. Foto: Sugi Thiru
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce