Annonce
Kultur

Gå agooork i Booork: Hør hyldestsangen til den jubilerende Bork Festival

Madam Blå & Pop-Rockerne hylder hjemegnens festival med en sang. PR-billede
Partybandet Madam Blå & Poprockerne har spillet 30 gange på Bork Festival. Nu tiljubler de festivalen med en fødselsdagssang.

BORK: ”Åh uh åh, Festival i Booork, åh uh åhåh, vi går helt agooork. ”

Sådan begynder Madam Blå & Poprockerne deres fødselsdagssang til Bork Festival. I år runder egnens største festival 40 år. Hvor andre gæster sandsynligvis tyr til de klassiske jubilæumsgaver som en god æske chokolade eller to flasker rødvin, går partybandet hellere en anden vej.

Det er der nu kommet en hyldestsang ud af.

Bandet har hjemme i Kvong, blot 15 kilometer fra festivalpladsen. De har spillet på festivalpladsen 30 gange fordelt på 15 år, og oven i kommer så koncerterne til festivalens medhjælperfester.

- Vi er blevet sådan lidt et husorkester, siger guitarist Ib Frederiksen.

Han har skrevet tekst og musik til hyldestsangen ”Festival i Bork”, og så synger han også en tungevrider af et vers:

”Fætter Finn fik sig fem friske fadøl. Frække Fie frister festens flotte fyr.”

Faktisk er den tekstbid så tilpas svær, at Ib Frederiksen stadig øver sig, inden bandet onsdag skal spille sangen på festivalen.

Annonce

”Åh, uh, åh”

Ellers har han gjort meget for at gøre sangen til en syng-med-sang. ”Åh, uh, åh” fylder derfor en god portion af de tre minutter og to sekunder. ”Åh, uh, åh” er nemlig nemt at huske, om man så er i et festivaltelt eller på et fodboldstadion, mener han:

- Det kan vi allesammen synge med på, siger Ib Frederiksen.

På den måde håber han at lokke festivaldeltagernes indre sangfugle frem. Og ellers har bandets fem medlemmer nogle tricks i ærmet. Derfor kan vi nok godt forvente, at 5-10 tilskuere bliver hevet op på scenen for at skråle med.

Når bandet ikke hylder Bork Festival, spiller de en kavalkade med hits fra ABBA, Thomas Helmig, Dodo & The Dodos og lignende. Det gør de 60 steder på et år, så når Bork Festival får sangen ”Festival i Bork,” er det også udtryk for, stedet er noget helt specielt for bandet.

- Det bliver en fest på flere måder. Det er en fest at være på scenen, at se dem, der fester til os, og det er så sandelig også en fornøjelse at møde de frivillige, der sørger for alt det praktiske. Vi er utroligt glade for at komme derude, siger Ib Frederiksen.

Hør sangen herunder:

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce