Sport

Fyret DBU-direktør: Jeg havde et fint forhold til Øland

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der var intet personligt mellem Claus Bretton-Meyer og Mads Øland i konflikt mellem DBU og Spillerforeningen.

Landsholdskonflikterne i dansk fodbold på både dame- og herresiden i 2017 og 2018 var genstand for massiv opmærksomhed.

På den ene side stod Dansk Boldspil-Union (DBU), mens spillerne repræsenteret af Spillerforeningen stod på den anden side.

Parternes retorik i medierne indikerede, at der var tale om et hadsk personopgør mellem DBU-direktør Claus Bretton-Meyer og Spillerforeningens administrerende direktør, Mads Øland. Men sådan hang det ikke sammen.

Det siger Claus Bretton-Meyer i et længere interview med B.T., hvor han taler ud om sine næsten fem år som administrerende direktør i DBU, inden han blev fyret 18. december sidste år.

- Jeg har altid oplevet, at der har været et professionelt miljø mellem de to parter. Professionelt, fordi vi var enige om, at der var nogle ting, vi var enige om, og andre ting, vi var uenige om.

- Der er nogle medier, der har fremstillet det, som om Mads og jeg hadede hinanden. Det er simpelthen så morsomt, og det har Mads og jeg da også tit siddet sammen og grinet ad. Jeg oplevede det som et udtryk for en skarpvinkling, som var morsom.

- Jeg har i min professionelle karriere aldrig haft det sådan, at man ikke kunne lide eller hadede nogle folk. Det er en sjov fremstilling. Jeg forstår godt dynamikken bag det. Men sådan har det aldrig været, siger Bretton-Meyer til B.T.

Samlet set betegner han sine fem år i spidsen for DBU som en succes. Unionens økonomi blev vendt, landsholdsfodbolden blev løftet, og rammerne for kvindefodbold blev forbedret, hæfter han sig blandt andet ved.

I interviewet fortæller han også, at fyringen i DBU ikke kom bag på ham. Han betragtede det som naturligt, at DBU's bestyrelse ville gå i en ny retning.

/ritzau/

BT-interview med Claus Bretton-Meyer
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce