Annonce
Erhverv

Fyret Danske Bank-direktør forlader realkredit-bestyrelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fyring af topchef i Danske Bank betyder også, at Realkredit Danmark skal have ny bestyrelsesformand.

Den fyrede Danske Bank-direktør Jesper Nielsen mister også sin post som bestyrelsesformand for et af Danmarks største realkreditinstitutter Realkredit Danmark, der er en del af Danske Bank-koncernen.

Jesper Nielsen har været en central skikkelse i Danske Bank hele vejen gennem stormvejret i forbindelse med bankens hvidvasksag. Han blev konstitueret som administrerende direktør, da Thomas Borgen stoppede.

Imens han styrede butikken forsøgte bestyrelsen først at ansætte direktør for formuepleje Jacob Aarup-Andersen som topchef. Han blev dog afvist af Finanstilsynet. Siden fandt banken hollænderen Chris Vogelzang.

Til gengæld får Jacob Aarup-Andersen lov at erstatte Jesper Nielsen som bestyrelsesformand for Realkredit Danmark. Han er blevet konstitueret som bestyrelsesformand efter Jesper Nielsen, der træder helt ud af bestyrelsen.

Jesper Nielsen mistede sit job i Danske Bank i slutningen af juni som følge af bankens såkaldte gebyrsag.

Sagen drejer sig om produktet Flexinvest Fri, hvor kunderne mod gebyr overlader investeringsfolk i Danske Bank ansvaret for at få pengene til at yngle.

Gebyrerne blev i 2017 imidlertid sat så højt, at prisen ikke flugtede med, hvad kunderne kunne forvente i afkast. Banken forventede ganske enkelt, at kunderne ville tabe penge på det, der skulle være opsparing.

50-årige Jesper Nielsen var en af de ansvarlige for Danske Banks aktiviteter i Danmark, da gebyrerne blev hævet.

Det kunne han ikke overleve, mente bankens bestyrelse, der fyrede "firmaets mand".

Realkredit Danmark har siden 2001 været en del af Danske Bank-koncernen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce