Danmark

Fynsk producent får grønt lys: Dansk cannabis på vej på hylderne

De mange kvadratmeter drivhus hos Spectrum Cannabis kan snart give plads til en egentlig produktion af hampplanter og efterfølgende forarbejdning med henblik på at sælge medicinsk cannabis. Hidtil er planterne blevet destrueret. Arkivfoto: Michael Bager
Som den første danske cannabis-producent må Spectrum Cannabis nord for Odense nu producere medicinske cannabis-produkter. I første omgang i en forsøgsordning, hvor produkterne kan nå forbrugerne i september - og senere på året venter direktøren at i gang med en fuldskala produktion.

Hidtil har de produceret og destrueret de grønne hampplanter, men nu har cannabisproducenten Spectrum Cannabis nord for Odense fået grønt lys til at sætte cannabisproduktionen i gang med henblik på salg.

Det er om den første virksomhed herhjemme, hvor en håndfuld virksomheder hidtil kun har haft lov til at importere og videreformidle cannabisprodukter.

- Vi har nået en milepæl efter halvandet års arbejde. Det er virkelig en stor dag for os og for danskerne, som snart kan tage danskproduceret cannabis i brug, siger direktør i Spectrum Cannabis, Morten Snede.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der har godkendt produktionen i det 23.000 kvadratmeter store væksthus, som tidligere husede gartneriet Nældebakken lidt nord for Odense. Fremover bliver de mange kvadratmeter grobund for tusindvis af cannabisplanter til en produktion af op mod 13 ton medicinsk cannabis årligt, som det danske selskab Spectrum Cannabis med canadiske investorer - Canopy Growth Corporation - i ryggen, investerer 200 millioner kroner i.

Nu har de ansatte efter næsten halvandet års gentagne test og øvelser fået grønt lys til at anvende planterne i en egentlig produktion.

- Nu er vi gået fra udvikling til en forsøgsordning, som betyder, at vi forventer at have cannabis-produkter klar til markedet i september måned, siger Morten Snede.

Fynsk hamp

Spectrum Cannabis har filialer i hele verden og er et datterselskab af verdens største medicinske cannabisproducent, Canopy Growth Corporation, der har hovedkontor i Canada.

Spectrum Cannabis Danmark har hovedkontor på havnen i Odense og produktions- og dyrkningsfaciliteter nord for Odense.

Der er investeret 200 millioner kroner i produktionen på Fyn, hvor virksomheden nu som den første i Danmark kan starte en egentlig produktion - i en forsøgsordning - af medicinsk cannabis med henblik på salg. Før produkterne kan sælges skal de også godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

Spectrum Cannabis har 60 ansatte og venter at ansætte yderligere mindst 40.

24 fik tilladelse

Den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis trådte i kraft 1. januar 2018. Siden fik 24 producenter en dyrkningstilladelse under en udviklingsordning, hvor den cannabis, der dyrkes, skal destrueres og altså ikke må sælges.

Med dagens godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen træder Spectrum Cannabis som de første ind i næste fase, hvor cannabisblomsterne må dyrkes og videreforarbejdes til medicinske produkter med henblik på salg i Danmark såvel som til eksport. Nu skal Spectrum Cannabis over den næste periode bevise, at de kan producere produkter, der lever op til Lægemiddelstyrelsens krav.

- I næsten et år har vi øvet os på at producere cannabisplanter af ensartet, høj kvalitet, som vi så har destrueret. Nu kan vi endelig gå i gang med at videreforarbejde cannabisplantens blomster og producere medicinsk cannabis til danskerne og til eksport, siger Morten Snede og tilføjer, at de færdige produkter også skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, inden de må komme i handlen:

- Nu begynder vi at sætte de stiklinger, der skal ende som medicinsk cannabis, og hvis alt udvikler sig, som vi tror og håber på, kan vi have produkter klar til de danske patienter i løbet af efteråret.

Med den nye tilladelse, som faldt på plads først i denne uge, er der åbnet op for egentlig produktion. I første omgang i en forsøgsperiode, hvor produkterne dog også rammer markedet, og allerede senere på året forventer Morten Snede, at Spectrum Cannabis kan fylde endnu flere hampplanter ind i de mange kvadratmeter drivhuse - som skal huse op til 6000 hampplanter i produktionen.

- Om seks uger vil der være fyldt i drivhusene, men den egentlige fuldskala-produktion kan vi først starte i september eller oktober, og det er selvfølgelig også afhængigt af, hvordan markedet tager imod vores produkter, siger direktøren.

I dag har Spectrum Cannabis 60 ansatte, men med den nye tilladelse forventer Snede, at der skal ansættes yderligere medarbejdere i virksomheden, som regner med at nå 100 ansatte, når der sættes gang i fuldskala-produktionen.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce