Annonce
Erhverv

Fynsk millioninvestering styrker dansk robotklynge

Adm. direktør Thomas Visti, til højre, har en fortid i UR, men er i dag adm. direktør i Mobile Industrial Robots. I midten erhvervsminister Simon Kollerup (S). Foto: Nils Svalebøg
De to robotfyrtårne Mobile Industrial Robots og Universal Robots bygger fælles hovedkvarter i Odense til 250 millioner kroner, som understreger Danmarks position på et hårdt globalt robotmarked.

Robotter: De to robotvirksomheder Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MIR) annoncerede tirsdag på et stort pressemøde i Odense, at de flytter virksomhederne sammen på fælles adresse og investerer en kvart milliard kroner.

Det blev offentliggjort på et pressemøde i UR's hovedkvarter i den sydlige del af Odense, hvor bl.a. erhvervsminister Simon Kollerup (S) og Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) deltog sammen med rektor Henrik Dam fra SDU, hvor stifterne af både UR og MIR har studeret.

Netop politikerne bør gøre mere for at sikre de bedst mulige ramme vilkår for de danske virksomheder, som ofte kæmper en ulige kamp på den globale robotscene, lyder det fra den ene af de to direktører på Fyn.

- Politikerne skal være opmærksomme på, at vi konkurrerer på ulige vilkår på den globale bane, hvor mange af vores konkurrenter har bedre rammevilkår og bliver direkte promoveret af sine politikere og myndighederne. Kina er selvfølgelig det mest ekstreme tilfælde, men man kan roligt sige, at vi i Danmark ligger helt i den anden ende af spektret Det til trods vælger vi altså at investere, fordi vi tror på, at Odense og Danmark er centrum for udviklingen af kollaborative robotter, siger adm. direktør i Universal Robots, Jürgen von Hollen.

De to virksomheder forsætter som selvstændige enheder, men investerer med deres fælles amerikanske ejer Teradyne-koncernen fra Boston 250 millioner i 20.000 nye kvadratmeter under tag på en 50.000 kvadratmeter stor byggegrund. Sammen med det eksisterende hovedkontor hos UR får de to søstervirksomheder dermed ialt 32.000 kvadratmeter.

Annonce

Lokalt og globalt spiller danske robotter en stor rolle

Henrik Anker, adm. direktør Gibotech, formand Odense Robotics: - Odense er ikke førende, for der er flere andre steder i verden, hvor der er gode betingelser for robotvirksomheder. Men det er lykkedes os at blive ligestillet med de andre, og det vil kræve et hårdt arbejde at beholde den position. Det vigtigste er at få hele landet med. Der er meget at hente, hvis vil får robotindustrien til at blive en national klynge i stedet for kun at være en regional.

Lars Frelle, Dansk Industri: - Nyheden om MIR og UR, der går sammen om et nyt stort hovedkvarter, sender et vigtigt signal om en bæredygtig industri i Danmark, der er skudt op ad jorden på rekordtid. Det sender også et signal til omverdenen om, at man kan placere sin virksomhed og sine investeringer her, hvis man vil skabe vækst, når en stor virksomhed som Teradyne investerer. Vi har ofte udfordringer med succesfulde virksomheder, der bliver opkøbt og flyttet ud af landet, men det her er et eksempel på det modsatte og det skal vi udnytte, så vi kan få langt flere til at investere i robotter i Danmark.

Simon Kollerup (S), erhvervsminister: - Teradyne har valgt at investere i en vidensbase, talenter, forskning og netværk med investeringen i et nyt topmoderne hovedkvarter i en allerede eksisterende robotklynge på Fyn. Med den investering viser firmaerne, at det er på Fyn, man skaber fremtidens arbejdspladser og eksporteventyr i robotbranchen. Succeserne med UR og MIR er selvfølgelig skabt af dygtige entreprenører, men de er også skabt i et bredt samarbejde med offentlige partnere, bl.a. universitetsmiljøet og kommunen, og så selvfølgelig dygtige medarbejdere, som igen er afgørende for at vi kan fastholde udviklingen.

- Vi bliver her

Dermed cementerer de amerikanske ejere, som i 2015 og i 2018 købte UR og MIR for et samlet beløb på fire milliarder kroner, at de agter at blive i Odense, som på får år har fået en central rolle i den spirerende danske robotbranche. Universal Robots står bag en robotarm, som har introduceret de såkaldt kollaborative robotter - eller samarbejdende robotter - til industrier som bil- og elektronikbranchen.

Senere er lillesøster Mobile Industrial Robots også kommet til med sin selvkørende mobile robot. Netop MIR var ikke mere end fem år gammel, da Teradyne i 2018 var tilbage på Fyn for at købe den robotvirksomhed også. Her glæder MIR-direktør Thomas Visti sig over, at man nu kan udrydde enhver nervøsitet for at amerikanerne skulle flytte virksomhederne - og de i alt 600 arbejdspladser - væk.

- Vi sender et klart signal om, at vi bliver her. Det er der ingen tvivl om, og det er personligt for mig, at vi dermed kan fastholde og udbygge den danske robotbranche, siger Thomas Visti.

Robotbranchen på Fyn udgør med 3900 ansatte en god bid af den samlede danske robotindustri, som i dag lyder på 8500 medarbejdere. Og netop MIR og UR er fyrtårne i såvel Odense Robotics som den nationale, danske branche.

Adm. direktør i robotvirksomheden Universal Robots, Jürgen von Hollen, byder velkommen til offentliggørelsen af planerne om det nye fælles hovedkvarter for de fynske virksomheder UR og Mobile Industrial Robots i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce