Annonce
Danmark

Fundings tre pointer fra et højdramatisk sommergruppemøde i Venstre

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
For en gang skyld oversteg journalisternes forventninger til et politisk møde ikke virkeligheden. Venstres sommergruppemøde var højdramatisk. Avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding var med på Kragerup Gods på Vestsjælland. Her er hans tre pointer fra mødet.

1 Kristian Jensen banket på plads

Spændingsopbygningen på Venstre sommergruppemøde var en politisk thriller værdig. Scenen blev i den grad sat, da der fra gruppemødet inden selve pressemødet flød underretninger om, at Venstres grand old man Claus Hjort Frederiksen havde rejst sig og krævet Kristian Jensens afgang som næstformand. Alene at den slags bliver lækket under mødet fortæller noget om, hvor giftig stemningen i Venstre er.

Hjort var gal over det interview, Kristian Jensen torsdag havde givet til Berlingske, hvor han havde undsagt Lars Løkke Rasmussen ved at argumentere for, at man skulle droppe alle tanker om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Ifølge Hjort var det grundlæggende uholdbart for Venstre, at næstformanden på den måde forsøgte at underminere formanden i offentligheden.

Herfra begyndte spekulationerne i pressekorpset at løbe hurtigt. Godt hjulpet på vej af Venstres spindoktorer, der ad flere omgange forlangte pressen længere og længere væk fra den lade på Kragerup Gods, hvor gruppemødet fandt sted. En lystig journalist spurgte endog lystigt, om man var vidne til ”mordet i Kragerup Lade” med henvisning til Finnerup Lade, hvor den danske konge Erik Klipping blev dræbt i 1286.

Så slemt gik det ikke, men Kristian Jensen lignede og lød ikke desto mindre som en, der havde fået nogle ordentlige klø, da han satte sig til rette foran pressen flankeret af Lars Løkke Rasmussen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

En smule energiforladt startede Jensen i sin egenskab af gruppeformand med at redegøre for sommergruppemødets begivenheder, og da en journalist efter noget tid spurgte ind til Claus Hjort Frederiksens udfordring af ham, ja så nærmest undskyldte Kristian Jensen at have givet det føromtalte interview til Berlingske.

Han havde taget "til efterretning”, at folketingsgruppen mente, at det var en fejl, fortalte han. Klassisk politikersprog, der oversat betyder, at han var blevet banket på plads, og han beklagede.

Annonce

2 Endnu en fodfejl af næstformanden

Seancen gav mindelser om juni 2014, da Kristian Jensen var på nippet til at vælte Lars Løkke Rasmussen som formand efter dennes sager om partibetalte underbenklæder og førsteklasses rejser delvist betalt af skatteyderne.

Også dengang puttede Kristian Jensen sværdet i skeden igen. Dengang fordi Løkke truede med at stille Søren Gade op som modkandidat til Kristian Jensen, hvis han selv blev væltet.

Det er et problem for Kristian Jensen, at han nu ad flere omgange ligner en, der har måttet kapitulere. Det svækker hans anseelse i baglandet, og man fornemmer, at der spreder sig en tvivl blandt nogle af hans egne støtter: Har han nu det, der skal til? Viljen? Kynismen?

Om der så reelt var tale om en overgivelse, er svært at sige. Måske fik Kristian Jensen dårlig mave, eller måske undervurderede han effekten af det interview, han havde givet til Berlingske. Lige meget hvad er det den slags ting, der skaber tvivl om hans evner.

3 Uholdbar situation

Den seneste uge har været grundlæggende uholdbar for Venstre. Lars Løkke Rasmussen sluttede gårsdagens pressemøde af med at vrisse ad de fremmødte journalister. I stedet for at interessere sig for Venstres interne liv, burde pressen skrive om noget, danskerne i virkeligheden går op i, lød det. Det skal i denne analyse stå usagt, om venstreformanden har en pointe, men selv hvis den tidligere statsminister har ret, ændrer det ikke på, at Venstre lever i den medievirkelighed, der nu engang er. Og den finder det interne magtopgør i Venstre umådelig interessant.

Venstre har derfor behov for at få styr på geledderne meget hurtigt. Situationen kan ikke fortsætte. Kristian Jensens ydmyge fremtoning på sommergruppemødet kan måske tyde på, at han den kommende tid vil holde igen med at puste til ilden.

Men selv hvis alle parter nu sidder stille, ændrer det ikke på det grundlæggende problem i Venstre. Når man taler med ledende folk i Venstres bagland, er det slående, hvor få der reelt tror på, at Lars Løkke Rasmussen er statsministerkandidat ved det kommende valg. Mange anser det bare for et spørgsmål om tid, før formanden går af.

I deres verden står Venstre derfor nu i et underligt limbo, hvor man ikke rigtig kan komme videre i arbejdet med at redefinere partiet. Og fordi arverækkefølgen tilmed er uklar, skaber det grobund for den magtkamp, vi har set udfolde sig over den sidste uge. I overbevisning om Løkkes snarlige exit synes alle at kaste sig ind i kampen om, hvem der skal være formand efter formanden.

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet kan skabes ro for alvor. På vej hjem fra sommergruppemødet udtalte Claus Hjort Frederiksen til pressen, at han anså situationen som uholdbar, og at der efter hans mening var brug for en afklaring.

Og måske er et kampvalg om formandsposten i Venstre den eneste måde, hvorpå partiet kan få en afklaring og komme videre. Siden formandsopgøret i 2014 har man skubbet en magtkamp foran sig, og måske er det nu på tide, at Venstres partiorganisation giver et klart mandat i stedet for, at magten beror på uklare kælderaftaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce