Danmark

Funding: Thulesen Dahl i brutal magtdemonstration efterlader kandidater som irettesatte skoledrenge

Politisk redaktør på Avisen Danmark, Thomas Funding, giver sit syn på Dansk Folkepartis valg af spidskandidat til det forestående valg til Europa-Parlamentet.

Kristian Thulesen Dahl var ude i en regulær magtdemonstration, da han mandag afgjorde, hvem der skal være partiets nye spidskandidat til Europa-Parlamentet. Tilbage står Anders Vistisen og Peter Kofod og ligner irettesatte skoledrenge.

Skulle man være i tvivl, om Dansk Folkeparti stadig er et topstyret parti, så blev man bragt ud af den vildfarelse i dag, hvor Kristian Thulesen Dahl proklamerede, at det bliver Peter Kofod, der skal være ny spidskandidat til det forestående valg til Europa-Parlamentet. En vaskeægte overraskelse.

I en regulær magtdemonstration slog DF-formanden fast, at det er ham, der bestemmer, og at han ikke finder sig i at blive presset eller truet.

Anders Vistisen og Peter Kofod står tilbage som to irettesatte skoledrenge, der er blevet presset til alligevel at gøre det, de tidligere forsvor, de aldrig ville gøre. Det bliver ikke en nem opgave for dem at finde en grimasse, der kan passe.

Det så man da også i den video, Kristian Thulesen Dahl lagde på sociale medier. I videoen står han sammen med Peter Kofod, Anders Vistisen og Pia Adelsten, der bliver henholdsvis 1, 2 og 3 på Dansk Folkepartis opstillingsliste.

I videoen præsenterer en storsmilende partiformand holdet, men man skal lede meget længe efter opadgående mundvige ved både Kofod og Vistisen. Sidstnævnte ser mere eller mindre forstenet ud i de to minutter videoen varer.

Kristian Thulesen Dahl fuldender domineringen af de to tidligere så oprørske DF'ere, da han i videoen spørger både Peter Kofod og Anders Vistisen, hvorfor de har takket ja til opstillingen. Begge afleverer deres forberedte svar om grænsekontrol, nationalstaten og kampen mod indvandring. Men sandheden er en anden. De er blevet sat på plads af formanden.

Det antyder Peter Kofod også, når han i et interview til avisen Danmark bliver ved med at understrege, at det er partiets beslutning, at han skal være spidskandidat. Sådan kan man også sige det.

Vi skal ellers ikke mere end et halvt år tilbage, før Anders Vistisen og Peter Kofod ikke lignede irettesatte skoledrenge, men snarere anstifterne af et begyndende ungdomsoprør. Det startede med Anders Vistisen, der i et sommerinterview her i avisen Danmark fortalte, at han ville stoppe i politik, hvis han ikke blev spidskandidat.

- Jeg har valgt, at jeg går efter at blive spidskandidat til parlamentet. Det er over et år siden, at jeg meddelte det til partiet. For mig er det den eneste position, der er relevant, fortalte en tydeligt utålmodig Anders Vistisen. Meldingen blev taget ilde op i Dansk Folkepartis top, der anså det som et forsøg på at true sig til en forfremmelse.

Få dage efter fulgte Peter Kofod trop. Igen her i avisen Danmark. Han proklamerede, at han fuldt og helt støttede sin ven Anders Vistisens ambitioner.

- Jeg rejser mig bare for en ven siden 14-15-års alderen. Hvis ikke man kommer venner i knibe til undsætning, ved jeg ikke, hvornår man skal gøre det. Jeg synes, jeg gør både Anders Vistisen og partiet en tjeneste ved at bakke ham op, sagde Peter Kofod dengang.

I dag kunne vi imidlertid konstatere, at Anders Vistisen alligevel ikke ville forlade politik, hvis han ikke blev spidskandidat, og Peter Kofod var åbenbart villig til at snuppe spidskandidaturet foran næsen på den ven, han havde kastet sig i brechen for. Mon ikke de herrer Kofod og Vistisen har lidt at tale om efter denne manøvre. Måske over en belgisk øl i Bruxelles, hvis de da begge bliver valgt.

Er man til den kyniske side, kan man argumentere for, at det for Kristian Thulesen Dahl kan have været en pointe i sig selv at spille Anders Vistisen og Peter Kofod ud mod hinanden og på den måde forsøge at bryde deres alliance op. I det gamle Romerrige kaldte man den slags for del og hersk.

Men lige meget hvad, er det set fra Kristian Thulesen Dahls perspektiv en god løsning, der er blevet landet. Peter Kofod er en bedre spidskandidat, end Anders Vistisen. Han er mere kendt, og så er han ikke fedtet ind i MELD og FELD sagen, som Anders Vistisen er.

Samtidig tjener afklapsningen af Vistisen og Kofod som et eksempel til skræk og advarsel overfor andre DF-medlemmer, der skulle gå rundt og tro, at de kan presse formanden til noget som helst.

Eneste "men" er, at der trods alt er grænser for, hvor brutal man kan tillade sig at være. Kristian Thulesen Dahl må ikke håbe, at han med gårsdagens nyhed har plantet et frø af bitterhed i de to håbefulde DF'ere. Det er før set, at den slags med tiden begynder og spire.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce