Danmark

Funding: Regeringen pønser på en taktisk genistreg

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Socialdemokratiet nægtede at blive konkret, og regeringen ville reelt ikke forhandle. Derfor brød de såkaldte forhandlinger om ret til tidlig pension til nedslidte sammen i denne uge. Helt forventeligt. Men det, der kommer til at ske nu, bliver interessant. Regeringen pønser på en strategisk genistreg. Spørgsmålet er, om den kan regne med Dansk Folkeparti.

Først en kort genopfriskning: Socialdemokratiet fortalte for knap tre måneder siden her i avisen Danmark, at partiet, hvis det vinder valget, vil indføre en ret til tidlig pension for de mennesker, der har været længst på arbejdsmarkedet. Efter en uges fumleri gik Dansk Folkeparti ud og støttede idéen og krævede øjeblikkelige forhandlinger om emnet.

Det gik regeringen modvilligt med til, og siden har der været ”forhandlinger” i Beskæftigelsesministeriet. Syv møder i alt. Årsagen til citationstegnene er, at der mere har været tale om politisk teater end reelle forhandlinger.

Beretningerne fra forhandlingslokalet fortæller således en lettere bizar historie om en regering, der lader som om, den vil forhandle i et forsøg på at lokke Socialdemokratiet til at blive konkret på sit forslag, så regeringen efterfølgende kan pille det fra hinanden, og et Socialdemokrati der på den anden side ikke vil fortælle noget om noget, fordi det vil kunne frarøve S en mærkesag i valgkampen. Sådan er politik også.

Men nu er teaterstykket ved vejs ende. Der er trods alt grænser for, hvor lang tid man gider spilde hinandens tid. Regeringen hældte nemlig fredag Socialdemokratiet ud af forhandlingslokalet.

Alt sammen forventeligt. Det var på forhånd givet, at det ville gå sådan. Men det, der kommer til at ske nu, kan gå hen at blive både uventet og interessant. For Socialdemokratiet havde kun lige lukket døren bag sig, før de rigtige forhandlinger startede, og regeringen brygger på en snedig plan.

Tilbage ved forhandlingsbordet sidder nu regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og de kigger på, hvordan man kan ændre seniorførtidspensionen, så flere kan få glæde af den.

Seniorførtidspension minder til forveksling om førtidspension. Man skal være lige dårlig fysisk eller psykisk for at kunne komme på en af de to ydelser, og man får udbetalt det samme beløb.

Men der er forskel. De to ydelser adskiller sig primært på den måde, at man på seniorførtidspension slipper for at skulle i jobprøvning, og at man højst må have fem år tilbage inden pensionsalderen, hvis man skal kunne komme i betragtning.

Seniorførtidspension var oprindeligt tænkt som en modvægt til forringelserne af efterlønnen, men af årsager, der fortaber sig i tågerne på Christiansborg, er det meget få, der har benyttet sig af ordningen. Under 20 procent af det antal, man havde forventet.

Men det kommer regeringen, DF og Radikale Venstre altså til at ændre på. Alle er motiverede for at ændre ordningen, så det er alene et spørgsmål om, hvor længe der skal forhandles, og hvad man præcis kan blive enige om.

Hvad indholdet angår, er der groft sagt to skruer, man kan skrue på. Man kan sænke barren for, hvor dårlig man skal være, for at kunne få en seniorførtidspension, og man kan lade folk, der har mere end fem år tilbage på arbejdsmarkedet, komme i betragtning til ordningen.

En aftale om seniorførtidspension giver Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for i valgkampen at sige: Se, vi har gjort noget for de nedslidte, og Lars Løkke Rasmussen vil kunne konkludere, at problemet er løst. Ergo er der ikke brug for Socialdemokratiets forslag.

Det vil Socialdemokratiet selvfølgelig anfægte. S vil sige, at det er en fin lille aftale, og at partiet støtter den, men at der stadig er brug for at give de nedslidte en rettighed til at trække sig tilbage.

Men alt dette udgør ikke den potentielle genistreg. Den mulige genialitet fra regeringens side ligger et andet sted.

Det, der kan blive trumf, er, at man i regeringskredse taler om muligheden for, at man i aftalen om seniorførtidspension måske kan lykkes med at få skrevet en formulering ind, der forpligter partierne bag aftalen til ikke at indføre en ret til tidlig pension i den kommende valgperiode.

Lykkes det, er det genialt, fordi det kan betyde, at Mette Frederiksen, selv hvis hun vinder valget, ikke kan indfri sit valgløfte om en ret til tidlig pension. Simpelthen fordi Socialdemokratiet ikke vil kunne få flertal for sit forslag efter et valg, fordi både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag aftalen.

Det var samme trick, Lars Løkke Rasmussen benyttede sig af i 2010, da han sammen med resten af blå blok og Radikale Venstre lavede en aftale om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Et lille år efter tabte Lars Løkke Rasmussen valget, og Helle Thorning kom til, men fordi Radikale Venstre var med i dagpengeaftalen, var der stadig flertal for den, selv om magten var skiftet, og Socialdemokratiet kunne derfor ikke ændre på den.

Radikale Venstre er mere end klar til igen at gøre det onde ved Socialdemokratiet, R føler ikke, at partiet skylder S, der har vendt dem ryggen, noget som helst, og Morten Østergaard lignede derfor også en kat, der havde fået en stor skål fløde, da han kom ud fra forhandlingerne fredag. Det interessante bliver i stedet Dansk Folkeparti. Kan regeringen overtale DF til at danne fælles front mod Socialdemokratiet?

Desværre for regeringen er det som udgangspunkt tvivlsomt. Brændt barn skyr ilden, og Dansk Folkepartis egen vurdering er da også, at en af de primære årsager til, at partiet over de seneste tre måneder har afgivet stemmer til Socialdemokratiet, er diskussionen om pension. Det gør det svært at se, at Kristian Thulesen Dahl skulle have en interesse i at gå ind i en valgkamp, hvor han vil være imod Mette Frederiksens forslag om ret til tidligere pension.

Derfor må regeringen nok også nøjes med at skulle forsvare sig med en forbedret seniorførtidspension. Det forbedrer billedet for blå blok en del, men det efterlader stadig Socialdemokratiet i en position, hvor S kan sige, at partiet vil gøre mere.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Hvis ikke jeg var gået selv, så havde landsledelsen smidt mig ud efter folketingsvalget, er jeg overbevist om. De vil bare stoppe bøvlehovederne fra Vestjylland.

Venstre-byrådsmedlem Svend Boye Thomsen i Ringkøbing-Skjern Kommune smækkede med døren i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, da han forlod partiet. Han var blevet ansat som kampagnechef for Kristendemokraterne, og det ville partiet angiveligt ikke acceptere.

- Det vil jeg mene er en klar omgåelse af lovens beløbsgrænse.

Juraprofessor Morten Broberg fortalte til Politiken, at han mener, Britt Bager og Marcus Knuth har været for kreative i den måde, de har modtaget private tilskud til deres valgkamp

- Meget tyder på, at de Radikale tror, de kan diktere den økonomiske politik. Derfor føler jeg mig kaldet til at sige, at det simpelthen ikke kommer til at ske med vores mandater.

Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, slog over for Berlingske fast, at hun ikke vil acceptere, at Radikale kommer igennem med partiets økonomiske krav til Mette Frederiksen

- Socialdemokratiet er blevet smidt på porten. Vi er blevet bedt om at gå fra forhandlingerne.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens kommentar til, at partiet ikke længere er med i forhandlingerne om en forbedret seniorførtidspensionsordning

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fjordenhus i Vejle: Måske Danmarks flotteste hovedkontor

Annonce
Annonce
Danmark

Borgere lægger blomster for Holch Povlsen-familien

Danmark For abonnenter

Funding: Derfor venter vi stadig på Venstres valgprogram

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

En dag, folk stadig husker

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev slået ihjel af en spritbilist: Savnet efter Camilla er tatoveret på deres hud

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Danmark

Redaktøren i den røde stol: Til forsvar for et skvadderhoved