Annonce
Indland

Funding: Regeringen forsøger at købe sig til ro

Regeringens finanslovsudspil er uden de store overraskelser. Nicolai Wammen satser entydigt på en aftale med rød blok, som han har afsat en relativ stor forhandlingsreserve til at smøre. Men hvor denne finanslovsforhandling ser ud til at blive udramatisk, så kan det blive en anden sag, hvis kassen om nogle år løber tom. Politisk redaktør Thomas Funding har ekstraheret tre pointer fra onsdagens finanslovsudspil.

1. Smørepenge

Den der smører godt - kører godt. Sådan virker regeringens strategi at være ved dette års finanslovsforhandlinger. 2,1 milliarder kroner er der sat af i forhandlingsreserve. 2.100.000.000. Det er mange nuller. Og dertil kommer, hvad kassemester Nicolai Wammen går og gemmer af ekstra midler i skufferne i Finansministeriet.

Pengene er tænkt som et hold kæft-bolsje til støttepartier. Det er, hvad de kan få lov til at gå shop amok med til gengæld for i god ro og orden at stemme den nye regerings første finanslov igennem.

Nicolai Wammen har derfor også undladt at sætte penge af til nogle af støttepartiernes helt store ønsker. Det kan de selv få lov til at bruge forhandlingskapital på at få forhandlet ind.

SF vil have minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det står der ikke noget om i regeringens finanslovsudspil. Pia Olsen Dyhrs model koster fuldt indfaset 1,6 milliarder, og det er derfor urealistisk, at det kan lade sig gøre at finansiere med én finanslov.

SF må formodes at forsøge at få regeringen til at forpligtige sig på at finde det fulde beløb i de kommende finanslove. Men finansministeren har en interesse i at binde så få midler som muligt ud i en uvis fremtid, ligesom det forhandlingstaktisk vil passe Socialdemokratiet fint, hvis folkesocialisterne hvert år skal bruge kræfter på at forhandle penge hjem til deres mærkesag.

Vi ved endnu ikke, hvad Radikale Venstres hovedkrav bliver til finansloven, dem præsenterer de først i starten af næste uge. Men det kan tyde på, at Nicolai Wammen har holdt igen med at sætte penge af til den grønne omstilling i forventning om, at Morten Østergaard så vil kræve det.

Enhedslisten har meldt ud, at de vil have en milliard til psykiatrien og billigere kollektiv trafik. Begge krav resten af rød blok indholdsmæssigt er enige i. Beløbene er dog i en størrelsesorden, der bliver svære for Wammen at honorere.

Annonce
Nicolai Wammen har undladt at sætte penge af til nogle af støttepartiernes helt store ønsker. Det kan de selv få lov til at bruge forhandlingskapital på at få forhandlet ind, vurderer avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

2. Bøffen

Og det leder os hen til det, der potentielt kan blive den store bøf ved dette års finanslovsforhandlinger. Pengene. Selvom regeringen har afsat ganske mange midler til fri forhandling, så er det ikke nok til at opfylde støttepartiernes ønskelister.

Der bliver derfor ved forhandlingsbordet i Struensee-værelset i finansministeriet en diskussion om at fremtrylle flere penge, og det kan blive sprængfarligt. Enhedslisten og Radikale Venstre er simpelthen som nat og dag, når det kommer til økonomi, og ryger de først i flæsket på hinanden over det, kan det hurtigt udvikle sig.

Der er dog et men, og det er, at man ikke er i situation, hvor man død og pine skal bruge flere penge. Der er midler at forhandle om. Det værste, der kan ske, virker derfor til at være, at man må nøjes med dem.

Men lad os nu se. Der er sonderinger støttepartierne i mellem, om der på trods af uenigheder ikke er finansieringskilder, man kan blive enige om.

Regeringen gemmer for eksempel selv et forslag i skuffen. De sagde i valgkampen, at de ville finansiere en ret til tidligere pension for de nedslidte med en ekstra skat på den finansielle sektor. Måske de røde partier kan blive enige om at hive det forslag ind i finanslovsforhandlingerne. Det vil i så fald presse Socialdemokratiet, da de har brug for pengene senere.

3. Når krybben er tom, bides hestene

Men alt taget i betragtning, så ser dette finanslovsforhandlinger ud til at blive relativt nemme. Regeringen køber sig simpelthen til ro. Men brænder de alle pengene af for hurtigt, og bliver de ”lette” finansieringsforslag brugt med det samme, kan Mette Frederiksen og co. komme i problemer længere nede ad vejen.

Ender de i slutningen af deres regeringsperiode i en situation, hvor der skal findes nye penge for at få ender til at mødes, kan konflikten mellem Enhedslisten og Radikale Venstre blive ustyrlig, og det kan potentielt blive svært at samle rød blok i et flertal.

Det er i dette – indrømmet: lige nu noget spekulative – scenarie, at det kan blive nødvendigt for Socialdemokratiet at gå over broen for at hente vand. Altså forsøge at lave en aftale – måske en finanslov – hen over midten.

Men lige nu er der altså penge nok til at købe sig til fred og ro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce