x
Annonce
Danmark

Funding: Hvad sker der, når bedetæpperne vender i Socialdemokratiet?

Alle hylder Mette Frederiksen for at stå bag den bedst gennemførte start på en regeringsperiode længe. Men det, der lige nu bliver regne for hendes styrker, kan hurtigt blive vendt til svagheder. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lige nu kan Mette Frederiksen ikke sætte en fod forkert. Sådan er det at have momentum i politik. Men én ting er sikkert: Det går op og ned i showbizz. Styrker kan hurtigt blive til svagheder, og statsministeren kan ende med at få kritik for det, hun i dag får ros for. Her er tre bud på, hvad det kunne være.

1. Engageret eller bulldozende?

Thomas Funding, politisk redaktør på avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard

Mette Frederiksen har valgt at være statsminister på en anden måde, end vi har været vant til i mange år. Hun er dybt involveret i sager, som andre statsministre ville have gjort alt for at holde sig ude af.

Udligningsordningen, politiaftale og tvangsfjernelser. Tre eksempler på emner hvor Mette Frederiksen har valgt at stikke sine fingrene langt ned i bolledejen.

Normalt ville det gode råd til en statsminister ellers være, at det skal man lade være med, da man bliver sårbar, når man involverer sig. Går udligning galt, bliver det pludselig statsministerens ansvar og problem frem for en tilfældig indenrigsminister, man altid kan fyre, hvis man får brug for en syndebuk.

Men Mette Frederiksen er øjensynligt ligeglad med alt dette, og indtil videre virker det til at være en succes. Hun har i sit første halve år som statsminister været særdeles synlig, og i de fleste medier bliver hun portrætteret som en engageret regeringsleder med en klar plan.

Men det er lige nu. Begynder krisen først at kradse – og det skal den nok komme til at gøre på et tidspunkt – kan engagement pludselig blive udlagt som en bulldozende adfærd.

Ministre, der i dag har travlt med at hylde deres store leder, kan i en ikke så fjern fremtid begynde at give udtryk for, at de føler, de er sat under administration, og at statsministeren vil bestemme alt. Går noget galt, bliver det ikke dem, der frivilligt går til skafottet for at tage straffen for Mette Frederiksens fejl.

2. Politiker med klart projekt eller ræverød?

De socialdemokrater der var i opposition til Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, fordi de så makkerparret som ideologisk rodløse, er i ekstase over Mette Frederiksen. Hun er socialdemokrat efter alle kunstens regler. Læser biografier om H. C. Hansen, kan den røde sangbog forfra og bagfra og elsker stegt flæsk.

Mette Frederiksen er vel sagtens den rødeste statsminister, dette land har haft siden Anker Jørgensen. Der udgår stort set ikke en politisk melding fra regeringen, uden den akkompagneres af værdimæssig underlægningsmusik.

Beundringen over statsministerens ideologisk linje går desuden på tværs af partiskel. De røde partier er selvsagt glade, men også mange steder i blå blok virker man inspireret af Mette Frederiksens insisteren på altid at lade hendes politik stå på et fundament af værdier.

Men, men, men; der er bittesmå mislyde at opfange, hvis man lægger øret mod jorden og lytter godt efter. Bliver det hele for rødt?

Selvom alle bedetæpperne i Socialdemokratiet lige nu vender i retningen af Mette Frederiksen, skal man ikke tage fejl af, at det gamle arbejderparti spænder over mange nuancer af det at være socialdemokrat.

Selvom Thorning og Corydon er blevet dæmoniseret, siden de stoppede i dansk politik, repræsenterede de ikke kun sig selv.

Der findes socialdemokrater, der er mere højreorienterede end Mette Frederiksen, og visse steder i partiet fornemmer man en bekymring over, om regeringens linje er for venstreorienteret. Det handler ikke kun om Mette Frederiksen, men også om det samlede indtryk statsministerens ministerhold efterlader. Mange har forslag, der koster penge – knap så mange har ideer til, hvordan man skaber vækst i samfundet.

Lige nu er der dog ikke nogen, der siger noget. Men begynder det først at gå skidt for Mette Frederiksen, kan det hurtigt begynde at pible frem med kritik af den politiske linje.

3. Store forventninger kan føre til stor skuffelse

De fleste politikere har en tendens til at oversælge deres resultater. De kan simpelthen ikke lade være. Men det er lidt som at tisse i bukserne. Det varmer i øjeblikket, men vælgerne er ikke dumme. I øjeblikket æder de det muligvis råt, men på sigt kan de godt gennemskue, om der er blevet leveret eller ej.

Og det kan potentielt ende med at blive et problem for Mette Frederiksen. Lige nu tærsker Socialdemokratiet langhalm på fængende one-liners så som ”velfærd først”, ”Danmark har fået en ny retning” og ”mere nærhed”.

Alle slogans der appellerer til folkehavet, men som også skruer forventningerne op. Det slog den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Arne Boelt fast i denne avis tidligere på ugen, da han fly forbandet beskyldte Mette Frederiksen for at ikke at levere på løfterne om bedre velfærd i hendes udspil til en reform af udligningsordningen.

Og den meget lidt sindige nordjyde sætter fingeren på et ømt punkt. Hvis danskerne, når vi kommer frem til valgdatoen, ikke føler, at der rigtig er sket noget, bliver Mette Frederiksens bukser pludselig meget kolde.

Hvis oplevelsen om tre år er, at der er lige travlt i børnehaverne som altid, at skolerne fortsat trænger til renovering, og at plejehjemmene stadig er mere en institution end et hjem, risikerer Mette Frederiksen at skuffe de socialdemokratiske vælgere. Og det er ikke helt så urealistisk scenarie. Der er penge i dansk økonomi, men som udgangspunkt kun nok til at følge med de stigende udgifter, når der de kommende år kommer flere ældre. Og så kan statsministeren godt argumentere med, at hun har sat penge af til demografien og alt muligt andet, men det hjælper, som Arne Boelt pointerer, ikke så meget.

- Når jeg står ude i forsamlingshuset, hvad tror du så, borgerne siger til mig? De siger, vi gider fandeme ikke høre på dine tal og din økonomi, det gør de ikke. De gider ikke høre på det.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Han stod til at blive ekskluderet af Liberal Alliance, hvis vi skulle følge de normer og værdier, vi havde for, hvad der er partiskadelig virksomhed, og den måde vi behandler hinanden på.

Berlingske havde i denne uge fået fat i et brev, hvor nu tidligere landsformand for Liberal Alliance Leif Mikkelsen begrundede sin afgang med, at han ikke kunne stå indefor, at man ekskluderede Søren Kenner, når man ikke gjorde det samme med Henrik Dahl.

- Vi kan ikke vente længere. Der er for meget nøl, så nu foreslår vi disse konkrete tiltag med Venstre.

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen præsenterede sammen med Venstre et forslag i TV 2 News. De to partier vil gøre det gratis for elbiler at køre over Storebælt.

- Jamen, jeg ved ikke, hvornår det bliver, vi arbejder stadig på at finde den konkrete model, og så bliver det jo også afgørende, om der er et flertal i Folketinget, som vil være med. For indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har meldt sig på banen.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Kasper Sand Kjær måtte overfor Berlingske forklare, hvorfor hans parti endnu ikke har leveret på et valgløfte om at sløjfe tilskud til muslimske friskoler på i alt 200 millioner kroner.

- Hvad skal jeg sige? Hvad satan skal jeg sige? Jeg kan jo godt sige, at det er fordi, jeg ikke har pengene til det, men så vil folk sige: Du kan da høre dine politikere på borgen, de siger noget andet, så du kan da bare lade være. Folk vil ikke acceptere, når jeg siger, at jeg ikke har pengene til det.

Socialdemokratisk borgmester i Hjørring Arne Boelt langede kraftigt ud efter sin egen partiledelse her i avisen Danmark. Han mener, Mette Frederiksen skaber store forventninger hos borgerne om bedre velfærd, men ikke giver ham muligheden for at levere varen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Unfair at A-kassemedlemmer behandles dårligere end selvstændige

Læserbrev: I kølvandet på coronavirussen har regeringen og Folketinget handlet effektivt: Den ene hjælpepakke har afløst den anden. I 3F er vi særligt glade for trepartsaftalen, der sikrer mange lønmodtagere deres job. Desværre melder mange nye sig hele tiden ledige. De ikke-forsikrede selvstændige har allerede fået deres hjælpepakke. Nu har vi også brug for en, der sikrer de forsikrede lønmodtagere en bedre dagpengesats. Siden statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark ned, er der kommet 79 ekstra ledige i 3F Ringkøbing-Skjerns A-kasse. Det svarer til en stigning på 26,2 procent! Det er 79 lønmodtagere, der går væsentligt ned i indtægt som følge af coronapandemien. De lønmodtagere har krav på den samme beskyttelse som selvstændige, der er ramt af krisen. De selvstændige kan få en understøttelse på op til 23.000 kroner om måneden. Sådan skal det være. Desværre kan forsikrede medlemmer af 3F og andre A-kasser højst få ca. 19.000 kroner, som er den maksimale dagpengesats. Det er unfair, at medlemmer der solidarisk hver måned indbetaler til en A-kasse for at sikre sig mod løntab, får mindre end dem, der ikke betaler. Derfor bør der indføres et tillæg til de forsikrede lønmodtagere. Helt konkret skal satsen stige med en tredjedel af det nuværende beløb, hvilket betyder, at forsikrede vil få en sats på ca. 25.000. Højreorienterede debattører fra bl.a. Cepos har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil være svært at rulle tilbage og giver et incitament til at gå arbejdsløs. Det giver ingen mening, fordi forslaget kun er målrettet coronakrisen og arbejdsløsheden er uforskyldt. Desuden kender jeg ikke nogen af mine medlemmer, der har lyst til at gå arbejdsløse. Ligesom de selvstændige, der har tabt deres livsgrundlag, ønsker ledige 3F’ere også kun at vende tilbage til deres arbejde. Ingen skal gå fra hus og hjem som følge af denne krise. Den øgede sats vil samtidig sikre, at efterspørgslen øges. Vi skal stå sammen i den svære situation. Derfor skal de ledige lønmodtagere også have ekstra hjælp!

Ringkøbing-Skjern

Fra frontlinjen: Restriktioner betyder kreative metoder - baby vejet på køkkenvægt

Annonce