Danmark

Funding: Fredag kan ende i rabaldermøde for Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kæmper med masser af intern kritik af den bebudede sundhedsreform, som indeholder en nedlæggelse af regionerne. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Et regulært oprør har den senest måned udspillet sig i Venstre. En perlerække af prominente folk i partiets bagland har offentligt taget afstand fra Lars Løkke Rasmussens endnu ikke præsenterede udspil til en sundhedsreform. Fredag skal partiformanden forsøge at banke partiets hovedbestyrelse på plads, men selv hvis det lykkes, er meget tabt for Løkke.

Hvad skal man med fjender med den slags venner? Nogenlunde sådan må Lars Løkke Rasmussen tænke i disse dage. Den seneste måned har Venstre-folk nærmest stået i kø for at undsige hans endnu ikke præsenterede sundhedsreform. I en grad hvor den efterhånden er så vingeskudt, at det er tvivlsomt, om den nogensinde bliver flyvedygtig.

Kritikerne har været mange, og de har talt med vægt. Profiler som tidligere gruppeformand Søren Gade, borgmester Lars Krarup i Herning og hans kollega Jesper Frost i Esbjerg samt en række folketingsmedlemmer. Og i weekenden gik samtlige Venstres regionrådsmedlemmer så ud i et brev og advarede Løkke mod at lukke regionerne.

Man kan umiddelbart undre sig over, at noget så relativt kønsløst som regionerne kan få venstrefolkene sådan op ad stolene. Men man skal forstå, at det handler om andet og meget mere end regionerne.

Flere af kritikerne har udtalt, at det går imod partiets DNA at lukke regionerne. Det lyder voldsomt. Skulle regionerne nu være Venstres DNA? De har trods alt kun eksisteret siden 2007. Men for venstrefolkene repræsenterer de lokaldemokratiet. Og det er gammelt.

Det handler om, at man som borger skal have muligheden for at kunne engagere sig i sit lokalområde. Tage ansvar. Og man skal kunne møde sine politikere og få en snak med dem ved køledisken i brugsen. Demokrati i øjenhøjde.

De oprørske venstrefolk nævner i den sammenhæng ikke, at de fleste borgere nok ville have svært ved at genkende et regionrådsmedlem, hvis de mødte et. Og de taler heller ikke om, at Venstre også tilbage i 2011 gik til valg på at afskaffe regionerne, hvilket dengang ikke fik baglandet til at beskylde ledelsen for et brandudsalg af partiets genetiske arvemasse.

Det vidner om, at der denne gang er andre ting på spil end bare indhold. Den sidste måneds oprør trækker spor tilbage til 2014, hvor Lars Løkke Rasmussen med nød og næppe overlevede et mytteri i eget parti i kølvandet på 1. klasses flyrejser med 3GI og partibetalte underbukser.

Dengang blev han reddet af stærke folk i det jyske bagland. En stor del af de allierede er siden dengang faldet fra. Mange dybt skuffede over, at de ikke føler, at partiformanden siden har gengældt deres loyalitet. Ofringen af regionerne er for dem endnu et eksempel på dette. De ser det som et angreb på de landsdele, de repræsenterer.

Løkkes bolværk i det jyske bagland er derfor væk denne gang, og det har fået tingene til at spinne ud af kontrol i Venstre. Partiformanden mangler simpelthen venner, han kan ringe til, der kan skabe ro. Forløbet om regionerne er således også et vidnesbyrd om, hvor svagt Løkke egentligt står i eget parti.

Kulminationen på forløbet kommer nu på fredag. Her skal Lars Løkke Rasmussen møde baglandet til et hovedbestyrelsesmøde på Hotel Crown Plaza på Amager. Forventningen blandt de fleste venstrefolk er, at et ikke ubetydeligt antal medlemmer vil tage ordet og tale imod en lukning af regionerne.

Mange vil givetvis også gøre det modsatte, og det bliver interessant at se, om billedet bliver så klart, at man kan konkludere, at et flertal af hovedbestyrelsen er imod. De kan selvfølgelig ikke diktere, hvordan regeringens udspil til en sundhedsreform skal se ud. Men det kræver alligevel noget af en formand at fortsætte ufortrødent med et så stort et projekt velvidende, at opbakningen i partiet er væk.

Det mest sandsynlige scenarie er dog nok, at Løkke og et udvalgt tæskehold bestående af ministre og partiets partisekretær Claus Richter vil få held til at banke de fleste rebeller ned. Én ting er at udtale sig kritisk til en avis, noget helt andet er at gøre det på en talerstol i et lukket rum, hvor landets statsminister kigger ondt på en.

Men selv hvis det går, som præsten prædiker, og det lykkes Lars Løkke Rasmussen at banke sit parti på plads i morgen, er meget stadig tabt. Det er grundlæggende svært at se, at de mange venstrefolk, der er imod en nedlæggelse af regionerne, skal kunne engagere sig helhjertet i den kommende valgkamp.

Og selvom valg i vor tid nok ikke længere vindes på gader og stræder, så betyder det stadig noget, om der er folk, der er villige til at stå op klokken fem en kold vintermorgen for at dele foldere ud til vælgere på vej på arbejde, og om der er hængt valgplakater op i lygtepælene. For ikke at nævne at Venstres folketingskandidater er villige til offentligt at agitere for partiets politik.

Derudover står statsministeren med en kommunikationsmæssig næsten umulig opgave. Hans reform er af hans egne medlemmer udråbt som en centraliseringsøvelse. Det kommer til at kræve en kanin på størrelse med en sortbroget malkeko, hvis det billede skal slås i stykker. Det bliver næsten for nemt for Mette Frederiksen, der i de kommende valgdebatter kan læne sig tilbage og henvise til citater fra Løkkes egne partifæller.

Så selv hvis Lars Løkke Rasmussen på fredag vinder det interne slag i Venstre, så er krigen langt fra vundet. Måske er sejren endda rykket længere væk.

0/0
Ringkøbing

Unge ville ikke kendes ved larmende højttaler: Endte som hittegods

Indland

Scandinavian Star 29 år efter mordbranden: Har dansk politi og myndigheder svigtet?

Indland

Social slagside skal med i vurdering af jobindsats

Danmark

Danmarks billigste hus solgt i løbet af et døgn

Erhverv For abonnenter

Ecco skærer kemikalier væk fra læderskoene

Indland

Familiemedlem i Vejen-sagen: Faren var klam i sproget

Indland

Tidligere DR-direktør i spidsen for ny radiosatsning

Danmark

Landmænd har ventet i årevis på miljømillioner: S vil have undersøgt tabene

Kultur

Lars Lilholt: Indtil videre springer jeg pensionen over