Annonce
Danmark

Funding: Disse tre ting skal du bemærke ved statsministerens nytårstale

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Ingen overraskelser, regeringens politiske dosmerseddel og en skelen til højre. Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, slår i denne analyse ned på de tre ting, man ifølge ham skal bemærke ved Mette Frederiksens første nytårstale som statsminister.

1. Intet nyt er godt nyt (for regeringen)

Man skulle lede længe efter nyheder i Mette Frederiksens første nytårstale. Der var faktisk ikke rigtig nogen. Men set fra statsministerens stol på Marienborg er det en god ting.

Sidste punktum i talen blev angiveligt allerede sat før juleferien, hvilket kun bidrager til det allerede eksisterende billede af en regering, der arbejder ud fra en veltilrettelagt plan.

Det er tydeligt, at Mette Frederiksen svinger taktstokken i dansk politik lige nu. Hun sætter dagsordenen, og de andre partier indordner sig. Tingene går som planlagt, og derfor havde statsministeren heller ikke brug for at hive kaniner op af hatten i sin tale.

Annonce

2. Regeringens to do-liste for 2020

Nytårstalen var på mange måder Mette Frederiksen klassik. Bygget op omkring hendes personlige indignation over for udsatte børn, og hvor hun gentog parolen om, at hun vil være børnenes statsminister.

Mette Frederiksen er ellers blevet kritiseret for primært at tale om udsatte børn - og ikke rigtig gøre noget for dem. Men i talen blev hun en smule konkret, da hun mere eller mindre lovede, at hendes regering i det nye år vil sørge for, at flere udsatte børn bliver skilt fra deres forældre. Men talen gav også et fingerpraj om, hvad statsministeren ellers har i støbeskeen i 2020.

Statsministeren varmede op til de kommende forhandlinger om politiets vilkår ved at sige, at myndigheder skal have de ”bedste redskaber”. Løftet om ret til tidlig pension blev genfremsat, og ingen kan således længere være i tvivl om, at regeringen starter forhandlinger om emnet i løbet af 2020. Sluttelig rundede Mette Frederiksen også klimaområdet, hvor hun lovede de unge, at levere en klimahandlingsplan, der realiserer ambitionen om at sænke CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Udsatte børn, politi, tidlig pension og klimahandlingsplan er med andre ord på regeringens to do-liste i 2020. Dertil kommer forhandlingerne om den kommunale udligningsreform, som Mette Frederiksen ikke nævnte noget om, men som kilder i regeringen fortæller er noget af det første, der er på dagsordenen i det nye år.

Tager man børnene ud af ligningen, er politiaftalen nok den forhandling, der ser ud til at blive lettest. Relativt set. Men forhandlingerne kan hurtigt blive bøvlede, hvis regeringen også vil forsøge at presse mere overvågning af danskerne ind i aftalen. Det kunne godt lyde sådan på Mette Frederiksens tale.

Men det bliver dog ingenting at sammenligne med den ballade, der kan blive, når der skal forhandles kommunal udligning, klimahandlingsplan og ret til tidlig pension. Tre meget komplekse områder, hvor interesserne er mange, og hvor succes på ingen måde er givet.

3. Mette Frederiksen kigger mod højre

Skal Mette Frederiksen kunne sætte flueben ved punkterne på sin to do-liste, kræver det, at hun kan finde et flertal i Folketinget.

Et af de helt centrale spørgsmål i 2020 bliver derfor, hvilke partier statsministeren har tænkt sig at satse på? Det sagde hun ikke så meget om i sin nytårstale. Men når man kigger på den føromtalte dosmerseddel for det nye år, tyder meget på, at Mette Frederiksen har tænkt sig at kigge mod højre i salen.

Politiaftalen handler om nationens sikkerhed - danskernes sikkerhed - og den slags plejer derfor at ende i brede forlig. Sådan kommer det formodentlig også til at gå denne gang. Regeringen har derudover en interesse i at få de borgerlige partier med, hvis et af målene med aftalen er at give politiet bedre muligheder for at overvåge befolkningen. Det er der nemlig ikke flertal for i regeringsblokken. Blåt ser det også ud, når man kigger på reform af udligningsordningen. Socialdemokratiet har en kæmpe interesse i at lave udligningsordningen med Venstre, der er det andet store borgmesterparti. En ren rød aftale vil gøre de socialdemokratiske borgmestre for sårbare op til et kommunalvalg, og Jakob Ellemann-Jensen skal nok være klar til at forhandle, da V-borgmestrene presser ham for at søge indflydelse på en aftale.

Slutteligt er der retten til tidlig pension. Radikale Venstre har på forhånd sagt nej, så her er Mette Frederiksen tvunget til at kigge hen over midten. Dansk Folkeparti ligner den oplagte forhandlingspartner, men måske Venstre også kan komme til at spille en rolle.

Ender de fleste tunge aftaler i det nye år med at blive indgået med partier i blå blok, bliver det interessant at følge, hvordan regeringens støttepartier kommer til at reagere. Ingen kan have en forventning om at skulle være med i alt, men der må modsat også være grænser for, hvor mange aftaler Enhedslisten og Radikale Venstre vil acceptere ikke at have indflydelse på.

2020 tegner med andre ord til at blive endnu et spændende år i dansk politik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kommunalforsker: Der kan være tale om inhabilitet i Ørskov-sag

112

Bilist uenig med unge i brød-sag

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce