Annonce
Hvide Sande

Fuld kraft frem: Fiskere kan spare 61 procent på brændstof

I kompagniskab med fire andre råder fiskeskipper Jens Frich, Hvide Sande, over fem fartøjer. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Tre års udviklingsarbejde på et skibsværft dokumenterer, at fremtidens fiskeri kan komme til at foregå meget mere energivenligt. Beregninger viser, at det er muligt for en skipper at opnå en besparelse på 61 procent på udgiften til brændstof.

Hvide Sande: Fiskeskipper Jens Frich fra Hvide Sande vil se det, før han tror det. Om det virkelig kan lade sig gøre at hive en besparelse på 61 procent på sit brændstofforbrug i land, hvis man investerer i et topmoderne fiskefartøj.

- Det er da fremtiden at spare på brændstof med den trend, der er i verden. Det skal være bæredygtigt og grønt, men jeg ved ikke lige, om jeg køber den dér med en besparelse på 61 procent, siger Jens Frich.

Men det er det, der netop er meldt ud i en pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen. På det nordjyske Jobi Værft A/S har der i tre år været gang i et udviklingsarbejde, der er mundet ud i en 168 sider stor rapport, der byder på viden, inspiration og forslag til nybygning af moderne fartøjer på 17 og 24 meter til kyst- og kystnært fiskeri.

Ambitionen i projektet har været at kombinere eksisterende viden om teknologi og materialer i forhold til energiforbrug, arbejdsmiljø, arbejdssikkerhed, fangstmetoder og skrogtyper. Målet var at skabe et fiskefartøj, som på alle områder er optimeret på energisiden, og det er lykkedes. Beregninger viser besparelser på op til 61 procent på brændstofudgiften på det største af skibene.

Annonce

Fiskeri i tal

Af den seneste udgave af rapporten 'Fiskeri i tal' fremgår blandt andre disse tal om dansk fiskeri:

- Der er 2137 fiskefartøjer i Danmark, og der er 4753 erhvervsfiskere.

- I Hvide Sande blev der i 2018 landet knap 50.000 ton fisk til en værdi af 236 millioner kroner.

- Danmarks samlede eksport af fisk beløber sig til omkring 23 milliarder kroner - den største aftager er Tyskland.

- De tre største varegrupper på eksport er fladfisk, torsk og rejer.

- Danmark importerer fisk og skaldyr til en værdi af knap 16,5 milliarder kroner - hovedparten kommer fra Norge.

Kilde: Rapporten 'Fiskeri i tal 2019', Danmarks Fiskeriforening

Dyrt nok i forvejen

EU’s Regionalfond har investeret 1,9 millioner kroner i udviklingsprojektet, der - udover det nordjyske værft - tæller seks partnere.

- Vi har nu et katalog med viden og muligheder, hvor vi har belyst nogle ting i en større sammenhæng. I en travl hverdag har man normalt ikke tid til at gå i dybden med store udfordringer på tværs af forskellige faggrupper. Danske og udenlandske fiskere, der skal have bygget eller renoveret, kan tage materialet, som vi har udviklet i projektet, og se, om det passer til behovet, når de skal bygge nyt eller renovere, siger den administrerende direktør hos Jobi Værft, Jesper Faurholt Jensen.

Mens der altså kan spares godt 60 procent på brændstof på projektets største fartøj, er der udsigt til en besparelse på cirka 45 procent på det skib, der er 17 meter langt.

For det 24 meter lange fartøj vil energioptimeringen og de øvrige forbedringer kræve en merinvestering på omkring otte millioner kroner sammenlignet med et traditionelt fiskefartøj. Det får Jens Frich til at trække i bremsen:

- Et skib er dyrt nok i forvejen. Det bliver ikke lige nu da. Men det er da værd at overveje for dem, der vil have et nyt skib, siger Hvide Sande-skipperen, der - i kompagniskab med fire andre - råder over en flåde på fem fartøjer.

Tynget af alderen

I begge projektets fartøjer anvendes der dieselelektriske motorer, som dels giver en stor besparelse på brændstoffet og dels skaber mulighed for to skruer uden at skulle have to pladskrævende drivlinjer. 17 meter-fartøjet kan endda komme endnu længere ned i brændstofforbrug, fordi det kan køre på batterier, når der ikke er brug for fuld effekt.

Værftsdirektør Jesper Faurholt Jensen understreger, at det ikke er til at vide, hvornår den nye viden og konceptet kommer på havet. For det kræver en kunde, som ønsker at investere i sit fiskefartøj:

- Vi har en fiskerflåde, som på mange områder er meget fin, men en del skibe er tynget af alderen, svære at optimere og trænger derfor til at blive udskiftet. Branchen ønsker innovation, men der er brug for gennemprøvede løsninger, som man ved fungerer. En fisker eksperimenterer ofte kun i mindre grad med sit nye skib, da han skal ud og drive forretning fra dag ét. Derfor er det vigtigt at have et funktionsdygtigt skib, siger Jesper Faurholt Jensen.

Sådan ser et bud på fremtidens modulopbyggede fiskefartøj ud. Illustration: Fremtidens Modulære Fiskefartøj
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Vestjylland

Gylden trio på Lystbækgaard

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce