Sport

Fuglsangs næste mål er førsteplads i klassiker i Liège

Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Før Liège-Bastogne-Liège på søndag melder Jakob Fuglsang sig blandt favoritterne til at vinde klassikeren.

Jakob Fuglsang er i storform, og på søndag har han fokus på at vinde et af sæsonens allerstørste cykelløb, monumentet Liège-Bastogne-Liège.

Astana-danskeren nævner sig selv blandt de største forhåndsfavoritter til at vinde løbet, som er sæsonens tredje Ardenner-klassiker.

I de to første - Amstel Gold Race og onsdagens Flèche Wallone - er Jakob Fuglsang sluttet på henholdsvis tredje- og andenpladsen.

Så spørgsmålet er naturligt, hvor han slutter i søndagens store klassiker til Liège.

- Forhåbentlig på førstepladsen. Det siger min kone, jeg gør. Vi får at se.

- Jeg er motiveret, og det er måske det løb (af de tre), der passer mig bedst, siger Jakob Fuglsang.

- En af favoritterne kan man nok betragte mig som. Det kan man nok godt være bekendt, lyder det.

I onsdagens Flèche Wallone var han under en cykellængde fra at besejre Julian Alaphilippe (Quick-Step) i finalesprinten op ad Mur de Huy.

Nummer tre, Diego Ulissi, var seks sekunder efter.

- Jeg har altid sagt, at Flèche Wallone ikke er et løb for mig, men i min nuværende form var det muligt at angribe, forklarer Jakob Fuglsang om sin taktik.

- Jeg åbnede 5-600 meter fra stregen i et jævnt hårdt tempo. I en spurt over 200 meter ville jeg komme til kort, fordi jeg ikke er så eksplosiv som mange af de andre, så min chance var at angribe lidt tidligere.

- Jeg troede, jeg måske kunne komme tilbage forbi ham (Alaphilippe) på de sidste 100 meter, men der var ikke mere i benene.

- Jeg gav det en chance, og det gav næsten fuldt udbytte. Og i det mindste gav jeg alt, siger Fuglsang.

Franskmanden og han har haft flere drabelige dueller i løbet af sæsonen i blandt andet Strade Bianche og Amstel Gold Race.

- Vi har forskellige kvaliteter. Han vinder nok mere på etaper og i endagsløb, og jeg får bedre resultater i de længere etapeløb. Vi er ikke lige, men i det mindste kan vi kæmpe og udfordre hinanden.

- Uden det ville det ikke være lige så sjovt, siger Jakob Fuglsang om Julian Alaphilippe, som igen stod mellem danskeren og dennes første endagsklassiker-triumf i karrieren.

/ritzau/

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce