Sport

Fuglsang: I forhold til Ineos ligner vi nok en rodebutik

Gonzalo Fuentes/Reuters
Jakob Fuglsang kan godt følge Magnus Corts opfattelse af, at Astana-holdet kan virke uorganiseret.

Rytternes roller på Astana har været uklare, og holdet er generelt for uorganiseret.

Sådan lød kritikken fra en af holdets danske ryttere, Magnus Cort, over for både TV2 og podcasten "Veloropa" før 11. etape af Tour de France.

Og holdkaptajn Jakob Fuglsang kan godt følge sin landsmand noget af vejen.

- Til tider kan det da godt være lidt uorganiseret. For ham er det helt sikkert en anden kultur, end han har været vant til. Hvis du kigger på et hold som Ineos, virker vores hold nok som en rodebutik i forhold til.

- Der er forskellig mentalitet, og det er ikke kun vores hold. Det tror jeg, du finder mange steder, siger Jakob Fuglsang.

Kritikken kommer, efter at Fuglsang tabte mere end halvandet minut på mandagens flade etape. Her var han ikke beskyttet af sit hold, da feltet brækkede over i sidevinden.

Fuglsang selv har det blandet med kulturen på det kasakhiske hold.

- Det kan selvfølgelig være lidt irriterende, og på andre tidspunkter er det rart nok, at det hele ikke skal være kæft, trit og retning og alt for stringent.

- Jeg har jo været her i syv år, så jeg må jo finde mig meget godt til rette med det.

- Vi skal helt sikkert samle tropperne her i Touren, men jeg tror ikke, det bliver nødvendigt at skrue bissen på. Jeg tror, det er nok at tale pænt om tingene, siger Jakob Fuglsang.

Astanas danske sportsdirektør, Lars Michaelsen, rutter ikke med ordene, da han bliver foreholdt Corts kritik.

- Der er i hvert fald en kulturforskel. Så tror jeg ikke, jeg skal sige mere, siger Lars Michaelsen.

Spørgsmål: Hvor ligger du selv på den kulturskala?

- Jeg er jo skandinav, siger Lars Michaelsen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce